Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
988 resultater for emneord "VIS"
Hvad er udenrigsministerens holdning til, at den danske regering repræsenteret ved udenrigsministeren selv og udlændingeminister Inger Støjberg var indkaldt til møde for at redegøre for regeringens udlændingepolitik og for Folketingets lovgivning i Europa-Parlamentet, et parlament, der intet har at skulle have sagt i forhold til indre danske anliggender og national lovgivning, og vil regeringen fremadrettet undlade at vise Europa-Parlamentet en sådan gestus, hvis medlemmer alligevel blot kvitterede de to ministre med foragt?
Hvad er ministerens holdning til, at en række lokale egnsteatre i bl.a. Nordjylland skal betale selskabsskat som følge af ny tolkning af reglerne i visse af landets skatteregioner?
Hvad agter ministeren at gøre for at sikre danskerne imod det farlige stof bisphenol A og andre bisphenoler, som ifølge tv-programmet Kontant vist på DR1 den 29. oktober 2015 findes i konservesdåser og frigøres til fødevaren og dermed ender i kroppen, og finder ministeren det tilfredsstillende at vente på, at EU muligvis griber ind, når det er så tydeligt, som udsendelsen viser, at der er bisphenoler i dåser til fødevarer, og når detailhandelskæden COOP allerede har erstattet bisphenolerne med mindre farlige stoffer i en række af deres produkter?
Hvilke overvejelser har ministeren om tidshorisonter om eventuel udvidelse af Østjyske Motorvej (E45) set i lyset af de seneste trafiktal fra Vejdirektoratet, der viser, at der på de mest trafikerede strækninger af E45 er sket en tredobling af trafikken i myldretiden om morgenen og eftermiddagen og en fordobling set over hele dagen de sidste 20 år?
Hvad er ministerens holdning til, at regionerne meddelte store medicinudgifter og samtidig truede med fyringer på det grundlag, når det allerede nu viser sig, at udfordringerne ikke var så store, som de beskrev?
Vil ministeren kommentere artiklen »Nye adgangskrav skræmmer voksne elever væk« i Altinget den 3. november 2015, der viser, at antallet af voksne, der starter på en erhvervsuddannelse, er blevet halveret efter indførelsen af karakterkrav?
Forslag til lov om ændring af lov om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands område m.v., og lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. (Gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder).
Har Danmark planer om at søge at skabe en klub af lande, som går forrest og viser fordelene ved at satse på vedvarende energi og/eller energieffektivitet, så resten af verden kan blive inspireret til at sætte højere ambitioner for deres klimaindsats i de kommende år?
Med udgangspunkt i John Hatties forskning, der påpeger, at der ingen dokumentation er for at lange skoledage giver bedre læring og i erfaringerne fra Norge (evaluering foretaget af Nova, 2013), der viser at svage elever er blevet dårlige efter indførelse af obligatorisk lektiehjælp (hvilket har betydet at ordningen nu er ophævet), vil ministeren så overveje at indkalde forligskredsen med henblik på at ophæve kravet om obligatorisk lektiehjælp?
Mener ministeren, at det er diskrimination, at visse MC-træf, restauranter, barer og markedspladser, udelukker bestemte grupper, fordi de tilhører eller omgås MC-klubber, hvor flere er kriminelle?
Forslag til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. (Indførelse af krav om retlig interesse, formandsafgørelser samt mulighed for, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution kan indbringe visse sager for Ligebehandlingsnævnet m.v.).
Når kommissionsformand Jean-Claude Juncker i sin tale om Unionens tilstand 2017 siger: »Der findes såkaldte »passerellebestemmelser« i de nugældende traktater, som giver os mulighed for at indføre afstemning med kvalificeret flertal på visse områder – hvis alle stats- og regeringschefer når til enighed herom. Jeg støtter kraftigt op om at indføre afstemning med kvalificeret flertal for afgørelser om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, moms, fair beskatning af den digitale sektor og afgift på finansielle transaktioner«, i hvilket omfang er udenrigsministeren så enig i kommissionsformandens opfordring til øget brug af passerellebestemmelser på skatteområdet?
Hvad er ministerens kommentar til et nyt studie, der viser, at mellem 3.000-17.000 t. metangas hvert år lækker fra forladte brønde i Nordsøen, og at Nordsøens klimaregnskab dermed ser markant værre ud end hidtil antaget, og tænker ministeren, at det giver anledning til at gentænke drivhusgas-budgettet for naturgas, som studiets forfatter udtaler i artiklen »Gamle boringer udleder tonsvis af metan i Nordsøen«, jf. Energiwatch.dk den 6. september 2017?
Hvilke initiativer påtænker ministeren at tage i forhold til dødsulykker i trafikken, der har fundet sted inden 2016, når det viser sig, at en lastbilschaufførs enke har fået over 978.000 kr. i erstatning, efter at hendes mand i 2013 døde i en arbejdsulykke, som myndighederne havde henlagt uden straf til arbejdsgiveren?
Hvad mener ministeren om den tidligere beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsens udtalelse fra foråret 2016 om, at Arbejdstilsynet i perioden 2012-2015 har behandlet sager om dødsulykker i trafikken helt efter bogen, når det viser sig, at en lastbilschaufførs enke har fået over 978.000 kr. i erstatning, efter at hendes mand i 2013 døde i en arbejdsulykke, som myndighederne havde henlagt uden straf til arbejdsgiveren?
Hvordan mener ministeren, at det er miljømæssigt forsvarligt at etablere havbrug i Kattegat, når DHI’s rapport viser, at ingen områder i Kattegat er ideelle til havbrug, mens kun en meget begrænset del af farvandet kommer lige over den grænse, DHI’s rapport fastsætter som minimum, hvis et område skal betegnes som egnet til havbrug?
Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der i visse tilfælde må foretages en anbringelse af et barn, selv om både forældre, barn og kommune ønsker aflastning frem for anbringelse, fordi barnets tilstand kræver døgnbehandling i mere end hver anden weekend fredag til mandag plus en uge årligt, og vil ministeren tage initiativer for at lave loven om, så kommunerne får mulighed for at bevilge fast aflastning, der er bedre tilpasset individuelle familiers behov?
Da ministeren for nylig til Jyllands-Posten udtalte, at »Selv om mange gør det frivilligt, er der stadig en stor gruppe, der ikke gør, og som godt kunne blive på arbejdsmarkedet. Det ville styrke vores økonomi og give os råd til mere velfærd«, modsiger ministeren da ikke sit eget svar, jf. FIU, Alm. del, svar på spørgsmål 267, der viser, at der allerede er penge til at opretholde det nuværende velfærdsniveau?
Hvad er ministerens holdning til, at en stikprøve fra 2016 viser, at 72 pct. af kemikalieproducenternes indberetninger om deres produkter mangler vigtig information om skadelige stoffer, jf. videnskab.dk’s artikel »Farlige stoffer i omløb: Kemifirmaer gambler med dit helbred« af 17. maj 2017?
Viser 821-840 af 988 resultater