Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
3.271 resultater for emneord "baggrunden"
Vil ministeren på baggrund af artiklen i JyskeVestkysten den 2. februar 2012 med overskriften »Ægtepar smed levende hund i affaldsspand«, hvori det beskrives, at de dømte ikke fik frataget retten til at have med dyr at gøre, tage initiativ til, at ændre lovgivningen, så man fremover i større grad benytter denne mulighed, for hvis man ikke skal frakende folk retten til at have med dyr at gøre i sådanne tilfælde, hvornår skal man så gøre det?
Kan ministeren bekræfte, på baggrund af undersøgelsen fra Miljøstyrelsen og Videncenter for Affald, at det er meget mindre miljøbelastende at genbruge vinflasker, end det er at omsmelte skår og producere nye flasker, og at det derfor vil være det bedste for miljøet at genbruge flaskerne?
Mener ministeren, at kommunerne lever op til aftalen om at sikre den bedste behandling for apopleksipatienter på baggrund af artiklerne »Betalte 300.000 for at redde sig selv« og »Det klarer vi da selv« fra Ekstra Bladet søndag den 29. januar 2012?
Hvilke initiativer vil regeringen iværksætte på baggrund af den hetz og chikane rettet mod danskere i Vollsmose fra indvandrergrupper, som B.T. i den seneste tid har beskrevet?
Mener ministeren, at kommunernes afgørelser om personlig assistance til handicappede sker på et oplyst grundlag, når en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen i december 2011 belyser, at kun 52 pct. af kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og praksis, og hvilke initiativer vil ministeren tage på baggrund af undersøgelsens resultater?
Hvordan forholder udenrigsministeren sig til, at en dansk virksomhed har lidt tab på baggrund af, at Udenrigsministeriet trækker en forhåndsgodkendelse af et salg af produkter, der falder under våbenloven, tilbage, efter at handlen er på plads?
Vil ministeren på baggrund af et notat fra Kirkeministeriet om brug af sociale medier, hvori man kan læse, at præsterne »skal afstå fra udtalelser, der kompromitterer folkekirken«, oplyse, hvilken ret ministeren har til at begrænse præsters ytringsfrihed?
Hvilke foranstaltninger vil ministeren træffe på baggrund af oplysningerne om, at en ravfigur, der hidtil har været udstillet på Nationalmuseet som et stenalderfund, er nutidig, som omtalt i Politiken den 29. december 2011, således at det undgås, at der i fremtiden udstilles genstande, der senere viser sig ikke at have en alder, der berettiger dem til at blive udstillet?
Mener ministeren på baggrund af oplysningerne om, at en ravfigur, der hidtil har været udstillet på Nationalmuseet som et stenalderfund, er nutidig, som omtalt i Politiken den 29. december 2011, at der er grund til at frygte, at der i museets samling findes flere genstande, der viser sig at være dateret forkert, i et omfang der fratager dem deres berettigelse til at være en del af museets samling?
Er ministerens tillid til Nationalmuseets ledelse og faglige kompetence svækket på baggrund af oplysningerne om, at en ravfigur, der hidtil har været udstillet på Nationalmuseet som et stenalderfund, er nutidig som omtalt i Politiken den 29. december 2011?
Vil ministeren bekræfte, at 100 pct. af de forældre, der har afholdt den fleksible barsel, er tilfredse med fordelingen, og vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvorfor regeringen agter at ændre en barselordning, der har en så massiv opbakning blandt de berørte?
Vil ministeren på baggrund af de positive erfaringer med PensionDanmarks sundhedsforsikring »Hurtig Diagnose« genoverveje, om arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer overhovedet skal beskattes?
Vil ministeren på baggrund af artiklen »Unge i udlandet mangler SU« fra Jyllands-Posten den 20. december 2011 redegøre for sin holdning til problemerne med SU-styrelsens lange ansøgningsprocedure og sagsbehandlingstider, som hindrer studerende i at få deres SU under udlandsophold?
Vil statsministeren på baggrund af bl.a. den nye oplysning, der bringes frem af Morgenavisen Jyllands-Posten søndag den 18. december 2011 af den tidligere sovjetiske topchef, Valentin Falin, i artiklen »Pengene havnede til sidst i Sohns varetægt«, iværksætte en fornyet undersøgelse af, hvorvidt det kan være rigtigt og troværdigt, når regeringens erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, der i perioden 1987 til 1991 var formand for Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, fastholder, at han ikke havde kendskab til overførsler af hård valuta fra Sovjetunionen til DKP, herunder hvordan og hvornår, og dermed måske den dag i dag lyver om sin fortid?
Mener ministeren, at det er korrekt retspraksis at henlægge voldssager på den baggrund, at der er udsigt til ændringer i lovgivningen, når denne lovgivning endnu ikke er vedtaget, endsige fremsat i Folketingssalen, og mener ministeren ikke at en sådan praksis underminere Folketingets funktion som den lovgivende magt?
På baggrund af økonomi- og indenrigsministerens udtalelse om, at afsnittet om tilkøbsydelser i regeringsgrundlaget er en svipser, bedes statsministeren oplyse, om der er andre dele af regeringsgrundlaget, som regeringen ikke har tænkt sig at opfylde?
Mener ministeren, at der i Danmark er behov for såkaldte islamiske råd til på baggrund af sharialov at mægle i bl.a. skilsmissesager?
Er ministeren enig med sin radikale kollega fra Aarhus, viceborgmester Rabih Azad-Ahmad, i, at der er et »konkret behov« for såkaldte islamiske råd til bl.a. på baggrund af sharialov at mægle i skilsmissesager?
Hvordan mener ministeren, på baggrund af, at Sydkorea har et mål om at sænke landets udledning af drivhusgasser med 30 pct. inden 2030, at dansk erhvervsliv bedst drager fordel af dansk know how inden for grøn omstilling og får flere markedsandele på det sydkoreanske marked?
Viser 1.781-1.800 af 3.271 resultater