Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
1.288 resultater for emneord "aktiveret"
Er det ministerens opfattelse, at indvandrerkvindernes mulighed for at bryde ud af et undertrykkende ægteskab – sådan som ministeren har opfordret dem til - bliver bedre eller ringere af regeringens forslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik om bortfald af kontanthjælp til en hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget?
Kan ministeren bekræfte, at Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning fra januar 2005 vedrørende prisfastsættelse ved afsætning af produkter, hvor arbejdet udføres af aktiverede, må være gældende også for kommunale haveordningsprojekter (som det i Helsinge Kommune), i det mindste indtil den i svaret på spørgsmål nr. S 2421 fra sidste samling nævnte nye vejledning er udsendt?
Vil ministeren oplyse, hvornår den i svaret på spørgsmål nr. S 2421 fra sidste samling nævnte vejledning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som nærmere præciserer, under hvilke betingelser der kan ske prisfastsættelse på ikke-markedsvilkår af haveordningsprojekter udført af aktiverede, forventes at være færdig?
Kan en kommune dispensere fra 300 timers-reglen fra integrationsforliget, hvis den vurderer, at en ægtefælle på kontanthjælp gennem aktiv arbejdsmarkedsrettet indsats tilrettelagt i samarbejde med kommunen i form af uddannelse, løntilskudsjob, sprogpraktik og lign., gennem de seneste 2 år har forbedret sit arbejdsmarkedsmæssige match markant?
Vil ministeren redegøre for, hvordan asylansøgninger fra kinesiske statsborgere, som er aktive medlemmer af Falun Gong-bevægelsen, behandles - dvs. om faren for forfølgelse i Kina på grund af asylansøgerens tilknytning til Falun Gong betragtes som gyldig asylgrund?
Skal klager over AF's afgørelser vedrørende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (§121) vedrørende rimelighedskravet påklages til Arbejdsmarkedsrådet eller til Arbejdsmarkedsstyrelsen?
Vil ministeren oplyse, hvad Beskæftigelsesrådet har oplyst i sit høringssvar vedrørende det udkast, som rådet har haft til høring vedrørende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 121 om rimelighedskravet)?
Hvorledes skal arbejdsgiveren og de ansatte over for AF godtgøre og dokumentere, at den aktiverede ansatte i løntilskud får det nødvendige faglige, sociale og sproglige udbytte af opholdet, uden at kravet om et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og ansatte i løntilskud/virksomhedspraktik er opfyldt, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. S 2492 (folketingsåret 2004-05, 2. samling)?
Hvordan er ledige, der er aktiveret i uddannelsesforløb som hurtigste vej i job, stillet i forhold til dagpengesystemet, når uddannelsesforløbet afbrydes fra uddannelsesinstitutionens side, inden uddannelsen er fuldført, så den ledige har spildt eks. flere måneder af sin dagpengeperiode på et uddannelsesforløb, der ikke kan fuldføres?
Vil ministeren redegøre for, hvilke tilbud der tilgår hjemvendte soldater automatisk efter endt udstationering i aktiv tjeneste, herunder hvorvidt der understøttes socialt rettede aktiviteter, tilbud om psykologsamtaler, netværksdannelser med videre?
Hvordan vil ministeren sikre en fortsat mangfoldighed i den måde, de gadehvervende organisationer har valgt at organisere sig på, herunder sikre, at de unge, der opfatter medlemskab og tilhørsforhold bredere, end man gjorde tidligere, fortsat kan finde en organiseringsform, de finder tiltrækkende, og som får den gruppe borgere til at være aktive som bidragsydere?
Vil ministeren oplyse, om registeret over forbruget af veterinærmedicin, VetStat, er omfattet bekendtgørelse nr. 415 af 13. maj 2005 om aktiv formidling af miljøoplysninger?
Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. US 69, hvori han bl.a. sagde: »Det var sådan, inden vi lavede den nye FKA-ordning, den nye fiskerireform, at vi netop havde en stor runde, hvor vi tilbød alle fiskere, at de kunne få lov at komme ud af fiskeriet. De kunne altså komme igennem en ophugningsrunde, hvis de ville, men det forudsatte selvfølgelig, at de ikke havde en stor tro på, at den nye ordning, der kom, ville være så fordelagtig, at de hellere ville vente og så tage del i de glæder,« oplyse hvilken ophugningsordning ministeren har tilbudt fartøjer i kategorien MAF (mindre aktive fartøjer)?
Vil ministeren oplyse, hvorfor et fiskekvoteandelsfartøj (FKA-fartøj) kan eje op til flere MAF'ere (mindre aktive fartøjer), når det modsatte ikke kan lade sig gøre?
Vil ministeren gøre det obligatorisk for skolerne at indberette antimobbestrategier til DCUM's Skoleliste, hvor der jo allerede nu kræves dokumentation for, at de indberettede antimobbestrategier har indholdsmæssig kvalitet og er i aktiv brug?
Hvordan mener ministeren, at professor Bent Jensens aktive politiske agitation har spillet ind i valget af ham som leder af forskningen i den kolde krig, og hvilke konsekvenser vil det få for forskningen, at der på denne måde oprettes politisk styret forskning uden om det forskningsrådgivende system, der ellers netop skulle sikre uvildighed og objektivitet?
Mener ministeren i lyset af løsladelsen af de mange voldelige demonstranter fra Ungdomshuset og andre autonome miljøer efter optøjerne på Nørrebro den 16. december 2006, at straffelovens bestemmelser om fængsling af voldelige demonstranter (§134a) er tilstrækkelige, og i bekræftende fald, hvordan mener ministeren, at politiet i praksis skal kunne dokumentere konkret aktiv deltagelse for hver enkelt demonstrant, når man betænker, at alt under en demonstration, som den på Jagtvej i København den 16. december 2006, er ét stort kaos, at demonstranterne for en stor del er maskerede, og betjentene er truet på liv og helbred?
Hvor aktiv en indsats mener ministeren selv, at ministeren gør for at rette op på en åbenlys manglende ligestilling mellem mænd og kvinder i toppen af dansk erhvervsliv?
Taget i betragtning at flere venstreorienterede og kulturradikale politikere, herunder folketingskandidater og medlemmer af Folketinget, har formået at skrive skolebøger, som fremstiller Danmark, integrationen og verden ud fra deres egne politiske holdninger, agter ministeren så at arbejde for et forbud udelukkende rettet mod aktive politikere med henblik på at sikre en nuanceret og politisk neutral beskrivelse af samfundet og andre emner?
Viser 341-360 af 1.288 resultater