Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

Gem søgning
Ryd alle
1.000 resultater for emneord "Folketinget"
Relevans Nyeste først
Alle 1.000 Debatter 797 Sager 244 Møder 5 Dokumenter 2 Bilag 1 Ministersvar 1 Spørgsmål 1
2026 426 2025 1.181 2024 1.000 2023 842 2022 578 2021 269 2019 1 2018 1

Folketinget konstaterer, at redegørelsen om digitalisering viser, at Danmark er førende inden for den digitale udvikling sammenlignet med de fleste andre lande. Folketinget konstaterer samtidig, at den hurtige udvikling af f.eks. kunstig intelligens vil stille nye og høje krav til den offentlige sektor, danske virksomheder og borgerne. Folketinget konstaterer dog også, at der fortsat er en stor gruppe borgere, herunder ældre, udsatte og borgere med handicap, der bør hjælpes, støttes og, hvis de ønsker det, fritages fra det offentliges brug af digitalisering.

Sag · V 81

Danmarks energiforbrug skal i stigende grad elektrificeres. Folketinget ønsker, at elektrificeringen og den grønne omstilling accelereres. Det nuværende tempo er alt for langsomt og hindres af fordyrende og forhalende regler. Regeringen opfordres til at sikre teknologineutralitet i elektrificeringen og at gøre omstillingen hurtigere, billigere og nemmere. Folketinget ser med bekymring på de mange ekspertrapporter, som alle peger på stigende problemer med elforsyningssikkerheden i de kommende år som konsekvens af et ensidigt fokus på ustabile vejrafhængige energikilder. Ligeledes bør elektrificeringen ikke gå ud over naturen. At private virksomheder tager defensive foranstaltninger af frygt for brownouts, skal modvirkes med stigende elforsyningssikkerhed. Regeringen opfordres til at sætte et samfundsøkonomisk optimeret mål for elforsyningssikkerheden. Regeringen opfordres til at tage yderligere tiltag, som fremmer, at ejendomsopvarmning sker med varmepumper. Energiafhængighed af andre lande har vist sig sikkerhedspolitisk uhensigtsmæssig. Folketinget ønsker, at regeringen øger Danmarks selvforsyningsevne.

Sag · V 76

Folketinget konstaterer, at færre unge har et fritidsjob end tidligere, selv om der er utallige fordele ved at tage sig et fritidsjob. Som følge af denne udvikling ønsker Folketinget at understøtte, at flere unge får et fritidsjob. Folketinget peger således på, at der bør igangsættes politiske initiativer, der sikrer, at det ud over at være trygt og sikkert for de unge at have et fritidsjob også bliver lettere for virksomheder at have ungarbejdere, og at unge får større incitament til at tage et fritidsjob.

Sag · V 86

Folketinget konstaterer, at det går godt i Danmark. Økonomien er stærk, og beskæftigelsen slår rekorder. Derfor har det været muligt at investere betydeligt i bedre velfærd, den grønne omstilling, forsvaret samt at sænke skatten. Det er afgørende, at dansk økonomi forbliver sund, samt at vi i den kommende tid forbedrer vilkårene for iværksættere og styrker sundhedsvæsenet. Regeringen har sammen med partier i Folketinget leveret på ambitionen om frisættelse af den offentlige sektor. Det gælder folkeskolen, hvor der nu kommer mere lokal frihed og højere kvalitet. Det gælder ældreområdet, hvor kvalitet og mere selvbestemmelse sættes i højsædet. Og så har et bredt flertal aftalt et mere enkelt og værdigt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Folketinget konstaterer, at Danmark går forrest i den grønne omstilling, og bemærker, at Danmark med sikkerhed når det ambitiøse 2025-klimamål. Politik gør en forskel.

