Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

16 resultater for emneord "Gaza"

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at F-35-kampfly med danskproducerede dele – som påvist af dagbladet Information – for tiden anvendes af det israelske luftvåben til angreb mod Gaza, der resulterer i drab på civile palæstinensere, eller giver dette forhold anledning til overvejelser om at ændre de danske regler om kontrol med eksport af militært udstyr, og hvad agter regeringen at foretage sig her og nu over for Israel i anledning af brugen af kampfly med danskproducerede dele til angreb i Gaza?

Sag · S 165

Er ministeren bekymret for, at Danmarks manglende støtte til FN-resolutionen om en humanitær våbenhvile i Gaza risikerer at underminere vores indsats i forhold til Ukraines frihedskamp som følge af kritik af dobbeltstandarder og selektiv anvendelse af folkeretten, og hvordan mener ministeren, at Danmark bør indgå i dialog med det overvældende flertal af FN’s medlemslande, som støttede op om en øjeblikkelig humanitær våbenhvile, for at understrege Danmarks principfaste støtte til folkeretten, respekt for menneskerettigheder og fredelig sameksistens?

Sag · S 257

Hvilken holdning ligger der bag, at Danmark – i modsætning til nære samarbejdspartnere som Norge, Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien og Portugal – ikke kunne støtte det resolutionsforslag vedrørende Gaza, der var til afstemning i FN’s generalforsamling fredag den 27. oktober 2023 med en opfordring til »en omgående, holdbar og vedvarende humanitær våbenhvile, der kan føre til et ophør af kamphandlinger« (»immediate, durable and sustained humanitarian truce leading to a cessation of hostilities«)?

Sag · S 170

Hvad er ministerens holdning til udtalelserne fra Israels FN-ambassadør, Gilad Erdan, der efter vedtagelsen af en resolution, der adresserer den stigende humanitære krise for civile i Gaza, i FN’s Sikkerhedsråd 15. november 2023, og som opfordrede til »påtrængende nødvendige og langvarige humanitære pauser«, sagde, at resolutionen »ikke vil have betydning i praksis«, og at Israel uagtet resolutionen vil »fortsætte med at handle, indtil Hamas er tilintetgjort og gidslerne vendt tilbage«, og vil ministeren foretage sig noget for at gøre den israelske regering opmærksom på, at Sikkerhedsrådets resolutioner er juridisk bindende for FN’s medlemslande?

Sag · S 225

Hvad vil ministeren gøre, for at personer bosiddende i Danmark, der har ytret opbakning til terrorangrebene mod Israel den 7. oktober 2023, hvor mere end 1.400 mennesker blev massakreret og i hvert fald 230 personer bortført fra Israel til Gaza, bliver stillet til regnskab for deres handlinger, og hvad vil ministeren gøre for at undgå, at en lignende massakre finder sted i Danmark, når det nu er tydeligt for enhver, at der er opbakning til terrorangrebet fra i hvert fald visse kredse af herboende muslimer?

Sag · S 163