Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
475 resultater for emneord "Orden"
Vil ministeren tage initiativer, der kan sikre, at alle grene af forskningen om klasseledelse kommer til de lærerstuderendes kendskab – og der ikke er bestemte grene, der tabuiseres på uddannelsen, sådan som artiklen »Hvornår holdt autoritet op med at være et fyord?« fra Information den 7. november 2014 desværre viser det er tilfældet i dag – sådan at fremtidens folkeskolelærere i højere grad vil være rustet til at holde ro og orden i en klasse og dermed sikre, at børnene får et større fagligt udbytte, end det er tilfældet i dag?
Er ministeren enig i den betragtning, som tidligere tv-direktør Bjørn Erichsen bringer frem i Politiken den 27. oktober 2014 om, at Danmarks Radio i forbindelse med Det Europæiske Melodi Grand Prix skal »opføre sig som dygtige forretningsfolk … og forsøge at lave så god en aftale og få så meget for licenskronerne som muligt« og dermed med andre ord føre andre skatteborgerfinansierede samarbejdspartnere såsom Region Hovedstaden og Københavns Kommune bag lyset?
Mener ministeren, at det er i orden, at medarbejdere i SKAT truer med yderligere kontrol og øget afgiftsbetaling, hvis borgere og virksomheder ikke accepterer SKAT's beregninger?
Synes ministeren, det er i orden, at syge mennesker bliver behandlet, som det er tilfældet med Charlotte Poffler (omtalt i Avisen.dk den 25. juli), hvor hun skal i ressourceforløb medbringende sin seng for at kunne udføre 2 x 18 minutters arbejde om ugen, og synes ministeren, at kommunen i den pågældende sag har efterlevet intentionerne med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013?
Agter ministeren set i lyset af det forhold, at antallet af anmeldte romalejre er fordoblet i forhold til sidste år, og at politiet har brugt mange forgæves ressourcer på at rydde disse lejre for blot at antræffe de samme personer på et senere tidspunkt, at rejse sagen i kredsen af EU-ministre for derved at få mulighed for at udvise de pågældende under henvisning til opretholdelse af den offentlige orden, og hvilke initiativer agter ministeren i øvrigt at tage for at sikre, at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed ikke bliver anvendt til at subsistensløse og kriminelle fra andre lande opholder sig i Danmark uden at kunne forsørge sig selv, slår lejr i parker, offentlige anlæg m.v. og generer almindelige mennesker?
Mener ministeren, at det er i orden at overtræde fredningsbestemmelsen vedtaget den 25. februar 1962 vedrørende Bernstorffsparken og sælge ud af kulturarven?
Finder ministeren det rimeligt og i overensstemmelse med hans egen opfattelse af lov og orden, at værtshusejere og gæster skal opleve trusler, chikane og forsøg på opkrævning af beskyttelsespenge, og hvad agter ministeren at gøre for at forhindre, at det skal gentage sig i fremtiden?
Hvad er regeringens holdning til at tilføje ordet »kønsidentitet« til opremsningen »race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering« i straffelovens § 266 b, og agter ministeren – hvis regeringen stiller sig positivt – at fremsætte et sådant forslag til ændring af straffeloven?
Finder ministeren, at det er i orden, at en kvinde med handicap, der har været 25 år på kontanthjælp, har haft 13 arbejdsprøvninger, er spastiker med omfattende kognitive problemer på grund af sin sygdom og er enlig forsørger, mister over 2.000 kr. netto pr. måned i rådighedsbeløb som følge af Dansk Folkeparti og regeringens besparelser på kontanthjælpen?
Hvad er ministerens holdning til, at oplysninger fra Rigspolitiet tyder på, at politiet i stigende omfang prioriterer hensynet til at opretholde ro og orden på bekostning af borgernes grundlæggende frihedsrettigheder, som det fremgår af analysen »Politiets indgreb i ytrings- og forsamlingsfriheden« foretaget af Justitia?
Vil ministeren bekræfte, at såfremt det danske flådefartøj Absalon bliver indsat i det Ægæiske Hav og opbringer fartøjer, der har asylansøgere om-bord, så vil de pågældende fartøjer med asylansøgere blive ledt tilbage til Tyrkiet i overensstemmelse med, hvad ministeren oplyste på TV2 News den 11. februar 2016, og i forlængelse heraf, hvorledes harmonerer ministerens budskab med Natos chef, Jens Stoltenbergs, udtalelser om, at initiativet »ikke handler om at skubbe flygtninge tilbage«, og EU's hidtidige praksis, der har indebåret, at asylansøgere, der findes på skibe, der opbringes, ikke er blevet returneret til udgangspunkt, men sat i land i Europa er der med andre ord tale om en ny og ensidigt dansk politik?
