Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
61 resultater for emneord "ansættelsesvilkår"
Forslag til folketingsbeslutning om, at udlændinge i Danmark skal arbejde på danske løn- og ansættelsesvilkår.
…regeringen at sikre, at udlændinge, der tog arbejde i Danmark, gjorde det på almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår…
Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd. (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår).
…Forslaget handler om at ændre ansættelsesvilkårene for fremtidige rigsadvokater ved at indføre en tidsbegrænset ansættelsesperiode på ti år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Forslaget kommer som en reaktion på debatter om rigsadvokatens rolle…
Vil ministeren give svar på, hvordan Danmark overholder Rådets direktiv 96/71/ EF, artikel 3, arbejds- og ansættelsesvilkår, stk. 1-10, og artikel 4, samarbejde om information, stk. 1-5, der tænkes her særligt på stk. 1-3 i artikel 4, og hvilke nationale myndigheder i Danmark har kompetence til at overvåge de i artikel 3 omhandlede arbejds- og ansættelsesvilkår, herunder ved åbenlyst misbrug eller grænseoverskridende aktiviteter, når der ikke sker registrering eller foreligger løn- og arbejdssedler fra dag et?
Finder ministeren det problematisk, at udenlandske arbejdere fra tredjelande, der mister deres opholds- og arbejdstilladelse på grund af arbejdsgiverens brud på gældende regler om løn-og ansættelsesvilkår, udvises af landet uden nogen form for kompensation for grov underbetaling, mens det offentlige alene sanktioner med bøder fra arbejdsgiveren til statskassen?
Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring. (Faktureringspligt for regningsarbejde og ændring af forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår).
…forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Forbrugerombudsmandens ansættelsesvilkår ændres, så forbrugerombudsmanden - som hidtil - udnævnes for et tidsrum på op til 6 år, men med mulighed…
Vil regeringen sikre, at de ansattes løn- og ansættelsesvilkår ikke forringes efter det tidspunkt, hvor virksomhedsoverdragelsesloven ikke længere sikrer de ansattes hidtidige vilkår?
Om ansættelsesvilkårene for lærere på de institutioner, der før strukturreformen hørte under amterne.
Hvorfor bruger ministeren strukturreformen som afsæt til at ændre på de nyansatte læreres løn- og ansættelsesvilkår, herunder arbejdstiden?
Mener ministeren, at det er i orden, at kvinder, der søger ud af prostitution, tilbydes nedværdigende løn- og ansættelsesvilkår, der ifølge kvinderne selv er ringere end de vilkår, de havde på bordellet, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at sådanne kvinder tilbydes ordentlige løn- og ansættelsesvilkår?
Hvordan vil regeringen sikre, at arbejdet på den danske del af den kommende Femern Bælt-forbindelse sker efter danske løn- og ansættelsesvilkår, dvs. efter danske overenskomster, og vil regeringen udbrede det til andre områder?
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget. (Elektronisk Folketingstidende, prøvelse af valgene, Folketingets valg til kommissioner, råd og nævn samt løn- og ansættelsesvilkår i Statsrevisorernes Sekretariat m.v.).
…omdeling i salen« til: »offentliggørelse på hjemmesiden«), - ændringer vedrørende godkendelse af folketingsvalg og - ændringer vedrørende løn- og ansættelsesvilkår i Statsrevisorernes Sekretariat…
Vil ministeren give en oversigt over, i hvilke tilfælde konkret EU-lovgivning har henholdsvis styrket og svækket de danske lønmodtagers rettigheder med hensyn til arbejdsmiljø og ansættelsesvilkår?
Vil ministeren oplyse, hvor mange personer staten og dens institutioner beskæftiger i studiejob/som studentermedhjælpere, den gennemsnitlige arbejdstid og hvilke evenutelle fælles regler omkring ansættelsesvilkår for netop denne personalegruppe der findes?
