Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
37 resultater for emneord "anbefaling"
Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at Sundhedsstyrelsens egne anbefalinger fra marts 2020 om, at danskerne skal »tage en pause fra bekymringerne indimellem« følges op med en proaktiv kommunikation fra regeringen, der opfordrer danskerne til netop dette og til trygt at skabe gode oplevelser for sig selv via diverse tilbud i oplevelsesindustrien?
Hvad er ministerens holdning til Kommissionens anbefaling om en åbning af de indre grænser?
Vil ministeren oplyse, hvilke af Ytringsfrihedskommissionens anbefalinger som ministeren agter at forfølge?
Mener ministeren, at der i forbindelse med aktivering af renoveringer for 18,4 mia. kr. i de almene boliger inden for gældende lovgivning med fordel kan nedsættes et monitoreringsudvalg i Boligministeriet med deltagelse af fagbevægelsen og erhvervsorganisationerne, som tæt kan overvåge konjunktursituationen i byggeriet både lokalt og nationalt og komme med konkrete anbefalinger, så disse anbefalinger kan ligge til grund, når Landsbyggefonden udsteder tilsagn til skema B, så der ikke opstår overophedning af byggesektoren, inden det konkrete udbud af renoveringsprojekterne sættes i gang?
Mener ministeren, at det hjælper med at bekæmpe de ghettoproblemer, vi desværre har omkring de større byer, hvis Ydelseskommissionen kommer med anbefalinger til at hæve de sociale ydelser til bl.a. integrationsydelsesmodtagere i og omkring København – idet der henvises til, at Ydelseskommissionen skal komme med anbefalinger, der bl.a. skal sikre, »at borgere og familier i kontanthjælpssystemet, der ikke har andre forsørgelsesmuligheder, har en nogenlunde ens levestandard«?
Er regeringen klar til at følge Ydelseskommissionens anbefalinger, hvis kommissionen anbefaler at hæve de sociale ydelser til en gruppe – f.eks. integrationsydelsesmodtagere – for til gengæld at sænke de sociale ydelser for en anden gruppe, f.eks. syge danskere på kontanthjælp?
Har ministeren planer om at gennemføre anbefalingerne fra Vækstteamet for grøn energi- og miljøteknologi om frisættelse af forsyningsdata med henblik på at styrke innovation og produktudvikling, der kan hjælpe forbrugerne til at få et mere fleksibelt energiforbrug (fra januar 2019)?
Mener ministeren, at en dansk model for rejsevejledninger bør fastsættes på baggrund af en forudgående sundhedsfaglig vurdering af nødvendigheden af per automatik at fraråde rejser så snart et land eller region registrerer mere end et på forhånd fastsat antal nye smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere pr. uge, samt at de pågældende grænseværdier bør fastsættes efter anbefaling fra sundhedsfaglige eksperter?
Vil ministeren oplyse, om regeringen er villig til at nedsætte en synstaksforce bestående af fagfolk fra synsområdet, der skal udarbejde anbefalinger til en synspakkeindsats som led i den kommende sundhedsreform?
Mener udenrigsministeren, at Danmarks rejsevejledninger skal baseres på indstillinger og anbefalinger fra Udenrigsministeriet?
Mener ministeren, at det er et udtryk for koordinering med Kommissionen, jf. den fælles erklæring, der blev givet af EU’s indenrigsministre som følge af det videomøde 5. juni, som ministeren selv deltog i, når Danmark vælger ikke at følge Kommissionens anbefalinger om at genetablere normal mobilitetsret og grænseforhold fra slutningen af juni?
Mener ministeren, at regeringens politik flugter med Kommissionens anbefaling om en åbning af de indre grænser?
Vil ministeren i lyset af rapporten fra Mellemfolkeligt Samvirke, som artiklen »Derfor får bankerne kritik for milliardinvesteringer i kulvirksomheder« fra Jyllands-Posten den 3. juni 2020 bygger på, og som indeholder en række anbefalinger, arbejde for, at der skal sættes konkrete mål i klimahandlingsplanerne for udfasningen af investeringerne i fossile brændsler i finanssektoren, vil Danmark følge den svenske regerings initiativ, hvor man har givet det svenske finanstilsyn opgaven med at undersøge, hvorvidt finanssektoren bidrager til 1,5-gradsmålsætningen, jf. den svenske regerings pressemeddelelse »Swedish Financial Supervisory Authority to monitor climate reporting of financial market actors« af 23. april 2020, og er ministeren enig i behovet for at undersøge mulighederne for en differentieret aktiebeskatning med udgangspunkt EU’s taksonomi for bæredygtig finansiering?
Mener statsministeren, at Danmarks rejsevejledninger skal baseres på indstillinger og anbefalinger fra Udenrigsministeriet?
Finder ministeren anbefalingerne i Nordisk Råds Strategi om Samfundssikkerhed, som blev vedtaget på sessionen i oktober 2019, anvendelige i indsatsen mod f.eks. virusangreb som coronavirus?
Hvad er ministerens holdning til, at det frivillige foreningsliv, klubber og professionel idræt er klar til genåbning med alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men at de fortsat ikke må åbne op?
Hvordan kan ministeren være imod, at lærere mødes udendørs med små grupper af deres store skoleelever, som har været isolerede i en meget lang periode, når disse skoleelever ifølge de sundhedsfaglige anbefalinger gerne må mødes uden en lærer?
Finder statsministeren anbefalingerne i Nordisk Råds Strategi om Samfundssikkerhed, som blev vedtaget på sessionen i 30. oktober 2019, anvendelig i indsatsen mod f.eks. virusangreb som corona?
Er ministeren villig til at sikre kommunerne fleksible og lokale genåbningsløsninger, så kommuner, der efter de sundhedsfaglige anbefalinger har pladsen til at lade de store elever i grundskolen komme tilbage på skolerne, kan lade de store elever komme tilbage på skolebænken, og hvad vil ministeren særskilt gøre for at sikre, at alle skoler og ungdomsuddannelser sikrer også de store børn og unge, der på grund af af sociale forhold/særlige omstændigheder har behov for at modtage et almindeligt undervisningstilbud, et sådant tilbud og ikke fjernundervisning, der socialt og fagligt ikke imødekommer de unges behov under nedlukningen?
Viser 1-20 af 37 resultater