Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

2.502 resultater for emneord "VIS"

Henset til, at ministeren i sit endelige svar på spørgsmål nr. S 2213 folketingssamling 2004-05, 2. samling, reelt ikke har svaret på spørgsmålet, nemlig hvordan pengene til bedre tilgængelighed er blevet udmøntet, vil ministeren da redegøre for, hvordan pengene til bedre tilgængelighed til sundhedsklinikker for handicappede er blevet udmøntet og i forlængelse heraf redegøre for, hvilke initiativer for at fremme dette formål, ministeren har tænkt sig at tage i konsekvens af Amtsrådsforeningens rapport om emnet fra maj 2005, der viser, at 71 pct. af alle klinikker i Københavnsområdet ikke er tilgængelige for handicappede, hvorfor handicappede må have foretaget blodprøver og lign. på parkeringspladser?

Sag · S 533

Vil statsministeren vurdere fremskridtsmulighederne i Irak i lyset af den meningsmåling, som The Sunday Telegraph refererer det britiske forsvarsministerium for at have fået foretaget, og som viser, at 82 pct. af de adspurgte irakere er stærkt imod tilstedeværelsen af britiske og amerikanske soldater, 72 pct. siger, at de ingen tillid har til de udenlandske styrker, 67 pct. siger, at soldaterne gør dem mindre trygge, og 65 pct. sympatiserer med den væbnede modstandskamp, også i det område, hvor danske soldater opererer?

Sag · S 522

Hvordan vurderer statsministeren den nye meningsmåling omtalt i The Sunday Telegraph og citeret på Ritzau, der viser "hvor mislykket genopbygningen af Irak har været i de seneste to år. 71 procent siger, at de sjældent eller aldrig har adgang til rent drikkevand. 70 procent siger, at kloaksystemet sjældent fungerer, og 47 procent siger, at de aldrig har nok elektricitet", og hvordan forestiller statsministeren sig at de udeblevne genopbygningsresultater skal vinde irakernes gunst, mens sikkerhedssituationen dagligt forværres?

Sag · S 520

Når ministeren i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. S 111 opridser en lang række elementer, der indgår i de danske Iraksoldaters 2-ugers kursus, vil ministeren vurdere, hvorvidt et sådant 2-uges kursus med så mange elementer på nogen som helst rimelig vis kan bidrage til genopbygningen i Irak, når man betænker, at ministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. S 112 selv påpeger landets situation, hvor civile kun i begrænset omfang kan operere?

Sag · S 498

Er ministeren bekendt med, og hvad vil ministeren gøre for at løse de problemer, der er med løse hunde, kriminelle indvandrere og danskere, narkomaner og andre misbrugere i Kgs. Enghave, i Københavns Kommune, og har ministeren forståelse for, at politiets indsats ikke er tilstrækkelig på nuværende tidspunkt, og vil ministeren sørge for, at der opstilles fotofartfælder på Spontinisvej og Stubmøllevej, da visse elementer har opdaget, at overtrædelser af færdselsloven ikke bliver straffet på grund af manglende patruljering?

Sag · S 370

Vil ministeren kommentere det - af Patientforeningen Danmark oplyste - faktum, at hviletidsregler for ansatte i det offentlige sundhedsvæsen følger afdelingen og ikke sundhedspersonen og dermed den foreliggende kendsgerning, at f.eks. læger vil være for trætte til at varetage hvervet ved akutte sygdomstilfælde på betryggende og forsvarlig vis, hvilket skønnes at kunne have en invaliderende effekt på patienterne, og agter ministeren at træffe foranstaltninger til, at der fastsættes en øvre grænse for den tilladte længde af lægevagterne og i givet fald, da inden for hvilken tidshorisont?

Sag · S 241

Vil ministeren gøre rede for, hvorvidt tilladelsen til, at der fremover kan køre modullastbiler til/fra havnene i Køge, Odense, Aabenraa, Kolding, Hanstholm, Gedser, Hundested og Grenå er i overensstemmelse med intentionerne og ordlyden i L 35 »Forslag til lov om ændring af færdselsloven (Modulvogntog), hvor det i de almindelige bemærkninger hedder, »at vogntogene skal køre på særlige vejstrækninger (hovedsageligt motorvejsnettet) af hensyn til fremkommelig- heden og trafiksikkerheden, og at deres anvendelse forudsætter visse tilpasninger af infra-strukturen«?

Sag · S 5938

Viser 1.361-1.380 af 2.502 resultater