Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
41 resultater for emneord "både"
Folketinget konstaterer, at der ikke er styr på forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård, som er plaget af kriminalitet og bidrager til utryghed både lokalt og nationalt. Folketinget mener ikke, at udviste kriminelle udlændinge skal bevæge sig frit rundt blandt sagesløse borgere. Man har ikke udstået sin straf, hvis man modsætter sig en udvisning, man er blevet pådømt. Med tusindvis af brud på både opholds-, melde- eller underretningspligt mener Folketinget, at udviste udlændinge skal opholde sig på et lukket og aflåst udrejsecenter, indtil de selv meddeler et ønske om at forlade landet. Dette vil skabe den nødvendige ro for lokalbefolkningen omkring udrejsecenteret, eliminere kriminaliteten samt motivere beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård til at udrejse.
Hvad er ministerens holdning til at sikre, at der fortsat vil være professionsuddannelser i både Aabenraa, Haderslev, Tønder, Kolding og Esbjerg, herunder hvornår vil regeringen øge grundtilskuddet og hvor meget?
Folketinget konstaterer, at det vil kræve nye initiativer og hurtig handling, hvis de danske klimamål skal indfries. At klimaforandringerne er den største krise, vi står over for, med betydning for bl.a. energipolitik, sikkerhedspolitik, migration, fødevareproduktion, vejr, byggeri, havvandstand, er hinsides diskussion. Derfor er det påkrævet, at Danmark allerede i år skruer tempoet i den grønne omstilling op samt internationalt presser på for langt mere ambitiøse og grundlæggende klimaomstillinger. Uligheden vokser både i Danmark og globalt. Det vil kræve aktive og målrettede politiske beslutninger både nationalt og internationalt, at fordele fremskridt, fremtidstiltro og reelle muligheder mere ligeligt og aktivt mindske den stadig mere ulige fordeling af rigdomme. Det er påkrævet at Danmark allerede i indeværende år påbegynder arbejdet, nationalt og internationalt, med at mindske uligheden og dermed fremme sammenhængskraft og fredeligere sameksistens. Partierne konstaterer, at en politik, der svarer på de udfordringer, føres bedst med en rød-grøn blok.
Er det ministerens holdning, at der er behov for at tage særlig hånd om flypendlere, der bliver ekstra hårdt ramt af en passagerafgift, der både pålægges ud- og hjemturen?
Finder ministeren det tilfredsstillende, at Finanstilsynet i 5 år har undladt at gribe ind over for, hvad der ifølge en række eksperter ligner regelbrud, når danske banker opkræver et milliardbeløb for serviceydelser, som både kan virke meningsløse og værdiløse for den enkelte kunde?
Folketinget noterer sig, at indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med sin oversendelse til Folketinget af VIVE's rapport om borgerdrevne kommunale folkeafstemninger har tilkendegivet, at ministeren ikke finder anledning til at igangsætte initiativer til indførelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger. Ministeren har som begrundelse herfor anført, at kommunerne allerede i dag har mulighed for at inddrage borgerne aktivt i lokaldemokratiet, f.eks. gennem bindende eller vejledende folkeafstemninger. Ministeren har videre anført, at indførelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger, hvor en relativt lille gruppe af borgere kan forlange en afstemning, kan resultere i, at de enkelte kommunalbestyrelser bliver hæmmet i at træffe politisk ansvarlige beslutninger, der skal prioritere kommunens ressourcer på både kort og lang sigt. Endelig vil borgerdrevne kommunale folkeafstemninger kunne påvirke valgdeltagelsen ved almindelige valg i negativ retning. Folketinget kan tilslutte sig ministerens synspunkter og finder således ikke anledning til at pålægge regeringen at tage initiativer til indførelse af borgerdrevne kommunale folkeafstemninger.
Mener ministeren, at det er forsvarligt ikke at udstede et påbud mod fortsat udledning af miljøfarlige stoffer i koncentrationer over miljøkvalitetskravene fra RGS Nordic til Agersø Sund, således at forureningen af Agersø Sund fortsætter uhindret, mens Miljøstyrelsen revurderer RGS Nordics miljøgodkendelse, selvom ministeren har både mulighed for og pligt til at lave et sådant påbud, og at det potentielt kan være i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser?
