Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
5.274 resultater for emneord "baggrunden"
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 920 uddybe, om regeringen på baggrund af en kommende obligatorisk benchmarking fra centralt hold fastsætter en pris for den enkelte vand- eller spildevandsforsyning, der er bestemmende for, hvilke muligheder der er for den enkelte forsyning/kommune for at fastsætte takster, der dækker udgifter til miljøtiltag, kvalitetssikring og forsyningssikkerhed eller serviceforbedringer, eller vil det stadig være en lokal afgørelse, hvilket niveau for miljøinvesteringer, forsyningssikkerhed og kvalitet og service der skal gælde for den enkelte vandforsyning/kommune?
Vil ministeren oplyse baggrunden for, at rapporten om effektivisering af fødevare- og veterinærkontrollen dateret 20. oktober 2005 blev tilbageholdt og først oversendt til Fødevareudvalget den 17. november, efter at spørgsmål 58, FLF, alm. del, var stillet, og vil ministeren kommentere de effektiviseringskrav, der fremgår af rapporten?
Vil ministeren oplyse baggrunden for at oprette en pulje, der i 2005 og 2006 åbenbart specielt tilgodeser landboungdom?
Hvordan vil ministeren sikre, at kolonihaver også fremover kan være tilgængelige for alle i vort samfund, og at der hermed ikke går spekulation i salg af kolonihaver, da man f.eks. kan tjene helt op til en halv million kroner oveni den reelle værdi, og vil ministeren på baggrund af dette igangsætte de nødvendige lovændringer, således at denne udvikling stoppes?
Vil ministeren redegøre for, hvordan han har sikret sig, at alle relevante organisationer m.v. er blevet informeret om mulighederne for at søge støtte til aktiviteter, der fremmer viden om livet på landet og erhverv, der er knyttet til landdistrikterne, og om han på baggrund af en henvendelse fra Natur og Ungdom vil tage initiativ til at lade ansøgningsprocessen gå om?
Vil ministeren - på baggrund af den begrænsede undersøgelse, som Told- og Skattestyrelsen har gennemført om antallet af virksomheder, der vil bruge de nye regler i skattekontrollovens § 3C om aflæggelse af regnskab i fremmed valuta - oplyse, om SKAT stadig forventer, at antallet af virksomheder, der bruger de nye regler, vil være af det omfang, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen oplyse ved behandlingen af lovforslag L 129 i Folketingsåret 2004-05, 2. samling?
Kan ministeren bekræfte, at registrering af visitation af kontanthjælpsmodtagere i Det Digitale Registreringsværktøj foregår ved hjælp af et standardskema fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, og kan ministeren på den baggrund forklare, hvorfor det af svaret på spørgsmål nr. S 782 fremgår, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke kan lave en opgørelse over, hvor mange personer i matchkategori 4 kommunerne har registreret med helbreds- eller misbrugsproblemer, når disse oplysninger fremgår af skemaerne og derfor næppe kan kaldes »komplicerede datasæt«?
Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer regeringen vil tage for at reducere vandforbruget, på baggrund af at Danmarks Miljøundersøgelser i sin miljøtilstandsrapport fra september måned har reduceret den danske vandreserve med næsten 50 pct. i forhold til den opgørelse, man foretog for fire år siden?
Vil ministeren oplyse om baggrunden for undtagelserne nr. 2, 3, og 5 i § 3 stk. 2., i lov om forbud mod tobaksreklame m.v.?
Er statsministeren enig med videnskabsministeren i (jvf. hans svar på spørgsmål nr. S 502), at ministeriernes penge kan bruges til gaver udelukkende med den begrundelse, at modtageren har inspireret ministeren, eller vil statsministeren på baggrund af denne sag tage initiativ til, at der udarbejdes generelle regler for ministres mulighed for at give gaver?
Vil ministeren på baggrund af aktuelle artikler i Jyllands-Posten om problemer med bindende videresalgspriser på en række mærkevarer inden for hundemad, parfumer, golfudstyr m.fl. oplyse, om ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at det er en offentlig hemmelighed, at der på en række områder opereres med bindende videresalgspriser, at lovgivningen giver tilstrækkelige muligheder for effektivt at dæmme op for praksis med bindende videresalgspriser, og om at de kontrollerende myndigheder har fuldt tilstrækkelige ressourcer til at efterforske mistanker om,og efterfølgende til eventuelt at gribe ind over for ulovlig praksis med bindende videresalgspriser?
Er ministeren ikke enig i, at der er stor forskel på at give meddelelse om, at enkelte køkkenredskaber produceret af sort nylonplastic trækkes tilbage, og at 2 ud af 3 køkkenredskaber af sort nylonplastic afgiver kræftfremkaldende stoffer, og mener ministeren på den baggrund ikke, at der burde have været udsendt en pressemeddelelse med denne information umiddelbart efter, at Fødevarestyrelsen blev bekendt med dette?
Vil ministeren i forlængelse af sit svar på spørgsmål nr. S 3110, 2004/2005 2. samling, om bortførelsen af to børn fra Frankrig til Hjørring, oplyse hvornår hun forventer at kunne give et endeligt svar på baggrund af en redegørelse fra Hjørring Kommune?
Er ministeren enig med Venstres trafikordfører, Gitte Lillelund Bech, når hun - på baggrund af en bevilling på 220 mio. kr. i den netop indgåede trafikaftale mellem regeringen, DF og Det Radikale Venstre - i en pressemeddelelse fredag den 4. november 2005 skriver at ”Problemerne med skinner og forsinkede tog skal løses en gang for alle, og det bliver de nu. Lappeløsningernes tid er forbi”?
Er statsministeren bekendt med, at SKAT udsender pressemeddelelser med politiske budskaber flettet ind i teksten, finder statsministeren, at dette er en korrekt optræden af den pågældende embedsmand, som optræder som kontaktperson, og agter statsministeren på denne baggrund at indskærpe reglerne for, hvad man kan anvende embedsmænd til?
Hvor mange procent vil ministeren på baggrund af det netop indgåede boligforlig sætte huslejen ned med i den almene sektor?
Vil ministeren oplyse baggrunden for beslutningen om at reducere bevillingen til det miljøvenlige jordbrug med næsten 100 mio. kr. i 2006, således at aftaler for 15.000 ha må opsiges, hvormed man risikerer, at arealerne oppløjes med stor skade til følge?
Vil ministeren på baggrund af sine udtalelser til B.T. den 26. oktober 2005 om, at »Det er jo virkelig ikke det bedste incitament, at øjenlægerne, hvis de går den ene vej i sundhedssystemet tjener 1300 kroner og hvis de tager den anden tjener tre gange så meget. Det er klart, at systemet må rettes for sådanne åbenlyse skønhedsfejl,« redegøre for det sundhedsøkonomiske samfundstab ved denne 'skønhedsfejl', samt redegøre for, hvilke andre områder der har lignende 'skønhedsfejl', omkostningerne herved, og om hvilke konkrete initiativer ministeren planlægger for at rette 'skønhedsfejlene'?
Vil ministeren på baggrund af sine udtalelser til B.T. den 26. oktober 2005 redegøre for "den stigende brug af private klinikker til at løse kapacitetsproblemerne i sygehusvæsenet", herunder udviklingen i anvendelse af private klinikker fra 2001 og frem, disses betydning for ventelisterne inden for de behandlingsområder, hvor private klinikker spiller den største rolle, samt den samlede sundhedsøkonomiske meromkostning ved privat frem for offentlig behandling?
Viser 1.141-1.160 af 5.274 resultater