Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

12 resultater for emneord "Norden"

Folketinget er fast besluttet på at give et bedre Danmark og et fredeligt Europa videre til vores unge generationer. Det starter herhjemme med fuld grøn omstilling af Danmark på 5 år, med flere uddannede medarbejdere i daginstitutioner og skoler, mere leg, gratis skolemad og flere forebyggende indsatser. Folketinget vender sig mod lukningen af uddannelsespladser og nedlæggelsen af 10. klasse og hf samt indførelsen af nye adgangskrav til gymnasiet. Danske unge skal sættes fri og selv vælge deres ungdomsuddannelse som i resten af Norden. Folketinget ønsker at styrke Europa gennem en ny forsvarsunion og grøn omstilling af det europæiske energisystem. EU skal være garant for vores værdier og folkeretten, der brydes i Ukraine og Gaza med katastrofale humanitære følger. Såvel i Danmark som i EU er det tid til en ny generationskontrakt, hvor vi prioriterer vores fælles fremtid, sikrer gode rammevilkår for erhvervslivet og en ansvarlig langsigtet økonomisk politik.

Sag · V 71

Folketinget konstaterer, at der med store huller i flere hjørner af velfærden, med gigantiske og voksende klima- og miljøproblemer samt en dramatisk forværret forsvars- og sikkerhedspolitisk situation ikke er råd til skattelettelser. Tværtimod er tiden til investeringer i vores fælles velfærd, grønne fremtid og vores fælles sikkerhed. Folketinget konstaterer, at tiderne kalder på skærpet opmærksomhed på god regeringsførelse, gennemsigtighed i de politiske processer samt tillid mellem regering og Folketing. Danmark kan meget vel stå foran en periode med økonomisk ustabilitet og tilbagegang som følge af internationale konflikter samt USA's forandrede tilgang til samhandel. Det kræver maksimalt fokus på kerneopgaverne. Der går en lige linje fra hverdagens tryghed omkring en velfungerende velfærd, reel indsats overfor klimaforandringer og den trussel, de udgør, til viljen til at sikre et stærkt dansk forsvar i stærke og troværdige alliancer med vores naboer i Norden, i Europa, ligesindede demokratier i verden og vores frænder i rigsfællesskabet.

Sag · V 70

Folketinget konstaterer, at Danmark står over for en alvorlig og undervurderet risiko for ødelæggende konsekvenser i Norden på grund af ændringer i havcirkulationen. Folketinget noterer sig opråbet fra 43 klimaforskere i et åbent brev til Nordisk Ministerråd i oktober 2024 om det mulige kollaps af Golfstrømmen, som appellerer til, at de nordiske regeringer tager markant lederskab og internationalt presser mere på for at reducere drivhusgasudledningerne så hurtigt som muligt. Folketinget appellerer til, at et potentielt havstrømskollaps og en affødt fødevarekrise inkluderes i de nationale beredskabsplaner, og at Danmark tager lederskab for at sikre tilstrækkelig klimahandling for at afværge krisen. Dette indbefatter udarbejdelsen af en fælles nordisk tilbundsgående risikovurdering af fænomenet og handleplaner for forebyggelse og krisehåndtering, der på et beredskabsniveau forbereder de nordiske lande på de sandsynlige konsekvenser af et markant koldere klima. Folketinget understreger, at tidsrammen for handling er presserende, og regeringen opfordres til at igangsætte de nødvendige indsatser straks.

Sag · V 32

Vil regeringen redegøre for situationen i Tjetjenien samt, hvilke initiativer regeringen har tænkt sig at iværksætte for at få Rusland til at stoppe folkedrabet i Tjetjenien herunder undertrykkelsen af og drabene på den russiske regerings politiske modstandere?

Sag · F 26

…demokratisk og fredelig udvikling samt sikre adgang for internationale organisationer og nødhjælp til Tjetjenien og det øvrige nordlige Kaukasus. Folketinget udtrykker sin bekymring over de fortsatte krænkelser på menneskerettighedsområdet, ikke mindst i det nordlige Kaukasus…