Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

10 resultater for emneord "Struer Kommune"

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at Struer Kommune planlægger at bygge boliger til personer med handicap på en grund, som er/har været forurenet, og om det er korrekt, at Struer Kommune lader de kommende beboere med handicap betale for oprydningen for den forurenede grund via en højere husleje, end man normalt ville betale for en bolig af tilsvarende kvalitet i kommunen, og vil ministeren endelig, såfremt ovenstående foregår som beskrevet, tage initiativ til at sikre, at beboerne i kommunale/almene boliger - i såvel Struer Kommune som i andre kommuner - ikke skal betale for oprydningen på giftforurenede grunde via deres husleje?

Sag · S 3792

Med henvisning til ministerens udtalelser i det fælles debatindlæg i Altinget den 18. september 2025, »Fremtrædende Venstre-kvinder: LA taler igen og igen kvinder ned. Det hører hjemme i 1950'erne«, samt i sit opslag herom på Facebook, kan ministeren så selv se det ironiske i, at hun i sit debatindlæg kalder Liberal Alliances barselspolitik for »u-liberal« og »et tilbageskridt for ligestillingen«, når Struer Kommunes Venstre-borgmester i en kommentar til ministeren skriver, at i Struer »[…] arbejder vi efter principperne »pengene bør følge barnet« og »størst mulig frihed til den enkelte familie« i fuld tillid til at den enkelte familie er de bedste til at vurdere hvad der passer bedst til dem og deres børn - og den livsstil man nu hver især ønsker at leve« og fortsætter: »Det kalder jeg liberalt - og det troede jeg ærlig talt også var det generelle synspunkt i Venstre!«, hvorefter Struers Venstre-borgmester skriver, at hun bliver »ærligt talt lidt provokeret over retorikken om at presse »kvinderne tilbage til kødgryderne««?

Sag · S 49

Med henvisning til ministerens udtalelser i det fælles debatindlæg i Altinget den 18. september 2025, »Fremtrædende Venstre-kvinder: LA taler igen og igen kvinder ned. Det hører hjemme i 1950'erne«,samt i sit opslag og de dertilhørende kommentarer herom på Facebook, vil ministeren så redegøre for sin holdning til, om de hjemmepasningsordninger, der er gældende i henholdsvis Allerød, Assens, Billund, Brønderslev, Esbjerg, Faxe, Greve, Gribskov, Haderslev, Hedensted, Herning, Hjørring, Ikast-Brande, Jammerbugt, Kalundborg, Lejre, Lemvig, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Nordfyns, Nyborg, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Skive, Slagelse, Struer, Thisted, Varde, Vejle, Vesthimmerlands og Viborg kommuner, er »u-liberale«, ligesom ministeren anklager Liberal Alliances forslag om ret til hjemmepasning for at være, eller handler kritikken i virkeligheden mere om, at ministeren er desperat for at miste vælgere til Liberal Alliance, fordi Venstre ikke fører liberal politik?

Sag · S 52