Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

116 resultater for emneord "ansatte"

Folketinget konstaterer, at en fri og åben debat er fundamental for et stærkt og levende demokrati. Danmarks tradition for magtkritik, satire og humor skal beskyttes. Derfor er retten til magtkritik, at citere, parodiere og lave satire fundamental for den offentlige debat, herunder i undervisning, underhold m.m. Også offentligt ansattes ytringsfrihed skal sikres bedre. Folketinget skal værne om ytringsfriheden som den mest grundlæggende frihedsværdi, og religiøse dogmer og politiske autoriteter må til enhver tid tåle kritik og satire og skal ikke fredes, som der sker med koranloven. Danmark skal bevare racismeparagraffen og bekæmpe trusler og forhånelser rettet mod individer og grupper på grund af f.eks. deres tro eller etnicitet. Folketinget konstaterer med stor alvor, at der siden terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023 er sket en markant stigning i antallet af antisemitiske hændelser, hvorfor Folketinget har taget nødvendige initiativer mod antisemitisme, herunder at skærpe straffen for hadforbrydelser.

Sag · V 44

Hvordan forholder ministeren sig til, at Arbejdstilsynet siden 2003 har foretaget fem besøg hos Viegård Stutteri uden at have anmærkninger til arbejdsmiljøet, set i lyset af at flere tidligere ansatte fortæller, at de er blevet udsat for vold, voldtægt og overgreb på Viegård Stutteri i perioden, og vil ministeren i fortrolighed give indblik i, om der har været klager rettet til Arbejdstilsynet om Viegård Stutteri samt indholdet af disse, således at Folketinget kan bedømme, hvorvidt der har været tale om et myndighedssvigt?

Sag · S 233

Folketinget finder, at det skal være trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde. Reglerne i arbejdsmiljøloven er klare. Ingen ansatte må udsættes for seksuel chikane. Et flertal af Folketingets partier (V, S, DF, KF og RV) blev i 2011 enige om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Et af de prioriterede områder i strategien er psykisk arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane. Folketinget noterer sig, at - der er taget en række initiativer for et forbedret psykisk arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af seksuel chikane, f.eks. er der vedtaget en ændring af arbejdsmiljøloven om forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane uden for arbejdstiden, Arbejdstilsynets særlige tilsynsindsatser rettet mod psykisk arbejdsmiljø er forlænget, og der er oprettet en hotline om mobning og seksuel chikane, - beskæftigelsesministeren følger udviklingen i andelen af kvinder og mænd, der udsættes for seksuel chikane på arbejdspladsen, og - ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold generelt vil sætte fokus på seksuel chikane i det offentlige rum.

Sag · V 34

- Folketinget konstaterer, at retsreformen har medført, at domstolenes medarbejdere på trods af deres dygtige arbejdsindsats ikke har kunnet behandle sagerne tilfredsstillende hurtigt. De længe sagsbehandlingstiderne på op til flere år har sat retsikkerheden under pres. Borgere har ikke kunnet få sager behandlet, og der har været bortfald af straf på grund af forældelse. Situationen har været uacceptabel for borgere såvel som ansatte. - Folketingt konstaterer derfor med tilfredshed, at der endelig er afsat en midlertidig ekstra bevilling til domstolene og pålægger regeringen til efteråret at indgå en flerårig politisk aftale om domstolenes økonomi, så sager ved domstolene fremover vil blive behandlet tilfredsstillende. - Folketinget pålægger desuden regeringen at intensivere arbejdet med at nytænke arbejdsgange ved domstolene, så faggrænser flyttes, og HK-personalets kompetencer bedre anvendes, så flere sager kan komme hurtigere gennem systemet, fordi dommere og jurister frigøres for administrative opgaver. Desuden skal domstolene sikres moderne teknologi.

Sag · V 87

Hvad er ministerens holdning til de chokerende anklager om, at en ansat hos Dansk Flygtningehjælp har overværet og ignoreret brutale tilfælde af fysisk og psykisk mishandling af børn og medvirket til en grusom bortførelse af disse børn til en afrikansk ørkenstat, og hvilke skridt vil ministeren tage for at sikre, at sådanne dybt foruroligende og uansvarlige adfærdsmønstre ikke gentager sig blandt personer, der er betroet et ansvar af offentlige myndigheder?

Sag · S 458

Folketinget finder, at prioritering er en afgørende, men også svær opgave i det danske sundhedsvæsen. Prioriteringen skal altid være sundhedsfagligt funderet, således at patienter med størst behov behandles først og ikke baseret på forsikringsstatus, postnummer eller sociale ressourcer. Folketinget mener, at prioriteringen skal balancere en række vigtige hensyn: Vi skal sikre gode arbejdsvilkår for de ansatte, vi skal skaffe flere sundhedsfaglige medarbejdere, vi skal målrettet forebygge sygdom og derved mindske presset på sundhedsvæsenet, vi skal skabe bedre vidensgrundlag for vores behandlinger, vi skal minimere overbehandling og øge patientinddragelsen, og vi skal modarbejde defensiv medicin, der fører til unødvendig behandling og ressourcespild. Folketinget bakker derfor op om gode initiativer som »Vælg klogt«, der skal minimere unødvendige behandlinger, »#testhverdagen«, der skal sikre bedre evidens for vores behandlinger, og »Klar til samtalen«, der forebygger overbehandling og hjælper patient og læge med at træffe det rette valg, også når det betyder at afslutte behandlingen.

Sag · V 34

Viser 61-80 af 116 resultater