Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
3.271 resultater for emneord "baggrunden"
Mener ministeren, at det er rimeligt, at borgerne kun har en måned til at reagere på det svar, som Energistyrelsen har udarbejdet på de klager, som man har modtaget på baggrund af planerne om at pumpe CO2 ned i allerede udnyttede oliefelter i Nordsøen for at udvinde mere olie og opbevare CO2?
Er ministeren enig med retsordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti i, at både ansøgerne selv og Folketingets Indfødsretsudvalg bør have en højere grad af indsigt samt en egentlig begrundelse i de sager, hvor PET indstiller, at en ansøger fjernes fra et lovforslag om indfødsrets meddelelse og udelukkes fra optagelse på et sådant lovforslag i en årrække, fordi vedkommende vurderes at kunne være en fare for statens sikkerhed, eller vil regeringen fastholde den nuværende praksis, hvor ansøgeren ikke får nogen begrundelse, og Indfødsretsudvalget intet får at vide om baggrunden for PET's indstilling?
Når det af Børsen den 13. august 2013 fremgår i artiklen »Lidegaard skrotter de dyreste forslag«, at ministerens røde tusch allerede havde været i brug, inden regeringen fremlagde sin klimaplan med 78 forslag til at nedbringe CO2-udledningen, kan ministeren så på den baggrund garantere, at regeringens embedsmænd ikke har regnet på andre forslag end dem, som regeringen har præsenteret i sin klimaplan?
Vil ministeren tage initiativer, der kan sikre, at kommunerne gennemfører et regelmæssigt og skærpet tilsyn med virksomheder, der opererer i særligt følsomme drikkevandsområder på baggrund af sagen i Vandel, som blev omtalt i BT den 11. august 2013?
Hvad vil ministeren gøre for at sikre homoseksuelle deltagere og tilskuere til vinter OL mod, at de russiske myndigheder fængsler dem eller chikanerer dem på baggrund af den russiske lovgivning?
Kan ministeren på baggrund af artiklen i Politiken den 27. juni 2013, hvor Socialdemokraterne og SF kritiserer De Radikale for at have lagt stemmer til Nordsøaftalen fra 2003, bekræfte, at hele regeringen bakker fuldt op om Nordsøaftalen fra 2003?
Hvad er ministerens holdning til, at man som rocker, der bliver idømt bøde på 11,7 mio. kr. på baggrund af omfattende tilegnelse og videresalg af hælervarer, slipper med en 60 dages afsoning i fængsel, som TV2 skriver 19. juni 2013?
Vil ministeren på baggrund af artiklen »Fiskeriet har brug for en hjælpepakke« i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 8. juni 2013 tage initiativ til, at der bliver etableret en hjælpepakke, så fiskeriet kan få nedbragt den store rentebyrde, som erhvervet har i øjeblikket, og kunne en mulighed i den forbindelse være, at der blev etableret en statslig garantiordning?
Hvilke initiativer vil ministeren tage på baggrund af artiklen »Erhvervsliv drømmer om svensk skattetryk» i Børsen den 22. maj 2013, hvor det fremgår, at et skattetryk som det svenske vil øge Danmarks samlede velstand med 53 milliarder?
Når Erhvervsstyrelsen gennem en lang årrække har været den regulerende myndighed på det teleområde, der nu skal underkastes en konkurrencemæssig analyse og når Erhvervsstyrelsen indgår i dette analysearbejde, hvordan vil ministeren på den baggrund sikre, at en undersøgelse bliver uvildig?
Efter at ledende læger fra de førende sygehuse den 20. maj 2013 udtalte til TV Avisen, at der eksisterer et godt samarbejde med de praktiserende læger om hjertepakker, og efter KORA's forskningschefs udtalelser, mener ministeren så på den baggrund stadig, at de praktiserende læger ikke henviser korrekt til hjertepakkerne?
Er det statsministeren opfattelse som minister for Rigsfællesskabet at det vil gavne Rigsfællesskabets samlede interesser og interne sammenhængskraft, såfremt Danmark som EU-land skal gennemføre handelsrestriktioner mod en anden rigsdel, Færøerne, på baggrund af den verserende fiskerikonflikt mellem EU og Færøerne, hvor EU påtænker handelsrestriktioner mod Færøerne som f.eks. forbud mod import af sild fra Færøerne (herunder i Danmark), forbud, mod færøske fiskefartøjer lander sild i EU-havne (herunder i Danmark), og forbud mod færøske køb af fartøjer i EU (herunder i Danmark)?
Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at Danmark ikke længere støtter GAVI's HPV-projekt?
Er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at erstatningen til besættelsestidens ofre, der udbetales på baggrund af, at denne gruppe har kæmpet og lidt for Danmark, reguleres efter pågældendes private pensionsopsparing, således at en højere invaliditetsgrad ikke altid medfører en højere erstatning?
Idet det på baggrund af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1690 er uklart for spørgeren, om eller hvornår alle Folketingets partier vil blive inviteret til at arbejde med en samlet strategi for landdistrikterne, vil ministeren da oplyse, om han fortsat agter at invitere Folketingets partier til et sådant arbejde, og såfremt, hvornår?
I hvor mange år fremover vil ministeren synes, at det er acceptabelt at vurdere udlændinges grænsehandel med »andre varer« i Danmark på baggrund af en stikprøveundersøgelse fra år 2000?
Vil ministeren med baggrund i sit svar på spørgsmål nr. S 968 (stillet af Preben Bang Henriksen (V)) uddybe, hvad dialogen med DIF og DGI konkret skal udmunde i?
Mener ministeren på baggrund af Jyllands-Postens artikel »Gebyr stopper salg af dagsfriske æg« af 25. marts 2013, hvoraf det fremgår, at »reglerne for, hvornår hobbyavlere må sælge æg er [...] så stramme, at det ikke kan betale sig for avlerne at sælge deres overskydende æg«, at kontrollen med hobbyavlere samt gebyret for registrering ligger på et rimeligt niveau?
Vil ministeren på baggrund af beretningen over B 14 sikre, at Folketingets Retsudvalg modtager udkast til ny kammeradvokataftale forud for statens endelige accept heraf?
Viser 1.881-1.900 af 3.271 resultater