Mener ministeren, at det kan retfærdiggøres, at DR, som er finansieret af skatteyderne, kan tilbyde lønninger til nyansatte journalister, der overgår det, de fleste private medier kan matche for selv erfarne journalister, i en tid, hvor private medier, som f.eks. Jysk-Fynske Medier og Berlingske, gennemgår gentagne fyringsrunder og kæmper med økonomiske udfordringer, forstærket af faldende annonceindtægter og konkurrence fra internationale platforme som Facebook, og hvilken vurdering har ministeren af de forskelle i ansættelsesvilkår mellem statsfinansierede og private medieinstitutioner, og hvordan påvirker dette landskabet for journalistik og medieindustrien i Danmark?
Folketinget konstaterer, at EU i stigende grad blander sig i reglerne om arbejdsmarkeds-og velfærdsydelser, og at denne indblanding fremmer social dumping og på sigt kan medfører underminering af den danske overenskomst- og velfærdsmodel. Folketinget konstaterer, at reglerne om fri bevægelighed forhindrer os i at sikre, at borgere fra andre EU-lande arbejder her i landet på normale danske løn- og ansættelsesvilkår. Folketinget konstaterer, at udenlandske arbejdere er velkomne her i landet, hvis de arbejder på lige vilkår, og at de, hvis de betaler skat her i landet, også skal have ret til velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere. Folketinget konstaterer, at skiftende danske regeringer har lovet, at EU-medlemskabet ikke ville få negative konsekvenser for den danske overenskomst- og velfærdsmodel. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at sikre, at det danske Folketing selv bestemmer over reg- lerne for velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken, evt. i form at en dansk undtagelse fra EU's regler.
Vil ministeren svare konkret på spørgsmål nr. S 71, folketingsåret 2022-23 (2. samling), og dermed på, om ministeren er enig med sin partifælle og fhv. beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, som tidligere har sagt: »Jeg vil gerne minde om, at det er et centralt element i den danske aftalemodel, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering overlader den løbende regulering af løn- og ansættelsesvilkår til arbejdsmarkedets parter. Det gælder f.eks. også spørgsmål om frihed med og uden løn på helligdage. Der er således ikke lovregulering om helligdage og fridage. Derfor hører spørgsmålet om valgfrie helligdage til i den danske aftalemodel. Det mener jeg ikke, vi skal bryde med, og vi som regering og Folketing bør fastholde, at emner som dette forhandles af og mellem arbejdsmarkedets parter«?
Er ministeren enig med ministerens partifælle, den tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der på et skriftligt § 20-spørgsmål, spørgsmål nr. S 1310, folketingsåret 2020-21, svarede: »Jeg vil gerne minde om, at det er et centralt element i den danske aftalemodel, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering overlader den løbende regulering af løn- og ansættelsesvilkår til arbejdsmarkedets parter. Det gælder f.eks. også spørgsmål om frihed med og uden løn på helligdage. Der er således ikke lovregulering om helligdage og fridage. Derfor hører spørgsmålet om valgfrie helligdage til i den danske aftalemodel. Det mener jeg ikke, vi skal bryde med, og vi som regering og Folketing bør fastholde, at emner som dette forhandles af og mellem arbejdsmarkedets parter«, og mener ministeren dermed, at en mulig afskaffelse af en helligdag, f.eks. store bededag, ikke bør være et anliggende for Folketinget, men et anliggende mellem arbejdsmarkeds parter?
Vil ministeren redegøre for, hvilke tiltag regeringen vil gennemføre for at sikre, at der ikke sker udnyttelse af ukrainske flygtninge i form af f.eks. arbejde på løn- og ansættelsesvilkår, der er markant lavere end de sædvanlige vilkår på det danske arbejdsmarked?
Kan ministeren forklare, hvorfor ansatte ved Statens Bilinspektion, som hidtil har udført opgaven som køreprøvesagkyndige til store køretøjer og en række andre opgaver, som pr. 1. januar 2006 overføres til Rigspolitiet efter salget af Statens Bilinspektion til private, ikke er omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens regler, hvor de ansatte er berettiget til at følge med opgaven på de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder på overdragelsestidspunktet?
Viser 1-20 af 61 resultater