Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
83 resultater for emneord "behandlinger"
Mener ministeren, at danske skatteborgeres adgang til behandling i vores fælles sundhedsvæsen skal være afhængig af deres postnummer og hvilken region, de er bosiddende i, og mener ministeren i så fald, at det er berettiget og udtryk for lige adgang til sundhedsydelser, at en borger i Region Midtjylland f.eks. nægtes en behandling, som vedkommende kan modtage, hvis vedkommende boede i Region Hovedstaden – en afvisning, der betyder en ikke ubetydelig egenbetaling for behandling, der er skattefinansieret i andre dele af landet?
Mener ministeren, at man fortsat bør basere behandling af transkønnede i Danmark på retningslinjer og anbefalinger fra organisationen World Professional Association for Transgender Health (WPATH), som ifølge en artikel i The Economist har handlet aktivistisk og videnskabeligt uetisk ved bl.a. at forsøge at manipulere forskning og tilbageholde forskningsresultater, der kan medføre en mere restriktiv praksis for behandling af transkønnede?
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger. (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning).
…direkte tilknytning til egne indgange og facader. Med henblik på at sikre borgerne en styrket retsbeskyttelse ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning indsættes en bestemmelse i persondataloven, hvorefter loven gælder enhver form…
Kan ministeren tilkendegive sin holdning til, at behandling med pubertetsbremsende medicin fortsætter i Danmark, til trods for Storbritanniens beslutning om at indstille sådanne behandlinger, og hvilken betydning har denne beslutning for den danske praksis?
Vil regeringen i forlængelse af den store kritik, som Rigsrevisionen lægger op til i forhold til ventetider til udredning og behandling i børne- og ungepsykiatrien, indføre en akutpakke svarende til den, de har indført på kræftområdet, så man på sigt både kan få sikret tilstrækkelig støtte og behandling, men også hjælp til de forpinte børn og unge og deres pårørende, før de er tilstrækkeligt udredt?
Forslag til lov om ændring af databeskyttelsesloven og lov om Det Centrale Personregister. (Ophævelse af bestemmelser om behandling af personoplysninger i forbindelse med markedsføring, undtagelse fra oplysningspligten og indsigtsretten hos Procesbevillingsnævnet og tilpasning af indsigtsretten hos Folketingets Ombudsmand).
…indsigtsret i sager vedrørende appeltilladelse. Folketingets Ombudsmands undtages tillige for retten til indsigt, for så vidt angår behandling af personoplysninger i sagsakter fra myndigheder. Folketingets Ombudsmand skal i stedet videresende anmodningerne om indsigt…
Forslag til lov om ændring af lov om tv-overvågning og lov om behandling af personoplysninger. (Autorisationsordning for installation af og kontrol med tv-overvågnings-anlæg, krav om anmeldelse til Datatilsynet ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning og indførelse af godtgørelse for krænkelser ved tv-overvågning i strid med loven).
…indførtes - autorisationsordning for installation af og kontrol med tv-overvågnings-anlæg - krav om anmeldelse til Datatilsynet ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning og - godtgørelse for krænkelser ved tv-overvågning i strid…
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om skifte af dødsboer, arveloven og databeskyttelsesloven. (Forhøjelse af antallet af dommere, revision af reglerne om Advokatsamfundets organer, udvidelse af adgangen til at opnå møderet for landsret, værgers betaling af sagsomkostninger, digital behandling af sager om skifte af dødsboer og ophævelse af krav om tilladelse fra Datatilsynet til visse behandlinger).
Mener ministeren stadig, at vi ikke ved, om indsatserne virker, når ministeren til Avisen Danmark den 17. oktober 2024 om Enhedslistens forslag om at give partnervoldsofre ret til bl.a. ambulant behandling og efterværn udtaler, at »inden vi gør specifikke indsatser permanente, skal vi have mere viden om, hvad der virker«?
Vil ministeren iværksætte tiltag, der skal sikre alle borgere en lige adgang til behandling i sundhedsvæsnet, uagtet deres bopæl i landet?
