Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

148 resultater for emneord "Energi Danmark"

Vil ministeren redegøre for, om han er enig med Energitilsynets Rune Moesgaard, som til TV2 Midtvest den 2. januar 2013 forklarede, at det netop i 2012 og ikke i 2011 var nødvendigt at straffe selskaber, som opsætter fjernaflæste elmålere, fordi »nu har fjernaflæste målere, de har eksisteret så længe, så nu er det sådan en almindelig ting i forbindelse med driften af et elnet« – dette især taget i betragtning af, at der allerede ultimo 2010 var over 1 mio. fjernaflæste elmålere sat op rundt om i Danmark ifølge Dansk Energi?

Sag · S 846

Vedvarende energi udgør langt hovedparten af Danmarks elforbrug. Det er ikke nødvendigt at producere atomkraft i Danmark for at minimere svingende elpriser, have forsyningssikkerhed eller indfri Danmarks klimamål. Folketinget noterer, at atomkraft udgør en central del af Europas og global forsyningssikkerhed og CO2-reduktion, og konstaterer, at det er tilladt i Danmark at forske i og modtage offentlig støtte til forskning i atomkraft. Danmark har solid erfaring med sol- og vindenergi, der kan udbygges hurtigere og billigere end atomkraft. Nye atomkraftteknologier er under markedsmodning, og der er endnu ikke afklaring om potentiale, omkostninger, realiseringshastighed og sikkerheds- og miljørisici. Sol- og vindenergi kan dog ikke stå alene. Hvis vi i fremtiden skal have en stabil elforsyning i et grønt energisystem, er der brug for udlandsforbindelser, lagring, fleksibilitet og »fossilfri kraftværker« m.v. Folketinget støtter, at myndighederne følger udviklingen af kernekraftsteknologier. Folketinget finder forslaget om dansk anvendelse af Brokdorfværket i Tyskland urealistisk og uegnet.

Sag · V 52

Danmarks energiforbrug skal i stigende grad elektrificeres. Folketinget ønsker, at elektrificeringen og den grønne omstilling accelereres. Det nuværende tempo er alt for langsomt og hindres af fordyrende og forhalende regler. Regeringen opfordres til at sikre teknologineutralitet i elektrificeringen og at gøre omstillingen hurtigere, billigere og nemmere. Folketinget ser med bekymring på de mange ekspertrapporter, som alle peger på stigende problemer med elforsyningssikkerheden i de kommende år som konsekvens af et ensidigt fokus på ustabile vejrafhængige energikilder. Ligeledes bør elektrificeringen ikke gå ud over naturen. At private virksomheder tager defensive foranstaltninger af frygt for brownouts, skal modvirkes med stigende elforsyningssikkerhed. Regeringen opfordres til at sætte et samfundsøkonomisk optimeret mål for elforsyningssikkerheden. Regeringen opfordres til at tage yderligere tiltag, som fremmer, at ejendomsopvarmning sker med varmepumper. Energiafhængighed af andre lande har vist sig sikkerhedspolitisk uhensigtsmæssig. Folketinget ønsker, at regeringen øger Danmarks selvforsyningsevne.

Sag · V 76

At Danmark bevæger sig mod en grønnere energisektor, er resultatet af årtiers vedholdende investeringer i vedvarende energi. Folketinget konstaterer dog, at tempoet i udbygningen er for langsomt, særligt VE på land, hvor ambitionen om en firdobling i 2030 er urealistisk med den vedtagne politik. Folketinget ønsker at intensivere udbygningen af sol- og vindenergi på land og snarest muligt igangsætte arbejdet med fremtidige udbud af havvind. Folketinget konstaterer, at omstillingen fra gasfyr går for langsomt. Folketinget opfordrer regeringen til at respektere aftalen om udfasning af gasfyr i husstande i 2035 og tage yderligere tiltag for at realisere dette. Træbiomasse fylder uforholdsmæssigt meget i energiforsyningen. Folketinget opfordrer regeringen til at iværksætte yderligere tiltag, der kan nedbringe forbruget heraf, og fremme elektrificeringen og energibesparelser. Regeringen opfordres til snarest muligt at indkalde til forhandling om revision af klimaloven, herunder fastsættelse af Danmarks 2035-mål. Endelig opfordres regeringen til at igangsætte initiativer, der kan sikre forsyningssikkerheden.

Sag · V 66

Viser 21-40 af 148 resultater