Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
2.502 resultater for emneord "VIS"
Finder ministeren i lyset at sin besvarelse af spørgsmål nr. S 3215, der viser, at anvendelsen af ordningen med 150 pct. fradrag for forskningsudgifter fortsætter med at falde, at ordningen har været en succes?
Er ministeren bekendt med, at Sønderjyllands Amt på nuværende tidspunkt har lægehelikoptere som en del af deres beredskab og servicetilbud, og vil ministeren tilkendegive, om dette kunne være aktuelt at gennemføre på landsplan eller eventuelt omkring eller i vores øsamfund, og findes der på nuværende tidspunkt nogle undersøgelser, som viser behov derfor, og vil ministeren i så fald oplyse disse?
Vil ministeren redegøre for, hvad ministeren har tænkt sig at gøre, hvis undersøgelserne af den nordvestfynske havbund viser stor forurening af havet og havbunden, samt redegøre for, hvorfor der ikke er sket mere i sagen vedrørende foretagelsen af undersøgelsen af ovennævnte havbund?
Hvis det viser sig, at den der har forældremyndigheden oftere bryder den aftale, som er tilskrevet begge parter via statsamtet og er indgået af begge parter, hvad har ministeren så tænkt sig at gøre ved dette?
Finder ministeren, at EFSA's bestyrelse er tilstrækkelig uafhængig af erhvervsinteresser til at kunne varetage fødevaresikkerheden på betryggende vis?
Hvilke initiativer vil regeringen tage overfor de virksomheder, der har eller måtte vise sig at have benyttet korruption i Irak?
Vil statsministeren fremsende en oversigt, der viser hvilke skatter, der blev sat ned eller lempet under Nyrup-regeringen, hvornår skattesænkningen eller - lempelsen blev gennemført og hvad provenuet ved skattesænkningen eller - lempelsen var?
Kan ministeren forklare, hvordan det kan være, at fartskrivere (fra lastbiler) godt kan bruges til at dømme en chauffør, hvis han bliver stoppet, og skiven viser, at han har kørt for stærkt, mens skiven ikke kan bruges af chaufføren til at bevise sin uskyld den anden vej, og hvorfor det således kun er muligt for politiet at benytte skiven som bevismateriale?
Vil ministeren redegøre for de typiske omstændigheder, under hvilke de ca. 20.000 danske pas hvert år forsvinder, og oplyse om det er korrekt antaget, at der er visse grupper af borgere, f.eks. nye statsborgere, der er mere udsat for, at deres pas bortkommer end andre?
Vil ministeren kommentere undersøgelsen fra Dansk Magisterforening, som viser at privatansattes ytringsfrihed begrænses af deres frygt for at miste jobbet, og tilkendegive, om han vil tage nogle initiativer i den anledning, f.eks. i form af en ændring af funktionærloven, så fyring på grund af bestemte ytringer bliver betegnet som usaglige i lovens forstand?
Vil statsministeren fremsende en oversigt, der viser, hvilke skatter der blev sat op under Nyrup-regeringen, hvornår skatteforhøjelserne blev gennemført, og hvad provenuet ved skatteforhøjelserne var?
Vil ministeren, hvis det viser sig, at L 121 ikke som forudsat lukker et skattehul, så overveje helt at ophæve erhvervslivets mulighed for sambeskatning, eller hvordan har ministeren ellers tænkt sig at lukke skattehullet?
Hvis det viser sig, at skattehullet, der skulle lukkes med L 121, ikke er lukket, hvordan vil ministeren så finansiere den samtidig gennemførte skattelettelse for erhvervslivet?
Er ministeren enig i, at Danmarks Miljøundersøgelsers undersøgelse, som bl.a. blev omtalt i Politiken under overskriften »Forurening giver tohovede fisk«, viser, at der stadig sker alt for store udledninger af skadelige stoffer i de danske farvande, og hvornår forventer ministeren at have en samlet plan for vandmiljøet klar, der kan stoppe den udledning af dioxin, tungmetaller, pesticider og hormonforstyrrende stoffer, der tilsyneladende stadig foregår i et miljøtruende omfang?
Vil udenrigsministeren oplyse, hvorfor hele Tyrkiets territorium er afbilledet på Udenrigsministeriets hjemmeside over de danske repræsentationer i Europa, når den asiatiske del af Rusland er afbilledet på Udenrigsministeriets repræsentationer i Asien, mens den europæiske del af landet er afbilledet på kortet over repræsentationer i Europa, samt tage initiativ til at dette rettes, således at den del af Tyrkiet, som ligger på den østlige side af Bosporus Strædet, fremover vil fremgå af det kort, der viser Udenrigsministeriets repræsentationer i Asien, ligesom det er tilfældet for Rusland?
Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at observationen af skinnerne på Sydbanen foregår på tilfredsstillende vis?
Vil ministeren oplyse baggrunden for, at ventetiden til en psykolog tilknyttet sygesikringen kan komme helt op på tre måneder i visse danske byer og i forlængelse heraf redegøre for, hvilke initiativer ministeren påtænker at tage for at nedbringe ventetiden?
Vil ministeren forklare, hvordan pengene til bedre tilgængelighed for handicappede er blevet udmøntet og i forlængelse heraf rede-gøre for, hvilke initiativer ministeren har tænkt sig at tage i kon-sekvens af Amtsrådsforeningens rapport om emnet fra maj 2005, der viser, at 71 pct. af alle klinikker i hovedstadsområdet ikke er tilgængelige for handicappede, hvorfor handicappede må have foretaget blodprøver og lign. på parkeringspladser?
På baggrund af Greenpeacedommen vil det så efter ministerens mening være muligt at dømme eksempelvis forbundene 3F eller Træ-Industri-Byg, hvis deres tillidsfolk eller almindelige medlemmer laver en ulovlig blokade eller på anden vis overtræder reglerne i en aktion mod en arbejdsgiver, som eksempelvis beskæftiger ulovlige østarbejdere?
Viser 1.201-1.220 af 2.502 resultater