Sag · V 82

Folketinget anerkender, at mennesker, der rammes af ventesorg og sorg, ofte har behov for hjælp og støtte, og at der også i dag er borgere, der ikke oplever at få den hjælp, de har behov for. Sorg er kompleks og opleves individuelt, hvorfor det er forskeligt, hvordan den enkelte bedst mødes i sorgen, eksempelvis gennem forskellige støtteinitiativer som psykologhjælp, lokale fællesskaber, initiativer, der løftes af frivillige eller civilsamfundet, eller eventuelt frihed fra arbejdet. Folketinget bifalder, at der allerede findes mange forskellige tilbud til sorgramte, samt at der de senere år er afsat midler med eksempelvis SSA til relevante organisationer og foreninger, som gør en vigtig indsats for personer i sorg. Folketinget noterer, at man på de enkelte arbejdspladser også kan bistå med målrettede løsninger, og anerkender samtidig arbejdsmarkedets parters rolle i det arbejde. Individuelle løsninger udarbejdes allerede i dag på mange arbejdspladser, og det skal arbejdsgivere og kollegaer roses for.

Sag · V 74

Folketinget konstaterer, at stadig mere ekstremt vejr udfordrer vores kyster og lavtliggende egne. Beskyttelse af de danske kyster er et nationalt anliggende og kan ikke overlades til kommunerne alene. Folketinget erkender, at de nuværende investeringer i beskyttelse af vore kyster ikke er tiltrækkelige, og at vi i højere grad, end tilfældet er i dag, har brug for at investere i kystbeskyttelse. De store beløb, der skal bruges på at rydde op efter stormfloder, skal i stedet anvendes til kystbeskyttelse, så vi investerer i forebyggelse og undgår store reparationer og oprydning. Folketinget opfordrer regeringen til at kulegrave hele området, så det bliver lettere for myndigheder, forsikringsselskaber og andre at dele information og data og styrke samarbejdet.

Sag · V 71

Folketinget konstaterer, at pårørende har en helt unik viden om deres nærtstående og deres udfordringer og kender den nærtståendes særlige behov – en information, der har været synlig for alle, men som ikke blev vurderet til at have betydning, nu hvor ældreaftalen ikke har inkluderet dette. Folketinget opfordrer regeringen til at udvide deres horisont og sikre en bred løsning uden silotænkning, der sikrer, at f.eks. pårørende til misbrugere og psykisk udfordrede bliver hjulpet og holdt i hånden i en svær hverdag, og at familier med børn med handicap anerkendes som dem, der kender barnet bedst, og derfor inddrages og høres. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte de pårørendes interesser først ved at give dem friheden, hjælpen og støtten fra det offentlige til at kunne være inddraget i den kapacitet, de selv kan følge med til.

Sag · V 70

Folketinget bemærker, at Rigsrevisionen retter skarp kritik af indsatsen for at sikre sammenhængende forløb for borgere ved indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende ophold på sociale botilbud. I mange tilfælde får borgere ikke den lovpligtige koordinerede indsats mellem region og kommune, som ellers var et centralt formål med ændringen af psykiatriloven i 2019. Folketinget ønsker, at borgerne visiteres til tilbud, der modsvarer deres behov, og at kommuner og regioner forpligtes på at samarbejde om den bedste behandling, hjælp og støtte for borgere, der har tværsektorielle forløb. I den forbindelse er det en forudsætning, at udskrivningsaftaler, der klart definerer ansvaret for behandling, hjælp og støtte, udarbejdes og følges. Folketinget noterer sig, at de kommende forhandlinger om en ny struktur i sundhedsvæsenet også bør adressere, hvordan der kan sikres en bedre sammenhæng mellem sundheds- og socialfaglige indsatser i hele landet.

Sag · V 65

Folketinget peger på, at kommende forhandlinger på det højt specialiserede socialområde skal sikre et samfund, hvor værdighed, borger- og pårørendeinddragelse og kvalitet for borgere med handicap er i centrum. Det understreges samtidig, at der er behov for at se på struktur og økonomiske incitamenter, der kan sikre underlaget for og brugen af de rigtige specialtilbud, så den kommunale udgiftsramme ikke spænder ben for, at borgeren får det rette tilbud. Samtidig ønsker Folketinget, at der sikres en større grad af sammenhæng og ensartethed i indsatserne på socialområdet, således at de forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser samtænkes og kvaliteten af hjælpen ikke afhænger af, hvor man bor. Folketinget peger på, at en specialeplan skal gøre op med siloer og bureaukrati og sikre, at mennesker med handicap mødes med tillid og det rigtige tilbud, som sikrer, at de kan indgå i fællesskaber og deltage i samfundet på lige fod med alle andre.

