Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
5.291 resultater for emneord "baggrunden"
Ministeren medgiver i svar til Uddannelses- og forskningsvalget på spørgsmål nr. 69 (alm. del), at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis den maritime sektor på sigt vil mangle arbejdskraft, hvad netop COWI-rapporten »Kortlægning af bestanden af navigatører i Danmark« fra november 2015 konkluderer er tilfældet, så hvilke initiativer vil ministeren på den baggrund tage for at imødekomme den maritime sektors fremtidige mangel på skibsnavigatører?
Mener ministeren, at han på fyldestgørende og sandfærdig vis har orienteret Folketingets Skatteudvalg, da han i oktober 2015 redegjorde for bankordningen og om baggrunden for, at SKAT opsagde bankordningen i 2015?
Hvilket omfang forventer ministeren, at landbrugssektorens reduktionsmål for 2030 får på baggrund af forhandlingerne i EU?
Er ministeren enig i, at det også er regeringens og Folketingets ansvar at beskytte lønmodtagerne mod at blive diskrimineret på baggrund af deres familieplaner?
Når folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen på et møde i Aarhus den 8. februar 2016 på regeringens vegne udtalte, at det er altafgørende vigtigt med en udvidelse af E45, og at den skal udvides i denne valgperiode, vil ministeren så på denne baggrund oplyse, om han er enig med Michael Aastrup Jensen i dette løfte, og hvilke konkrete initiativer ministeren vil tage for at sikre, at en udvidelse af E45 vil blive gennemført i denne valgperiode?
Mener ministeren, at der er behov for nye initiativer eller en ny tilgang til arbejdsmiljø for lufthavnsportører på baggrund af konklusionerne i rapporten »Muskel-skelet lidelser ved tungt løftearbejde – en undersøgelse af lufthavnsportører« fra december 2015?
Hvad er baggrunden for, at ministeren under en tale i Frederikshavn har fortalt, at der findes en børnehave i Aalborg, der ikke tillader børnene at have svinekød med i madpakken, og at svenskerne på linje med Danmark har indrykket annoncer i libanesiske aviser henvendt mod potentielle flygtninge – begge oplysninger, som ifølge dagspressen ikke er korrekte?
Hvordan forholder ministeren sig til at indføre et forbud mod prisklausuler i kontrakter mellem hoteller og bookingportaler i Danmark på baggrund af de tyske konkurrencemyndigheders afgørelse den 23. december 2015, der slår fast, at prisklausuler mellem hoteller og bookingportaler er ulovlige?
Da det åbenbart trækker ud med det arbejde, som blev igangsat i foråret vedrørende regionernes tilskud til drift og vedligehold, vil ministeren så på den baggrund forlænge den nuværende ordning til og med f.eks. 2018, således at der ikke sker lukning af baner, som det ses på Tølløsebanen i øjeblikket?
Hvad agter ministeren på baggrund af Trafikstyrelsens udmelding om, at styrelsen ikke kan sætte en tidsramme for slukningen af lysmasterne i testcenteret i Østerild Plantage, at gøre for at sætte gang i processen og give borgerne i lokalområdet en brugbar tidshorisont for at få radarstyret lysblinkene?
Hvad er ministerens holdning til, at det svenske politi kun accepterer pas eller kørekort som ID, når det betyder, at blandt andet skoleklasser og sportsforeninger ikke kan rejse til og fra Bornholm, medmindre samtlige børn anskaffer et pas, og vil ministeren på den baggrund igennem dialog med den svenske regering arbejde for mere lempelige vilkår for svenske krav til ID for eksempelvis skoleklasser, sportsforeninger og sygetransporter m.v. på strækningen mellem Ystad og København?
Vil ministeren på baggrund af de nye oplysninger, som er fremkommet om udvisningen af Marius Nteguem Youbi, tage initiativ til, at sagen genovervejes?
Hvad er ministerens holdning til, at der bliver brugt 4,2 mio. kr. offentlige midler fra Public Service Puljen til at stigmatisere et lokalt område såsom Nakskov på baggrund af programmet »På røven i Nakskov«?
Er ministeren enig i, at rådgivning om F-gasser vil være med til at sikre den danske førerposition i teknologiudvikling og samtidig bidrage til reduktion i udledningen af kraftige klimagasser, og kan ministeren på den baggrund give en egentlig forklaring på, hvorfor regeringen har sparet en udgift på 4 mio. kr. de næste to år til rådgivning af F-gasser væk, i det besparelsen åbenlyst ikke kan begrundes med en samfundsøkonomisk nødvendighed?
Kan ministeren uddybe baggrunden for regeringens beslutning om at bruge 600 mio. kr. på at lempe skattereglerne for arvinger af unoterede aktier, når der samtidig skæres i bevillingerne til kommunerne, uddannelserne og forskning?
Vil ministeren på baggrund af sit svar på spørgsmål nr. S 62, hvoraf det fremgår, at det økonomiske råderum frem mod 2020 er på 40 mia. kr., vurdere, om følgende citat fra finansministeren i folketingssalen den 22. oktober er rigtigt: »Der var jo den kendsgerning, at vi i valgkampen alle sammen troede, at der var et råderum på 39 mia. kr., for det førte den tidligere regering valgkamp på at der var. Det råderum er jo fælles for os alle sammen, og derfor kunne vi, da vi kom ind i regeringskontorerne, jo så bare konstatere, at det råderum var blevet indskrænket til 31 mia. kr., og vi kunne konstatere, at der fra 2016 ikke var plads til noget.«?
På hvilken baggrund har ministeren besluttet at afskaffe støtten til Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, og hvilke konsekvenser mener ministeren det vil have?
Vil ministeren på baggrund af Finansministeriets Opdaterede 2020-forløb fra september vurdere, om følgende citat fra finansministeren i Politiken den 10. oktober er rigtigt: »Der er mig bekendt et råderum frem mod 2020 på 31 milliarder kroner. Det blev nedjusteret fra 39 milliarder kroner. Men for 2016 er der ingen penge«?
Hvad agter ministeren at foretage sig på baggrund af udmeldingen fra E.ON i dagbladet Information den 7. oktober 2015 om regeringens slingrekurs på energi- og klimaområdet, som ifølge E.ON »skaber et usikkert investeringsklima for virksomheder som os«, og er ministeren enig med formanden for folketingets Energi- og Klimaudvalget, Thomas Danielsen fra Venstre, som kalder udmeldingen fra E.ON »useriøs«?
Viser 2.141-2.160 af 5.291 resultater