Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

174 resultater for emneord "arbejde"

Folketinget mener, at det er Folketinget, der skal beslutte dansk udlændingepolitik, og at det kræver en konstant indsats og villighed til at arbejde for så stram en udlændingepolitik som muligt – dette for at værne om sammenhængskraften i Danmark. Folketinget anser det derfor som afgørende, at der stilles høje krav til udlændinge, der ønsker at opholde sig i Danmark, ligesom der skal være vid adgang til at udvise dem, der ikke kan opføre sig ordentligt. Folketinget noterer, at der efter dansk lovgivning allerede stilles høje krav til udlændinge, der ønsker at opholde sig i Danmark, og at Danmark har de strammeste udvisningsregler nogen sinde. Folketinget noterer desuden, at problemet ikke er de danske regler, men derimod dele af visse konventioner og særlig domstolens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er derfor afgørende at fortsætte arbejdet med at ændre fortolkningen af konventionen.

Sag · V 12

Mener ministeren, at TUBA (Terapi og rådgivning for unge, der er børn af alkoholikere) yder et værdifuldt arbejde over hele landet, og vil ministeren sikre, at den viden og de faglige kompetencer, som TUBA-afdelingerne i Region Sjælland har opbygget gennem mere end 10 år i arbejdet med unge fra familier med misbrugsproblemer, ikke går tabt som følge af manglende bevilling, og at unge på Sjælland fortsat skal have adgang til samme hjælp som unge i resten af landet?

Sag · S 160

Folketinget konstaterer, at EU har fået for meget indflydelse på dansk lovgivning, og at Danmark bør bruge sit EU-formandskab på at arbejde for mere selvbestemmelse til medlemsstaterne. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at EU koncentrerer sig om frihandel, afbureaukratisering og en forbedring af danske virksomheders konkurrenceevne. Folketinget ser med meget stor bekymring på, at regeringen endnu ikke har gennemført planen om at oprette et udrejsecenter i et tredjeland. Folketinget opfodrer derfor regeringen til, at oprettelsen af et sådant udrejsecenter bliver gjort til afgørende prioritet under Danmarks EU-formandskab. Folketinget konstaterer, at EU's indre og ydre grænser er under pres. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at prioritere en revision af Schengenreglerne, så der fremover skal være mulighed for, at medlemslandene kan indføre permanent grænsekontrol. Folketinget opfordrer derudover regeringen til at bruge det danske EU-formandskab til at fokusere på forsyningssikkerhed i EU. Dette gælder bl.a. inden for energisektoren, fødevaresektoren og forsvarsindustrien.

Sag · V 73

Viser 1-20 af 174 resultater