Sag · V 67

Folketinget ser med dyb bekymring på de nylige beretninger om vold, trusler og overgreb i danske folkeskoler. Den tiltagende tendens til uro i klasserne, mobning, mangel på respekt for både lærere og klassekammerater samt mere alvorlige forseelser såsom trusler og fysisk vold er aldeles uacceptabel. Folketinget mener ikke, at den aktuelle ordensbekendtgørelse giver lærere og skoleledere tilstrækkelige værktøjer til at adressere disse alvorlige problemer. Det er afgørende, at lærere og ledere får selvstændige beføjelser til at sanktionere grænseoverskridende og utryghedsskabende adfærd. Derfor opfordrer Folketinget til en revision af ordensbekendtgørelsen med henblik på at fremme en atmosfære, hvor undervisning, trivsel, dannelse og respekt atter er i centrum i de danske folkeskoler.

Sag · V 57

Folketinget ønsker en folkeskole præget af ro i klassen, tydelige pædagogiske rammer og respekt for læreren og klassefællesskabet. Der skal være plads til alle børn i folkeskolen. Men der skal ikke være plads til al opførsel. Der er brug for, at folkeskolen træder i karakter og tydeligt håndhæver skolens egne ordensregler. Derfor er Folketinget også glad for, at den eksisterende ordensbekendtgørelse allerede giver flere muligheder for at gribe ind og eventuelt sanktionere. Folketinget konstaterer i den forbindelse, at børne- og undervisningsministeren ser på, om ordensbekendtgørelsen skal moderniseres.

Sag · V 58

Folketinget konstaterer, at det store flertal af nye danskere er velintegrerede medborgere i Danmark og skal anerkendes som sådan. Der skal føres en udlændingepolitik, som fortsat støtter den positive udvikling af integrationen og modvirker, at der opstår parallelsamfund. Alle borgere i Danmark skal respektere frihedsrettigheder, ligestilling mellem kønnene og demokratiske principper. Folketinget konstaterer endvidere, at regeringen og Folketinget skal arbejde for at oprette og understøtte fællesskaber, der underbygger demokratiske værdier som alternativ til de antidemokratiske og ekstremistiske religiøse såvel som højreekstreme miljøer, der forsøger at undergrave demokratiet.

Sag · V 63

Folketinget finder, at det skal være trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde. Reglerne i arbejdsmiljøloven er klare. Ingen ansatte må udsættes for seksuel chikane. Et flertal af Folketingets partier (V, S, DF, KF og RV) blev i 2011 enige om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Et af de prioriterede områder i strategien er psykisk arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane. Folketinget noterer sig, at - der er taget en række initiativer for et forbedret psykisk arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af seksuel chikane, f.eks. er der vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven om forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane uden for arbejdstiden, Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser rettet mod psykisk arbejdsmiljø er forlænget, og der er oprettet en hotline om mobning og seksuel chikane, - beskæftigelsesministeren følger udviklingen i andelen af kvinder og mænd, der udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen, og - ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold generelt vil sætte fokus på seksuel chikane i det offentlige rum.

Sag · V 34

Folketinget konstaterer, at domstolene i dag ekspederer flere sager end før domstolsreformen. Imidlertid har der været en stigende sagstilgang. Sammen med den sagspukkel, der opstod i reformens første år, har det betydet en ophobning af sager ved domstolene. Folketinget noterer sig derfor med tilfredshed, at domstolene ud over den 3-årige tilførsel på i alt 88 mio. kr., som er indeholdt på finansloven for 2009, nu tilføres yderligere en merbevilling på 110 mio. kr. i 2009 til bl.a. administrative medarbejdere, som kan sikre en hurtigere sagsbehandling og frigøre dommere og øvrige jurister til det egentlige retsarbejde. Folketinget noterer sig ligeledes, at justitsministeren til efteråret vil tage initiativ til indgåelse af en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi.

