Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
5.281 resultater for emneord "baggrunden"
Vil ministeren, på baggrund af at der omkring årsskiftet var fokus på rygestopmedicin, hvor ministeren varslede en kulegravning af området for at undgå interessekonflikter, foranstalte en ny og uvildig vurdering af sundhedsimplikationerne ved brug af snus, da brugen af snus jo indebærer rygestop og i øvrigt kan antages at være et alternativ til medicin?
Vil ministeren på baggrund af henvendelsen fra gadejuristen, alm. del – bilag 119, tage initiativ til at sikre borgere og patienter med behov for substitutions- og alkoholbehandling en mulighed for at kunne indbringe administrative afgørelser for en højere instans og dermed få prøvet lovligheden af afgørelserne?
Vil ministeren på baggrund af nye oplysninger om Bisfenol As farlighed tage initiativ til at få indført et forbud mod anvendelsen af Bisfenol A i alle produkter, som kommer i kontakt med fødevarer?
Vil ministeren arbejde for en genåbning af Stilling Station på baggrund af den udbygning af den kollektive trafik, som regeringen har bebudet i kølvandet af sagen om betalingsringen i København?
Mener ministeren, at der er behov for at skærpe sundhedslovens § 16 og herunder retningslinjerne i den nuværende vejledning på området, på baggrund af bl.a. TV2 Nyhedernes afdækning af, at 350 patienter i et brev har fået at vide, at de har fået kræft?
Vil det – på baggrund af besvarelse af spørgsmål nr. S 1974 og tidligere spørgsmål – efter ministerens opfattelse være korrekt at konkludere, at der ikke er noget retsgrundlag for PET`s sikkerhedsgodkendelser af mulige ministeremner?
Kan ministeren oplyse, hvad der efter ministerens opfattelse er baggrunden for den store stigning i antallet af ansøgninger om og tilkendelser af førtidspension?
Kan ministeren, i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. S 2002, bekræfte, at en stor mængde glasskår transporteres ud af landet (til Tyskland og Portugal), og kan ministeren bekræfte, at CO2-udledning på baggrund af transport af glasskår er mindst lige så høj som ved genbrugsflasker?
Mener ministeren, at en person skal udvælges til at varetage en stilling på baggrund af personens køn eller personens kompetencer, erfaringer og kvalifikationer?
Hvad mener ministeren om, at Ankestyrelsen underkender at give en erhvervsevnetabserstatning, når den tilskadekomne bliver ramt af en dødelig sygdom, og hvor er baggrunden for dette i forhold til arbejdsskadelovgivningen?
Vil ministeren på baggrund af artiklen i JyskeVestkysten den 2. februar 2012 med overskriften »Ægtepar smed levende hund i affaldsspand«, hvori det beskrives, at de dømte ikke fik frataget retten til at have med dyr at gøre, tage initiativ til, at ændre lovgivningen, så man fremover i større grad benytter denne mulighed, for hvis man ikke skal frakende folk retten til at have med dyr at gøre i sådanne tilfælde, hvornår skal man så gøre det?
Kan ministeren bekræfte, på baggrund af undersøgelsen fra Miljøstyrelsen og Videncenter for Affald, at det er meget mindre miljøbelastende at genbruge vinflasker, end det er at omsmelte skår og producere nye flasker, og at det derfor vil være det bedste for miljøet at genbruge flaskerne?
Mener ministeren, at kommunerne lever op til aftalen om at sikre den bedste behandling for apopleksipatienter på baggrund af artiklerne »Betalte 300.000 for at redde sig selv« og »Det klarer vi da selv« fra Ekstra Bladet søndag den 29. januar 2012?
Hvilke initiativer vil regeringen iværksætte på baggrund af den hetz og chikane rettet mod danskere i Vollsmose fra indvandrergrupper, som B.T. i den seneste tid har beskrevet?
Mener ministeren, at kommunernes afgørelser om personlig assistance til handicappede sker på et oplyst grundlag, når en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen i december 2011 belyser, at kun 52 pct. af kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivning og praksis, og hvilke initiativer vil ministeren tage på baggrund af undersøgelsens resultater?
Hvordan forholder udenrigsministeren sig til, at en dansk virksomhed har lidt tab på baggrund af, at Udenrigsministeriet trækker en forhåndsgodkendelse af et salg af produkter, der falder under våbenloven, tilbage, efter at handlen er på plads?
Vil ministeren på baggrund af et notat fra Kirkeministeriet om brug af sociale medier, hvori man kan læse, at præsterne »skal afstå fra udtalelser, der kompromitterer folkekirken«, oplyse, hvilken ret ministeren har til at begrænse præsters ytringsfrihed?
Hvilke foranstaltninger vil ministeren træffe på baggrund af oplysningerne om, at en ravfigur, der hidtil har været udstillet på Nationalmuseet som et stenalderfund, er nutidig, som omtalt i Politiken den 29. december 2011, således at det undgås, at der i fremtiden udstilles genstande, der senere viser sig ikke at have en alder, der berettiger dem til at blive udstillet?
Mener ministeren på baggrund af oplysningerne om, at en ravfigur, der hidtil har været udstillet på Nationalmuseet som et stenalderfund, er nutidig, som omtalt i Politiken den 29. december 2011, at der er grund til at frygte, at der i museets samling findes flere genstande, der viser sig at være dateret forkert, i et omfang der fratager dem deres berettigelse til at være en del af museets samling?
Viser 1.881-1.900 af 5.281 resultater