Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
2.502 resultater for emneord "VIS"
Idet ministeren i et svar til MF Tove Videbæk den 9. april 2003 udtaler, at der tidligt bør tages hånd om de unge, som har misbrugsproblemer af den ene eller anden art og tilrettelægges en forebyggende indsats og gribes ind, når problemerne viser sig, hvorledes synes ministeren så dette forløb har været de seneste godt tre år, når det er en kendsgerning, at 8 pct. af 9. klasses elever prøver at sniffe, og at der det seneste år er sket flere alvorlige ulykker og dødsfald forårsaget af snifning, samt at det er børn helt ned til 10-12 års alderen, der sniffer lightergas?
Vil ministeren vurdere, om ikke det virker forvirrende, at statistikker om kriminalitet fordelt efter etnisk oprindelse fra henholdsvis Danmarks Statistik og Justitsministeriet viser meget store forskelle i personer af ikke-vestlig oprindelses overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkernes i forhold til personer med dansk oprindelse?
Vil ministeren be- eller afkræfte forlydender om, at Det Kongelige Teater yder speciel rabat til nogle grupper af indvandrere og ikke til andre, og mener ministeren ikke, at dette forhold i bekræftende fald er stærkt diskriminerende over for eksempelvis indvandrere fra New Zealand, som ikke kan opnå rabat på Det Kongelige Teater, mens indvandrere fra eksempelvis Pakistan kan opnå rabat?
Kan udenrigsministeren bekræfte Oxfams beregninger, der viser, at EU's forslag til toldreduktioner under NAMA vil betyde, at EU i gennemsnit skal skære 28,1 pct. af deres nuværende toldsatser svarende til et fald fra 3,9 til 2,8 pct., mens et fattigt uland som Indonesien skal skære 70,6 pct. af deres nuværende told svarende til et fald fra 36 pct. til 10,4 pct., og mener udenrigsministeren, at dette er rimeligt?
Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af børnepasningen regeringen forventer vil blive leveret af private børnehaver (efter en vis indkøringsperiode), og hvorvidt forældrebetalingen vil være højere eller lavere end betalingen i kommunale og selvejende institutioner efter indførelsen af et loft på forældrebetalingen på 25 % af udgifterne, samt hvorvidt standarden vil være højere eller lavere målt ved personalenormering pr. barn, end der gælder for gennemsnittet af de kommunale og selvejende institutioner?
Vil ministeren vise ved hjælp af en tabel over de sidste fem år, hvordan kvaliteten har udviklet sig for ældres forsyning med hjemmehjælp - enten målt i timer eller målt ved de direkte udgifter til ældreforsorg – altså uden administrative udgifter til etablering af frit valg og regnskabstekniske byrder?
Vil ministeren i tabelform vise udviklingen i personaleforbruget pr. barn i henholdsvis vuggestue, børnehave, integreret institution, fritidshjem og SFO i de sidste fem år, således så det er muligt at se, hvordan kvaliteten i daginstitutioner målt i personaletimer har udviklet sig?
Kan ministeren udtømmende gøre rede for, hvor og på hvilke betingelser det er muligt at benytte det særlige parkeringskort, der udstedes af Invalideorganisationernes Brugerservice til brug for visse personer med handicap?
Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen påtænker at gøre for at afbøde effekterne for danskernes privatøkonomi og priserne på den kollektive trafik, som olieprisernes himmelflugt skaber, da økonomiske analyser viser, at en familie skal bruge 8.000-10.000 kr. mere på bolig og transport end for to år siden?
Vil ministeren udarbejde en talmæssig opstilling, der for hvert af årene 2007-2015 viser væksten i (eller vækstrammen for) det offentlige forbrug opdelt på, hvad der kan tilskrives a) mekanisk fremskrivning med demografi og lignende b) globaliseringspuljen c) andet, såfremt regeringen velfærdsudspil gennemføres?
Hvad vil ministeren gøre, så unge med psykosociale problemer kan tilbydes et professionelt ensartet behandlingstilbud, der sikrer at de unge menneskers bopæl ikke er en bestemmende faktor for kvaliteten af et evt. behandlingsforløb, idet rapporten har vist at tilbudene er meget forskellige, præget af tilfældighed og i visse tilfælde direkte uhensigtsmæssige?
Kan ministeren bekræfte, at de græske – og evt. også andre europæiske landes - myndigheder kun optager fingeraftryk og registrerer en vis procentdel af anholdte illegale indvandrere i Schengen-systemet, SIS, og mener ministeren i bekræftende fald, at dette er en effektiv og betryggende måde at bekæmpe illegal indvandring i Europa på?
Hvorfor vil regeringen satse så ensidigt på de naturvidenskabelige uddannelser, når det nu viser sig, at beskæftigelsen for disse kandidater er under gennemsnittet for den samlede kandidatstyrke?
Kan ministeren bekræfte, at Danmark ifølge regeringens politik ikke har noget ansvar for fanger, der tilfangetages ved fælles operationer i NATO-styrken i Afghanistan eller i fælles operationer i Irak, hvis det ikke er danske soldater, der står for den fysiske pågribelse, selv om danske soldater på anden vis deltager i tilfangetagelsen, bevogtningen eller endog leder den operation, der fører til tilfangetagelsen?
Mener ministeren, at tallene i svaret på spørgsmål nr. S 3629 viser, a) at antallet af udlejede lejligheder trods forlydender om eksplosiv vækst i antallet af forældrekøbte lejligheder faktisk er faldet fra 1998 til 2005, eller b) at SKAT’s vurdering af, om lejligheder er udlejede eller ej, er fuldstændig ude af trit med virkeligheden?
Vil ministeren oplyse, om listen over relevante familiemedlemmer, når der skal søges visum til privatbesøg med henvisning til en »vis tilknytning«, skal opfattes som udtømmende, og dermed om der kan gives et afslag på et visum til en besøgende fra denne landegruppe med eneste begrundelse, at der er tale om en fætter?
Vil ministeren oplyse hvorfor regeringen fastholder, at afviste asylansøgere skal havde værre forhold end ikke-afviste asylansøgere, når det ifølge Information den 26. april 2006 oplyses, at en analyse viser, at dårlige forhold i asylcentrene ikke får flere til at rejse hjem?
Kan ministeren bekræfte, at regeringens forslag om at fjerne den forlængede dagpengeret for 55-59 årige og forhøjelse af efterlønsalderen til 63 år vil betyde, at flere i alderen 55-63 år vil komme på kontanthjælp, førtidspension eller helt miste retten til egen indkomst, og har ministeren beregninger, som viser, hvor mange mennesker det vil dreje sig om ved fuld indfasning af regeringens forslag?
Vil statsministeren redegøre for, hvad regeringen påtænker at gøre for at afbøde effekterne for danskernes privatøkonomi og priserne på den kollektive trafik, som olieprisernes himmelflugt skaber, da økonomiske analyser viser, at en familie skal bruge 8.000-10.000 kr. mere på bolig og transport end for to år siden?
Viser 1.281-1.300 af 2.502 resultater