Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

2 resultater for emneord "Miljø og beskæftigelse"

Idet Folketinget konstaterer, at de danske EU-forbehold ikke har kunnet forhindre, at de fri og uregulerede markedskræfters dominans i EU har: - medvirket til at skabe en omfattende økonomisk krise, - medført, at danske lønmodtagere oplever at blive udsat for social dumping, og - medført, at Danmark har måttet acceptere dårlig forbruger- og miljøbeskyttelse samt dyrevelfærd, end der har været flertal for i det danske Folketing, konstaterer Folketinget: - at en ophævelse af euroforbeholdet yderligere vil svække Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik, der fokuserer på velfærd, miljø og beskæftigelse, - at en ophævelse af forsvarsforbeholdet vil øge risikoen for oprustning, og for at Danmark bliver involveret militært i forsvaret for de store europæiske landes økonomiske og politiske magtpositioner over hele verden, - at en ophævelse af retsforbeholdet vil svække danske borgeres retssikkerhed, opfordrer Folketinget regeringen til at opgive alle forsøg på at få ophævet de danske forbehold.

Sag · V 43

Folketinget konstaterer, at Danmark står med en historisk mulighed for at styrke og udvikle sin position som et grønt foregangsland og som et af verdens frieste, mest lige og mest demokratiske samfund. Danmarks stærke økonomiske situation og historisk høje beskæftigelse skal bruges til at hæve ambitionerne for den grønne omstilling og styrke indsatsen mod ulighed og skævvridning af muligheder for den enkelte. Det markant styrkede økonomiske råderum skal bruges til at udvikle velfærden og den grønne omstilling – ikke kan bruges på skattelettelser. Danmark skal fortsat sætte nye standarder for ambitiøse løsninger for CO2-nedbringning og bane vejen for yderligere tiltag, der mindsker klimabelastningen, og som styrker vores natur, miljø, havmiljø og biodiversitet samt sikrer rent drikkevand. Danmark skal desuden bruge de økonomisk gode – men sikkerhedspolitisk usikre – tider til at styrke dansk sikkerhed og forsvar, herunder øge Danmarks engagement og position i EU, NATO og FN samt stå vagt om international lov og menneskerettigheder.

Sag · V 84