Danmark har en international førerposition inden for vindenergi. Det er et resultat af årtiers vedholdende investeringer i vedvarende energi. Folketinget ønsker at accelerere udbygningen af både sol- og vindenergi i sammenhæng med sektorintegration, elforbindelser, energibesparelser og energilagring for at bidrage til en hurtigere grøn omstilling i Danmark og resten af Europa. Folketinget noterer sig, at der pågår forskning og udvikling af nye atomkraftteknologier med bidrag fra danske virksomheder. Samtidig noterer Folketinget sig, at det i Danmark er tilladt at forske i og modtage støtte til forskning i atomkraft. Nye atomkraftteknologier er fortsat under markedsmodning, og der er usikkerhed om potentiale, omkostninger, realiseringshastighed og miljørisici. I Danmark kan sol- og vindenergi udbygges væsentlig hurtigere og billigere end atomkraft. Folketinget noterer sig og støtter, at myndighederne følger teknologiudviklingen inden for energiproduktion, energibesparelser og energilagring.
Mener ministeren, at man bør ændre straffeloven, så det fremgår tydeligt, at justitsministeren ikke kan påbyde tiltale for forbrydelser efter straffelovens kapitel 12, så straffeloven reflekterer den retstilstand, som både ministeren og tidligere justitsminister Nick Hækkerup har givet udtryk for, hvor ministeren alene er et »gummistempel«?
Har Socialdemokratiet og SVM-regeringen overvurderet konsekvenserne af inflationen, når man i den offentlige debat har brugt det som argument for ikke at kunne afsætte yderligere penge til velfærd, når man samtidig ser det svar, Finansministeriet har givet, hvor en lempelse på både 1 mia. kr. og 3 mia. kr. i forhold til effekten på inflationen giver et udslag på 0,00 procentpoint?
Hvad er ministerens holdning til, at der ydes offentligt tilskud til parykker, men ikke til forebyggende kølehætter, til onkologiske patienter i visse cytostatikabehandlinger, når der både i udenlandske studier og i tidligere forsøg i amterne har været positive resultater i forbindelse med brugen af kølehætter?
Folketinget konstaterer, at både de globale klimaproblemer og de danske velfærdsproblemer fortsat vokser. Disse problemer løses ikke af skattelettelser, men af investeringer. Der skal konkrete og ambitiøse tiltag til, som øger tempoet i den grønne omstilling og forbedrer vores nødlidende havmiljø. Landbruget må og skal tage sin del af ansvaret. Betydningen af at genoprette vores natur, genskabe liv i havet omkring os, styrke biodiversiteten, sikre rent drikkevand, reducere CO2-udslip og styrke den kollektive transport kan slet ikke overvurderes. Tiden er ikke til flere skattelettelser. Børnepasning, undervisning og uddannelse, pleje og omsorg, hjælp til handicappede, psykisk syge og udsatte skal tværtimod styrkes, og kommuner og regioner skal ikke sættes i den situation, at de skal skære på velfærden og afskedige velfærdsmedarbejdere, mens regeringen uddeler ulighedsskabende skattelettelser. Folketinget forpligter sig til at sikre velfærden, ligheden, integrationen og den grønne omstilling – og dermed sikre et samfund i bedre balance og med styrket sammenhængskraft.
Folketinget konstaterer, at dansk økonomi er stærk, men Folketinget anerkender samtidig, at der er behov for tiltag, der sikrer flere medarbejdere med de rette kompetencer til både den offentlige og private sektor. Derfor vil Folketinget lette skatten og gennemføre et lønløft på de offentlige områder, hvor rekrutteringsudfordringerne er størst. Derudover vil Folketinget forbedre vilkårene for danske iværksættere. Folketinget ønsker desuden at frisætte den offentlige sektor fra unødvendig bureaukrati, så der bliver mere tid til kerneopgaven, samtidig med at borgerens frie valg udvides og den faglige frihed styrkes. Folketinget mener, det er nødvendigt at investere i de danske uddannelser, herunder at løfte erhvervsuddannelserne markant. Folketinget finder det nødvendigt at fortsætte opprioriteringen af vores sundhedsvæsen, herunder en ambitiøs plan for psykiatrien og på kræftområdet. Folketinget bakker op om en grøn omstilling, der indfrier vores ambitiøse klimamål og gør os uafhængige af russisk gas.
