Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

9 resultater for emneord "accept"

Hvad er ministrenes holdning til, at forslagene L 12 og L 13 risikerer at bringe flere børn i fattigdom, herunder i lyset af ministerens facebookopslag fra 23. november 2022, hvoraf fremgår, at »Folketinget skal ikke gøre de fattigste børnefamilier fattigere«, og at »vi kan på ingen måde stiltiende acceptere, at forældre til i omegnen af 23.000 børn skal skæres i ydelser«, samt det faktum at ministeren som overborgmester og byrådsmedlem i Københavns Kommune stemte for at udarbejde en kommunal fattigdomsgrænse?

Sag · S 299

Idet Folketinget konstaterer, at de danske EU-forbehold ikke har kunnet forhindre, at de fri og uregulerede markedskræfters dominans i EU har: - medvirket til at skabe en omfattende økonomisk krise, - medført, at danske lønmodtagere oplever at blive udsat for social dumping, og - medført, at Danmark har måttet acceptere dårlig forbruger- og miljøbeskyttelse samt dyrevelfærd, end der har været flertal for i det danske Folketing, konstaterer Folketinget: - at en ophævelse af euroforbeholdet yderligere vil svække Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik, der fokuserer på velfærd, miljø og beskæftigelse, - at en ophævelse af forsvarsforbeholdet vil øge risikoen for oprustning, og for at Danmark bliver involveret militært i forsvaret for de store europæiske landes økonomiske og politiske magtpositioner over hele verden, - at en ophævelse af retsforbeholdet vil svække danske borgeres retssikkerhed, opfordrer Folketinget regeringen til at opgive alle forsøg på at få ophævet de danske forbehold.

Sag · V 43

Afgørelser vedrørende opførelser af moskeer afgøres lokalt af kommunalpolitikere under henyn til lokalplaner, planloven og byggeloven. Trosfriheden hænger sammen med muligheden for, at trossamfund kan etablere hellige steder til at dyrke deres religion, og der er ingen baggrund for påstanden om, at store synlige moskeer i særlig grad skulle vanskeliggøre integrationsprocesser eller forstyrre den offentlige orden. I Danmark tager vi afstand fra ekstremisme og radikalisering, og til at religion eller kultur bruges til dannelse af parallelsamfund til skade for sammenhængskraften i landet. I Danmark accepterer vi og giver plads til religiøse mindretal. Det signal vil vi gerne sende til alle intolerante regimer, der ikke har religionsfrihed, og som forfølger religiøse mindretal.

Sag · V 42

Folketinget ser med bekymring på de demografiske og kulturelle forskydninger, som Danmark har oplevet over de sidste 4 årtier siden udlændingelovens implementering i 1983. Folketinget erkender, at kultur er fundamentet for ethvert samfunds identitet og sammenhængskraft, og at den danske kultur med sin rigdom af traditioner, fortællinger, sprog og historiske bedrifter udgør kernen i, hvad det vil sige at være dansk. Folketinget kan ikke acceptere områder af Danmark, hvor det ikke er dansk kultur, der er den understrømmende enhedskultur, og Folketinget forpligter sig til at iværksætte tiltag, der sikrer, at Danmarks kulturelle kerne, hovedkultur og identitet også i fremtiden vil være forankret i danske værdier, danske traditioner, dansk sprog og dansk historie.

Sag · V 45