Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

14 resultater for emneord "Orden"

Folketinget forventer, at skolevalg som en væsentlig demokratisk øvelse sikrer en bred og balanceret repræsentation af politiske standpunkter og afspejler virkeligheden i det danske demokrati, herunder de aktuelle politiske skillelinjer. Skolelederen har som altid et ansvar for, at skolevalget forløber ordentligt, men det er afgørende for udviklingen af informerede og kritisk tænkende vælgere, at eleverne møder et spektrum af politiske synspunkter – og at skolevalget som koncept afspejler den reelle politiske mangfoldighed. Skolevalget skal, ligesom skolerne, være præget af åndsfrihed, og Folketinget vil arbejde for, at skolevalget, i såvel tilrettelæggelsen af mærkesager som i selve afviklingen, sikrer en autentisk og engagerende læringsoplevelse, der forbereder eleverne på aktiv deltagelse i demokratiet, hvor alle demokratisk legitime synspunkter kan komme til orde.

Sag · V 55

Afgørelser vedrørende opførelser af moskeer afgøres lokalt af kommunalpolitikere under henyn til lokalplaner, planloven og byggeloven. Trosfriheden hænger sammen med muligheden for, at trossamfund kan etablere hellige steder til at dyrke deres religion, og der er ingen baggrund for påstanden om, at store synlige moskeer i særlig grad skulle vanskeliggøre integrationsprocesser eller forstyrre den offentlige orden. I Danmark tager vi afstand fra ekstremisme og radikalisering, og til at religion eller kultur bruges til dannelse af parallelsamfund til skade for sammenhængskraften i landet. I Danmark accepterer vi og giver plads til religiøse mindretal. Det signal vil vi gerne sende til alle intolerante regimer, der ikke har religionsfrihed, og som forfølger religiøse mindretal.

Sag · V 42