Når det er en kendt sag, at Kina spionerer i Vesten - både mod vores virksomheder og på vores universiteter, og man nu i Tyskland bl.a. på Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg har taget konsekvensen og suspenderet optagelsen af statsfinansierede kinesiske universitetsstuderende til dels på baggrund af bekymring om spionage, er ministeren så enig i, at vi bør gøre noget tilsvarende på danske universiteter, og at der er grund til bekymring over, at ”China Scholarship Council”, der er underlagt det kinesiske undervisningsministerium, kun uddeler stipendier til kinesiske studerende, der afgiver et troskabsløfte om at fastholde en løbende relation til den kinesiske ambassade, at være loyale over for den kinesiske stat og at vende tilbage til Kina efter afsluttede studier, og er ministeren enig i, at ovenstående strider mod princippet om akademisk frihed?
Hvad er ministerens betragtninger i forhold til, at manglende dokumentation for iværksatte skånehensyn kan betyde, at en skattet fleksjobvisiteret medarbejder ikke kan fastholdes i job på sin hidtidige arbejdsplads, trods et ønske om fastholdelse og dermed til skade for både den fleksjobvisiterede medarbejder og virksomheden?
Folketinget anser seniorer som en betydningsfuld del af det danske arbejdsmarked og som en gruppe, vi skal fastholde i arbejde. Seniorer har erfaring, der er til gavn for os alle, og det er derfor væsentligt, at alder ikke er en barriere i arbejdslivet. Ældre medarbejdere er lige så produktive som yngre medarbejdere, alligevel oplever mange ældre en usikkerhed omkring deres arbejdsliv. Folketinget ønsker at bekæmpe aldersdiskrimination og sikre et arbejdsmarked, hvor seniorer kan bidrage med deres kompetencer. Det skal ske til gavn for både den enkelte senior på arbejdsmarkedet og for hele samfundet. Folketinget anerkender, at der allerede er gjort noget for at gøre det attraktivt at arbejde, men er også klar til at kigge på yderligere økonomiske incitamenter og til at fjerne bureaukrati og regler, der må stå i vejen for seniorers arbejdsliv.
I lyset af, at der mangler viden både om behandlingernes effekt og sikkerhed, pålægger Folketinget regeringen at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der skal sikre forbud mod brugen af stophormoner og krydshormoner til børn under 18 år med kønsdysfori.
Folketinget konstaterer, at naturen har en værdi i sig selv. Klimaforandringerne og naturens tilbagegang udgør de største udfordringer for både nulevende og kommende generationer af borgere. Dog er hverken natur-, miljø- eller klimarettigheder indskrevet i Danmarks Riges Grundlov, hvilket gør Danmark til et af de få lande i verden, som endnu ikke har grønne bestemmelser i sin forfatning. 149 ud af 193 lande beskytter i dag deres borgeres grønne rettigheder, og det gælder stort set alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Folketinget ønsker, at grundloven skal være et spejl af vores verden. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at indlede en dialog med Folketinget om en ny grøn grundlov, der grundfæster nulevende og kommende generationer af danskeres ret til ren luft, rent drikkevand, ren mad og statens pligt til at bidrage til et sikkert klima og til at beskytte naturen.
Folketinget konstaterer, at det går godt i Danmark, og at dansk økonomi ikke har stået bedre i mange år. Folketinget er enige i, at der fortsat er behov for en ansvarlig økonomi, der lægger en dæmper på den økonomiske aktivitet og bekæmper inflationen. En robust økonomi afhjælper dog ikke udfordringen med mangel på arbejdskraft. Derfor finder Folketinget det nødvendigt at løse de strukturelle udfordringer med det manglende arbejdsudbud i Danmark, så vi har medarbejdere nok til at få både den offentlige og den private sektor til at hænge bedre sammen i fremtiden. For at sikre, at det fremtidige arbejdsudbud er stort nok, er Folketinget enige om, at der er behov for reformer. Folketinget er enige i, at Danmark skal bidrage til Ukraines kamp mod Rusland, og at der er behov for at øge accelerationen af den grønne omstilling af hensyn til klimakrisen og for at blive uafhængige af russisk gas.
Viser 1-20 af 41 resultater