Hvad mener ministeren om Ankestyrelsens principafgørelse 4-23, som har medført, at kommunerne giver afslag på al hjælp efter § 102 i lov om social service med den begrundelse, at de ikke længere benytter § 102, idet det bemærkes, at megen behandling bevilliget efter § 102 er givet, fordi borgerne af forskellige årsager ikke har haft mulighed for at modtage anden behandling, og bevillingerne er givet på baggrund af en konkret og individuel vurdering?
Aktstykke om ændret formål til ansøgningspulje til behandling til børn i familier med misbrug
Folketinget bemærker, at Rigsrevisionen retter skarp kritik af indsatsen for at sikre sammenhængende forløb for borgere ved indlæggelser i psykiatrien og efterfølgende ophold på sociale botilbud. I mange tilfælde får borgere ikke den lovpligtige koordinerede indsats mellem region og kommune, som ellers var et centralt formål med ændringen af psykiatriloven i 2019. Folketinget ønsker, at borgerne visiteres til tilbud, der modsvarer deres behov, og at kommuner og regioner forpligtes på at samarbejde om den bedste behandling, hjælp og støtte for borgere, der har tværsektorielle forløb. I den forbindelse er det en forudsætning, at udskrivningsaftaler, der klart definerer ansvaret for behandling, hjælp og støtte, udarbejdes og følges. Folketinget noterer sig, at de kommende forhandlinger om en ny struktur i sundhedsvæsenet også bør adressere, hvordan der kan sikres en bedre sammenhæng mellem sundheds- og socialfaglige indsatser i hele landet.
Hvis nedgangen på 37 pct. i antallet af henvisninger fra det offentlige til udredning og behandling på privathospitaler ikke skyldes, at vi i Danmark lige pludselig er blevet meget sundere, men i stedet, at det offentlige aktivt fravælger at samarbejde med privathospitalerne, synes ministeren så ikke, at der bør gøres noget ved dette?
Hvis sundhedsmyndighedernes formål i virkeligheden er at give den danske befolkning den bedste sundhedsmæssige behandling, hvordan kan ministeren så stå inde for, at privathospitalerne ikke bliver brugt til at aflaste det offentlige og give kortere ventetider for patienterne?
Hvad er ministerens holdning til fremadrettet at bede Danske Regioner om at levere opdaterede tal om antallet af patienter, der har fået behandling efter Medicinrådets syvende princip, hvert kvartal eller eventuelt hvert halve år?
Mener ministeren, at anvendelse af CO2-gaskamre som bedøvelsesmetode kan betegnes som en human behandling af dyr, der lever op til dyrevelfærdslovens bestemmelser, set i lyset af at de anvendte koncentrationer af CO2 kan skabe åndenød, smerte i dyrenes åndedrætsorganer og frygt og at dyrene gisper efter luft, skriger og forsøger at flygte, når de udsættes for gassen?
Regeringens favorisering af den private sygehussektor og de manglende økonomiske ressourcer til at leve op til regeringens løfter har indskrænket regionernes økonomiske råderum og handlefrihed. Folketinget støtter specialiseringer i sygehusvæsenet, som kan begrundes med veldokumenterede sundhedsfaglige hensyn, således at der på den ene side sikres en høj faglig kvalitet i behandlingen af patienterne, og at borgerne samtidig kan behandles så hurtigt og så tæt på hjemmet som muligt. Folketinget respekterer regionernes kompetence til at sikre en sygehusstruktur med et sammenhængende akutsystem, der omhandler alle elementer fra det tidspunkt, der opstår akut sygdom eller ulykke, og indtil patienten har modtaget relevant behandling af høj faglig kvalitet håndteret af egen læge, vagtlæge, eventuelt i eget hjem, skadeklinik eller akutmodtagelse inden for rammerne af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Folketinget anerkender, at det har taget for lang tid at sikre tryghed hos borgerne om denne struktur, både fra regeringens og regionernes side.
Hvordan forholder ministeren sig til at flytte behandlingen af digitale hadforbrydelser fra de lokale politikredse til National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), så der kan skabes den nødvendige ekspertise til f.eks. at afsløre anonyme profiler, og så området generelt kan opprioriteres?
Viser 1-20 af 83 resultater