Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

2 resultater for emneord "økonomiske ressourcer"

Folketinget bemærker, at det snart er 2 år siden, at den forhenværende regering med den nuværende statsminister, Mette Frederiksen, i spidsen lovede, at en ny ældrelov med få, men klare værdier og færre dokumentationskrav skulle sikre mere tid til kerneopgaverne, omsorg og nærvær i ældreplejen. Siden er meget lidt sket, mens presset på medarbejderne og eksemplerne på omsorgssvigt fortsat fylder. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at indkalde til forhandlinger med henblik på at frisætte og fremtidssikre ældreplejen, så kvalitet, nærvær og omsorg for borgerne er i højsædet. Samtidig bemærkes det, at det er nødvendigt, at der skabes et fair konkurrencegrundlag gennem øget økonomisk gennemsigtighed. Det skal sikres, at borgerne har kendskab til deres frie valg og rettigheder, samt at det offentlig-private samarbejde forbedres, så flere kan byde ind på service-, omsorgs- og plejeopgaver og ressourcerne i form af midler og medarbejdere dermed står mål med opgaverne i ældreplejen.

Sag · V 13

Folketinget understreger, at seniorer er en værdifuld ressource på arbejdsmarkedet, der stadig i for høj grad er uudnyttet og for ofte oplever aldersdiskrimination. Det er væsentligt, at alder ikke er en barriere i arbejdslivet, men at de seniorer, der kan og vil, får de bedste muligheder for at fortsætte med at arbejde. Folketinget udtrykker tilfredshed med nylig gennemførte økonomiske incitamenter for beskæftigelse, bl.a. ved at afskaffe modregningen i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for egen arbejdsindtægt, men bemærker, at der er et væsentligt beskæftigelsespotentiale i at skabe et bedre og mere rummeligt arbejdsmarked for seniorer – eksempelvis i form af kortere arbejdsuger som alternativ til tilbagetrækning. Folketinget noterer sig i den forbindelse, at der er behov for en indsats på de enkelte arbejdspladser, og at arbejdsmarkedets parter og de relevante ældreorganisationer også gøres til en del af løsningen.

Sag · V 32