Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
148 resultater for emneord "Energi Danmark"
Hvad er ministerens holdning til, at energibranchen udbetaler store bonusser til branchens ledere, hvor mediet Finans f.eks. har afsløret, hvordan chefen for tradingafdelingen i Energi Danmark og to ansatte har optjent bonusser for i omegnen af 250 mio. kr.?
Hvad er ministerens holdning til, at Banedanmark er medlem af Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), der som lobbyforening arbejder for at indstille udbygningen af den vedvarende energi i Danmark, er modstandere af statsstøtte til vindkraft og arbejder for, at erhvervslivet ikke skal bidrage til udbygningen af vedvarende energi i Danmark – alt sammen i direkte modstrid med regeringens egen energipolitik?
Vil ministeren tage initiativ til at etablere en forsikringsordning, der kan betale for mislykkede boringer for at få sat gang i udnyttelsen af geotermisk energi i Danmark?
Hvilken betydning mener ministeren at den nye afgørelse fra Energiklagenævnet, der kender tilladelsen til Hejrefeltet for ulovlig, skal have for Danmarks fremtidige energi- og forsyningspolitik?
Mener ministeren, at det er udtryk for, at Danmark er et foregangsland for indførelsen af vedvarende energi, at Danmark, jf. Ingeniøren den 1. september 2009, i 2008 kun har installeret halvdelen af de solfangere pr. 1000 indbyggere, som der er blevet installeret i gennemsnit i resten af EU?
Folketinget fastslår, at tiden er inde til et endegyldigt dansk farvel til sort energi inden for 5 år, og at en forceret grøn energiomstilling vil gavne klimaet, frigøre Danmark fra fossil energi fra Rusland og andre regimer, styrke konkurrenceevnen, skabe arbejdspladser og sænke energipriserne for både borgere og virksomheder. Folketinget opfordrer derfor regeringen til inden for 5 år at vedtage al lovgivning og regulering, der kan sikre et massivt lavere forbrug af olie, kul og gas inden 2030 og gøre Danmark fri af fossile brændsler senest i 2035. Det skal ske gennem et løft af Grøn Fond, udfasning af nye fossile biler fra 2028, afgiftsfritagelse for elbiler, udbygning af kollektiv transport, stop for nye olie- og gasfyr, elektrificering af industrien, markant udbygning af elnet og vedvarende energi samt nye tariffer, der fremmer lagring, fleksibilitet og elektrificering.
Vil ministeren belyse, hvorfor indfrielse af den forhøjede energispareforpligtelse ikke indgår i høringsudkastet til Danmarks nationale energi- og klimaplan (NECP), udsendt den 21. maj, når ministeren i svar på spørgsmål nr. S 881 har tilkendegivet, at implementeringen vil blive udmeldt i forbindelse med NECP, som afleveres til EU-Kommissionen ved udgangen af juni 2024?
Vil ministeren, efter aftalen mellem Banedanmark, DSB og DONG Energy om levering af vedvarende energi som kørestrøm, udvide antallet af strækninger med el-drift i Danmark?
Danmark skal sætte et nyt klimamål, som kan sikre klimahandling frem mod 2035. Partierne opfordrer regeringen til at få elimineret usikkerheder vedrørende opfyldelsen af 2030-målet og fremlægge et ambitiøst klimamål, som sikrer rettidig klimahandling i relation til de indenlandske CO2-udledninger og Danmarks globale klimapåvirkning. Mere vedvarende energi er afgørende for, at Danmark kan sikre nok grøn strøm til at nå klimamålene. Resultatet af det seneste havvindsudbud kræver nye tiltag for at sikre havvindsudbygningen. Folketinget pålægger derfor regeringen at udarbejde en plan for fremtidig dansk havvindsudbygning. Træbiomasse fylder en uforholdsmæssig stor del af den danske energiforsyning. Folketinget opfordrer regeringen til at tage yderligere tiltag til at fremme elektrificeringen, så forbruget af træbiomasse nedbringes. Transportsektoren står fortsat for en stor del af CO2-udledningerne, og Folketinget opfordrer derfor regeringen til at tage yderligere skridt for at sikre omstillingen til nulemissionsdrivmidler, herunder elektrificering af bilparken, den tunge transport og den kollektive transport.
Kan ministeren bekræfte, at regeringens mål om at dække hele Danmarks energiforsyning med vedvarende energi i 2050 betyder, at der ikke må afbrændes eller udledes CO2 fra afbrænding af fossile brændsler som kul, gas og olie i Danmark efter 2050?
