Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

116 resultater for emneord "ansatte"

Mener ministeren, at der er proportionalitet mellem forseelse og sanktion, når medarbejdere i forbindelse med tankning af en mandskabsvogn køber mad på McDonald's, hvorefter Motorstyrelsen vurderer, at køretøjet har været anvendt til »afhentning af aftensmad« og dermed i strid med reglerne, med den konsekvens, at virksomheden mister afgiftsfritagelsen og pålægges et registreringsafgiftskrav på 235.000 kr., selv om der ikke er tale om systematisk privat anvendelse af køretøjet, jf. artiklen »Ansatte ville en tur på McDonald's: Endte med at koste chefen 235.000 kroner« bragt i Fagbladet 3F den 10. april 2026?

Sag · S 134

Mener ministeren, at DSB’s direktør over for Folketinget og ministeren har givet et retvisende billede af Arbejdstilsynets konklusioner fra deres besøg i DSB’s driftscenter den 21. januar 2026, når DSB’s direktør under den åbne tekniske gennemgang i Transportudvalget den 27. januar 2026 sagde, at »Deres konklusion er, at de tiltag, der ledelsesmæssigt er sat i gang, er de rigtige i forhold til at løse problemet. De synes, at den største arbejdsmiljømæssige udfordring, vi havde i driftscentret, var, at medarbejderne var så dedikerede til deres arbejde, at de lod være med at gå ned og holde deres pauser. De gik ikke ned og spiste deres frokost, fordi de sad og arbejdede. Sådan skal det selvfølgelig ikke være«, sammenholdt med Arbejdstilsynets konklusion om, at der er tale om muligt brud på arbejdsmiljøloven, og at hver anden medarbejder udviser symptomer på stress, ligesom Arbejdstilsynet nævner, at der inden for et år har været seks blodpropper i afdelingen samt en fordobling af antallet af sygemeldinger?

Sag · S 562

Folketinget konstaterer, at rigsfællesskabet trues udefra, og opfordrer regeringen til at sige klart og tydeligt fra. Dette kræver samtidigt, at dansk forsvar rustes til den internationale virkelighed. Folketinget opfordrer regeringen til at tilbagerulle stigningen i antallet af statsligt ansatte, der er kommet, siden Mette Frederiksen blev statsminister, samt at reducere offentligt bureaukrati med det formål at styrke den borgernære velfærd og give mulighed for skatte- og afgiftslettelser. Folketinget ønsker, at der føres en stram udlændingepolitik, og kræver, at regeringen tager et opgør med konventioner, der gør det umuligt at udvise kriminelle udlændinge. Folketinget ser med bekymring på regeringens værdimæssige skred ved indførslen af koranloven og regeringens ageren i abortspørgsmålet samt PET-lovforslaget. Folketinget opfordrer regeringen til at ophæve forbuddet mod kernekraft på dansk grund. Folketinget ønsker at prioritere sammenhængskraften i Danmark, herunder udviklingen i landdistrikterne. Folketinget opfordrer regeringen til at forbedre forholdene for danske familier og styrke arbejdet for dansk natur.

Sag · V 69

Viser 41-60 af 116 resultater