Finder ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 328, at det er i orden, at lejeboliger i den ældre boligmasse i Københavns centrum forsvinder, som følge af udbudspligten, mens de nye lejligheder, som bygges i periferien, er meget dyre at leje?
Hvad er ministerens holdning til studerende, der helt eller delvis lader en skriftlig opgavebesvarelse fremtræde som produceret af den studerende, selv om opgavebesvarelsen er plagieret, det vil sige gengivet andres formuleringer, værker, ord, idéer m.v. uden tydelig markering af kilden eller genbruger tekst eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte eller publicerede arbejder uden tydelig kreditering?
Hvad er ministerens holdning til, at øvrige statslige styrelser underkender Danmarks domstole, sådan som det er sket i det tilfælde, hvor en borger har rettens ord for ikke at lide af epilepsi, men stadig behandles af Sundhedsstyrelsen som værende ramt af sygdommen?
Når kommissionsformand Jean-Claude Juncker i sin tale om Unionens tilstand 2017 siger: »Europa-Parlamentet vil få det sidste ord i forbindelse med alle handelsaftaler. Så dets medlemmer skal, ligesom medlemmerne af nationale og regionale parlamenter, være fuldt informerede fra forhandlingernes dag et. Det vil Kommissionen sørge for. Kommissionen vil fra nu af fuldt ud offentliggøre alle de udkast til forhandlingsmandater, som vi fremlægger for Rådet. Borgerne har ret til at vide, hvad Kommissionen foreslår. Slut med manglende gennemsigtighed. Slut med rygter og uafbrudt stillen spørgsmål ved Kommissionens motiver. Jeg opfordrer Rådet til at gøre det samme, når det vedtager sine endelige forhandlingsmandater«, hvad vil udenrigsministeren så gøre for, at dette sker, når Rådet vedtager sine endelige forhandlingsmandater?
Når kommissionsformand Jean-Claude Juncker i sin tale om Unionens tilstand 2017 siger: »Europa-Parlamentet vil få det sidste ord i forbindelse med alle handelsaftaler. Så dets medlemmer skal, ligesom medlemmerne af nationale og regionale parlamenter, være fuldt informerede fra forhandlingernes dag et. Det vil Kommissionen sørge for. Kommissionen vil fra nu af fuldt ud offentliggøre alle de udkast til forhandlingsmandater, som vi fremlægger for Rådet. Borgerne har ret til at vide, hvad Kommissionen foreslår. Slut med manglende gennemsigtighed. Slut med rygter og uafbrudt stillen spørgsmål ved Kommissionens motiver. Jeg opfordrer Rådet til at gøre det samme, når det vedtager sine endelige forhandlingsmandater«, er udenrigsministeren så enig med Jean-Claude Juncker på dette punkt?
Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at sætte handling bag statsministerens ord den 17. august 2017 om, at det er en »rigtig god idé« at tillade mænd, der har sex med mænd, at donere blod, sådan som Socialdemokratiet har advokeret for, så længe det ikke går ud over patientsikkerheden?
Er det ministerens opfattelse, at pressen har en særlig opgave i relation til at også at lade borgere med, hvad nogle vil betragte som kontroversielle synspunkter, såsom at der er en forbindelse mellem islam og de terroranslag, der har fundet sted i f.eks. Nice og Manchester, komme til orde i debatten på mediernes hjemmesider og på pressens sider på sociale medier som f.eks. Facebook, og finder ministeren det rimeligt, at borgere, der sammenkæder islam og terroranslag – i øvrigt i et rimeligt sprog – får blokeret deres mulighed for at ytre sig på statsdrevne medier som DR og TV2’s facebooksider og efterfølgende ikke kan få oplyst, hvorfor deres ytringsfrihed begrænses?
Er det statsministerens opfattelse, at pressen har en særlig opgave i relation til at også at lade borgere med, hvad nogle vil betragte som kontroversielle synspunkter, såsom at der er en forbindelse mellem islam og de terroranslag, der har fundet sted i f.eks. Nice og Manchester, komme til orde i debatten på mediernes hjemmesider og på pressens sider på sociale medier som f.eks. Facebook, og finder statsministeren det rimeligt, at borgere, der sammenkæder islam og terroranslag – i øvrigt i et rimeligt sprog – får blokeret deres mulighed for at ytre sig på statsdrevne medier som DR og TV2’s facebooksider og efterfølgende ikke kan få oplyst, hvorfor deres ytringsfrihed begrænses?
Viser 401-420 af 475 resultater