Vil ministeren på baggrund af resultaterne af Danmarks Miljøundersøgelsers nye rapport »EVA – a non-linear Eulerian Approach for Assessment of Health-cost Externalities of Air Pollution« tage initiativ til at pålægge produktionen af energi med fossile brændstoffer en afgift, så forbrugerne også kommer til at betale for de eksterne omkostninger ved energiproduktionen eller alternativt give et tilskud til vedvarende energi?
Vil ministeren forklare, hvorvidt han finder regeringens beslutning i 2002 om at aflyse 3 planlagte havvindmølleparker fremadsynet og strategisk fornuftig i forhold til at udbygge vedvarende energi i Danmark, og ville ministeren også have truffet den samme beslutning i dag?
Vil statsministeren oplyse, hvorvidt han finder regeringens beslutning i 2002 om at aflyse 3 planlagte havvindmølleparker fremadsynet og strategisk fornuftig i forhold til at indføre mere vedvarende energi i Danmark, og ville statsministeren også have truffet den samme beslutning i dag?
I relation til regeringens ønske om at øge andelen af vedvarende energi i Danmark, mener ministeren da, at det er hensigtsmæssigt, at bygningsintegrerede og ikke-bygningsintegrerede VE-anlæg ikke er sidestillede i relation til afskrivningslovens regler om 25 pct.'s afskrivning på et driftsmiddel?
Er ministeren enig med Klimarådet i, at en udbygning med vindmøller og anden vedvarende energi i Danmark betyder en reel reduktion i EU’s samlede CO2-udledning på denne side af 2056, fordi det eksisterende oppustede kvotemarked med stort overskud af CO2-kvoter ikke medfører, at sparet CO2 i Danmark medfører øget CO2-udledning et andet sted i EU før eventuelt efter 2056?
Folketinget anerkender, at elproduktionen fra vedvarende energi forventes at overstige elforbruget i Danmark inden 2030, og at det skønnes, at vi når 100 pct. grøn gas i 2029. Samtidig er der behov for, at vi arbejder videre med at fjerne barriererne for den grønne omstilling. Folketinget peger på, at opstillingen af vedvarende energi ikke kun handler om Danmarks eget forbrug, men også bidrager til den grønne omstilling og forsyningssikkerhed af Europa. Med åbningen af danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftale om energiparker og aftaler om rammevilkår for en brintinfrastruktur har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier taget vigtige skridt i denne retning. Den danske forsyningssikkerhed er tæt forbundet til forsyningssikkerheden i EU. Folketinget opfordrer regeringen til at understøtte den fortsatte omstilling af den danske energi- og forsyningssektor og muligheden for at bidrage med grøn energi til Europa og uafhængighed af Rusland. Folketinget ønsker at blive orienteret, såfremt forsyningssituationen ændrer sig.
Vil ministeren ligesom Frankrig og Storbritannien bakke op om EU’s Institut for Energis projekt med et superkabel, som i fremtiden vil kunne transportere energi 8.000 km på kryds og tværs i Europa og dermed udnytte vedvarende energikilder langt mere optimalt end i dag?
Klimaloven, ambitiøse klimamål og ansvarlige politiske beslutninger har understøttet Danmarks grønne omstilling. Folketinget konstaterer, at selv om der er truffet vigtige politiske beslutninger, er usikkerheden om målindfrielse fortsat stor, og tempoet i den grønne omstilling fortsat utilstrækkeligt til at sikre en langsigtet ambitiøs omstilling mod klimaneutralitet. Derfor skal der sættes et ambitiøst 2035-mål, der sikrer, at tempoet i den grønne omstilling ikke falder, samt afspejler Danmarks potentiale og globale klimaansvar. Langsigtet planlægning er afgørende for en økonomisk og social ansvarlig omstilling. Folketinget opfordrer regeringen til at udfase fossile brændsler på tværs af sektorer, øge elektrificeringsgraden i samfundet og udbygge den vedvarende energi for at sikre tilstrækkelig billig, sikker og grøn energi. Folketinget noterer, at Danmarks territoriale udledninger er faldet, mens forbrugsudledninger fortsat er høje og ikke tilstrækkeligt adresseres i den nuværende klimapolitik. Folketinget opfordrer regeringen til at nedbringe Danmarks globale forbrugsbasserede udledninger og forbedre rammevilkårene for eksport af grønne løsninger.
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af statutten for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA) af 26. januar 2009.
…folketingsbeslutningen giver Folketinget sit samtykke til, at Danmark ratificerer statutten for Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA). IRENA's formål er at fremme en øget og bæredygtig anvendelse af alle former for vedvarende energi…
Viser 1-20 af 148 resultater