Sag · V 88

- Folketinget konstaterer, at retsreformen har medført, at domstolenes medarbejdere på trods af deres dygtige arbejdsindsats ikke har kunnet behandle sagerne tilfredsstillende hurtigt. De længe sagsbehandlingstiderne på op til flere år har sat retsikkerheden under pres. Borgere har ikke kunnet få sager behandlet, og der har været bortfald af straf på grund af forældelse. Situationen har været uacceptabel for borgere såvel som ansatte. - Folketingt konstaterer derfor med tilfredshed, at der endelig er afsat en midlertidig ekstra bevilling til domstolene og pålægger regeringen til efteråret at indgå en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi, så sager ved domstolene fremover vil blive behandlet tilfredsstillende. - Folketinget pålægger desuden regeringen at intensivere arbejdet med at nytænke arbejdsgange ved domstolene, så faggrænser flyttes, og HK-personalets kompetencer bedre anvendes, så flere sager kan komme hurtigere gennem systemet, fordi dommere og jurister frigøres for administrative opgaver. Desuden skal domstolene sikres moderne teknologi.

Sag · V 87

Klimapolitisk redegørelse 2010 giver et samlet overblik over regeringens klimapolitik samt beskriver strategiske sigtelinjer for regeringens initiativer de kommende år med henblik på at opfylde reduktionsforpligtelsen for perioden 2013-2020 for de ikkekvoteomfattede sektorer. Folketinget konstaterer med tilfredshed, at der med de hidtidige initiativer er overopfyldelse af målsætningen frem til 2015, hvilket giver tid til at sikre målopfyldelse for den resterende del af perioden. Energipolitisk redegørelse 2010 beskriver de aktuelle udfordringer på energiområdet og redegør for de vigtigste energipolitiske begivenheder det seneste år. Redegørelsen fokuserer på udviklingen i forsyningssikkerheden og regeringens vision om, at Danmark på længere sigt skal være uafhængigt af fossile brændsler. Folketinget konstaterer med tilfredshed, at regeringen vil fremlægge et oplæg om uafhængighed af fossile brændsler, som skal slå tre fluer med et smæk og sikre forsyningssikkerheden, markante reduktioner af CO2 samt udviklingsmulighederne for Danmarks industri. Med udgangspunkt heri påbegyndes drøftelser med Folketingets partier om en ny energiaftale.

Sag · V 76

Folketinget opfordrer regeringen til at forstærke indsatsen for at nedbringe Danmarks klimabelastning, øge forsyningssikkerheden og styrke innovation og markedsmodning af grønne teknologier. Folketinget fastslår, at - anvendelsen af fossile brændsler gradvis afvikles, så Danmark senest i 2050 er uafhængig af fossile brændsler, - al ny energiproduktion baseres på vedvarende energikilder, - 50 pct. af Danmarks elforbrug skal komme fra vind i 2020, - energiforbruget nedbringes med min. 1 pct. pr. år. Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at - den ikkekvotebelagte sektor (landbrug, trafik og individuel opvarmning) reelt reducerer udslippet i Danmark med 20 pct. henholdsvis 30 pct. i 2020, - kommunerne finder egnede pladser til min 40-50 nye store biogasanlæg baseret på affald som gulle, slam m.v. og netto 100 nye vindmøller pr. år - fra nu til 2020, - der lovgives for at skabe stabile rammer for en styrket innovation og markedsmodning af grønne teknologier, bl.a. solenergi og bølgekraft.

Sag · V 74

Regeringens favorisering af den private sygehussektor og de manglende økonomiske ressourcer til at leve op til regeringens løfter har indskrænket regionernes økonomiske råderum og handlefrihed. Folketinget støtter specialiseringer i sygehusvæsenet, som kan begrundes med veldokumenterede sundhedsfaglige hensyn, således at der på den ene side sikres en høj faglig kvalitet i behandlingen af patienterne, og at borgerne samtidig kan behandles så hurtigt og så tæt på hjemmet som muligt. Folketinget respekterer regionernes kompetence til at sikre en sygehusstruktur med et sammenhængende akutsystem, der omhandler alle elementer fra det tidspunkt, der opstår akut sygdom eller ulykke, og indtil patienten har modtaget relevant behandling af høj faglig kvalitet håndteret af egen læge, vagtlæge, eventuelt i eget hjem, skadeklinik eller akutmodtagelse inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Folketinget anerkender, at det har taget for lang tid at sikre tryghed hos borgerne om denne struktur, både fra regeringens og regionernes side.

Sag · V 35

Viser 61-80 af 1.000 resultater