Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
735 resultater for emneord "afgørelse"
Hvad vil ministeren foretage sig, hvis et skatteankenævn efter den 1. november 2005 træffer afgørelser for efterfølgende indkomstår på linje med de afgørelser, som ministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. S 2699 anfører er omgjort af Ligningsrådet i sag vedrørende to deltagere i et rådgivningsinteressentskab, og hvor Skatterådet nu ikke kan korrigere afgørelsen?
Kan ministeren bekræfte, at i de fire sager, der anføres i besvarelsen af spørgsmål nr. S 2699, hvor Ligningsrådet har ændret afgørelser fra skatteankenævn vedrørende to deltagere i timandsprojekt og to deltagere i rådgivningsinteressentskab, vil skatteankenævnets afgørelser ikke kunne blive ændret, hvis skatteankenævnet træffer afgørelsen efter 1. november 2005, idet der ikke i den nye skatteforvaltningslov er hjemmel til, at Skatterådet, der erstatter Ligningsrådet, foretager sådanne ændringer, heller ikke hvor alle de andre deltagere i de pågældende interessentskaber har fået ændret deres skatteansættelse?
Kan ministeren bekræfte, at efter 1. november 2005 vil det ikke være muligt at sikre, at alle deltagere i deltagerbeskattede personselskaber (I/S eller K/S) beskattes ens, hvis et skatteankenævn træffer en anden afgørelse vedrørende en deltager, og denne afgørelse er forskellig (gunstigere), end afgørelser truffet af andre skatteankenævn for andre deltagere i personselskabet, hvis denne afgørelse bygger på et forskelligt skøn eller forskellig fortolkning af gældende ret og derfor ikke er »åbenbar ulovlig«?
Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 6076 (folketingsåret 2006-07) oplyse, om svaret skal forstås sådan, at når henholdsvis skolemyndighederne og de sociale myndigheder har truffet hver deres afgørelse i den samme kommune, i samme sag, om samme barn, men er nået frem til hver deres afgørelse om hver deres skoletilbud, og begge disse indbyrdes modstridende afgørelser er bekræftet i ankeinstanserne for henholdsvis skoleområdet og socialområdet. så er det skolemyndighedernes afgørelse, der skal have forrang, ud fra at de besidder sagkundskaben på skoleområdet?
Mener ministeren, at det er korrekt, at KL kan sidde Ankestyrelsens afgørelser overhørig og dermed ikke følger afgørelserne?
Vil ministeren oplyse eller undersøge, hvorfor kommuner ikke retter sig efter afgørelser, der bliver truffet i ankesystemet, samt i øvrigt udpege de bestemmelser i lovgivningen, der giver kommunerne et incitament til af følge gældende regler og trufne afgørelser?
Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmålene 50-53 (alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg oplyse, om der findes fortilfælde, hvor Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle i Højesteret i en sag, hvor Skatteministeriet selv har indbragt Landsskatterettens afgørelse for Landsretten, og der fået ændret Landsskatterettens afgørelse?
Vil ministeren bekræfte, at afgørelser fra Det Sociale Nævn umiddelbart skal følges af den kommune, der er klaget over samt oplyse, hvilke sanktioner ministeren har mulighed for at tage i anvendelse, hvis kommunen ikke effektuerer Det Sociale Nævns afgørelse?
Hvad er ministerens holdning til, at pengeinstitutter ikke behøver at efterleve afgørelser fra Pengeinstitutankenævnet, og vil ministeren overveje at ændre loven, så parterne fremover skal efterleve afgørelser fra ankenævnet?
Vil ministeren oplyse, hvem der under artikel III-212, stk. 2, i forslaget til EU-forfatning afgør, hvorvidt en aftale skal iværksættes som en europæisk forordning eller en europæisk afgørelse?
Hvorledes kan en »ensartet praksis i skatteankenævnene først og fremmest søges opnået ved anvendelse af ToldSkats øvrige tilbysnbeføjelser« ske i praksis, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2698, herunder specielt i sager, hvor der ikke kun er tale om at få en ensartet praksis, men hvor der er tale om afgørelse af nøjagtigt det samme retsforhold, hvor der er flere deltagere i et interessentskab eller kommanditselskab, der har del i samme transaktion, men som følge af deltagerbeskatningen afgøres deltagernes klage over skattemyndighedernes afgørelse af forskellige skatteankenævn?
Er ministeren inddraget i afgørelsen om at nedprioritere nærpolitiet på Vågø (flypladsen) og Vestmanna for at opprioritere politiet i Thorshavn, hvad synes ministeren om denne afgørelse, og bør færøske myndigheder ikke inddrages i beslutningen, før sådanne princippielle afgørelser bliver taget?
Vil ministeren bekræfte, at konkrete afgørelser i Det Sociale Nævn har pålagt kommuner at yde merudgiftsydelse efter servicelovens § 84 med tilbagevirkende kraft i tilfælde, hvor kommunerne ikke har levet op til deres rådgivnings- og vejledningsforpligtelse, samt at disse afgørelser er i overensstemmelse med principperne i en Højesteretsdom fra 2004?
Vil ministeren redegøre for, hvorfor regeringen nægter at offentliggøre anonymiserede eksempler på afgørelser i familiesammenføringssager, når praksis for, hvem der kan få familiesammenføring, bestemmes gennem de afgørelser, som ministeriet løbende træffer, men som ingen kan få kendskab til?
Er udenrigsministeren enig i, at det udgør et problem, når EF-domstolen i stadigt stigende omfang bevæger sig væk fra at træffe juridiske afgørelser og i stigende grad tillægger sig politisk kompetence til eksempelvis at træffe afgørelser om omformning af traktaterne, som det sås i miljødommen (C176/03), og for nylig også har truffet afgørelser i sagerne imod Danmark om henholdsvis bopælspligten på landbrugsejendomme og reglerne for indbetaling til danske pensionsselskaber, der må betragtes som mere politiske end juridiske?
Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 54 skære det ud i pap for spørgeren, om ministeren vil sikre, at når to forskellige forvaltninger i den samme kommune har truffet to modstridende afgørelser om skoletilbud til det samme barn, og disse to afgørelser begge er stadfæstet i de to ankesystemer, så er det afgørelsen fra skoleforvaltningen, der skal gennemføres, og i bekræftende fald oplyse, hvad ministeren helt konkret vil gøre for at sikre dette?
Er ministeren enig i, at den praksis, hvorefter SKAT kan underkende afgørelser truffet af Landsskatteretten medfører, at retssikkerheden lider et knæk hos den almindelige skatteyder og rådgivere, da en organisatorisk lavere placeret myndighed på egne vegne underkender den højeste administrative myndigheds afgørelser?
Har ministeren en holdning til, at det offentlige kunne indføre et vejledende ventetidsloft, således forstået, at borgerne som udgangspunkt maksimalt skal vente ét år på, at en offentlig myndighed træffer en afgørelse, og forvaltet på en sådan måde, at når ventetidsloftet er nået, og en afgørelse endnu ikke er klar, at forvaltningsmyndigheden så indsætter yderligere ressourcer i sagsbehandlingen, så en afgørelse kan træffes snarest og med en så minimal overskridelse af ventetidsloftet som muligt?
Vil ministeren indskærpe over for landets kommuner, at afgørelser truffet af de sociale nævn skal efterleves straks, og at man i kommunen ikke blot kan sætte afgørelsen på standby i den tid, hvor kommunen kører en ankesag ved Ankestyrelsen eller ved domstolene?
Viser 1-20 af 735 resultater