Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

28 resultater for emneord "bekymring"

Er det ministerens hensigt, at borgerne omkring Kærshovedgård skal blive ved med at leve i utryghed og bekymring, som udrejsecenter Kærshovedgård skaber for lokalbefolkningen, da det bliver ved med at vælte ud med sager fra udrejsecenter Kærshovedgård, hvor vi både har set fund af narko og våben i forbindelse med en ransagning, stedet er blevet vurderet som en mulig terrorredde af PET, opholds- og meldepligten bliver overtrådt gang på gang og senest har en beboer været skyldig i et trafikdrab grundet uacceptabel hensynsløs kørsel?

Sag · S 898

Folketinget fordømmer Hamas´ terrorangreb i Israel 7. oktober 2023 og opfordrer til frigivelse af alle gidsler uden forbehold. Folketinget udtrykker dyb bekymring for den humanitære krise i Gaza og den fortsatte krigsførelse. Folketinget udtrykker dyb bekymring over, at størstedelen af befolkningen i Gaza er fordrevne og ifølge internationale humanitære organisationer kæmper med sygdom og ekstrem sult. Folketinget anerkender Den Internationale Domstol i Haags kendelse 26. januar 2024 om, at det er plausibelt, at Israel begår eller har begået folkedrab i Gaza. Folketinget opfordrer regeringen til entydigt at bakke op om Den Internationale Domstol og gøre alt, hvad den kan, for at Israel og Hamas øjeblikkelig lever op til de foranstaltninger, som domstolen pålægger dem. Regeringen opfordres derfor til at arbejde for en øjeblikkelig og varig våbenhvile og styrke indsatsen for det nødvendige politiske spor, der skal føre til en fredsproces frem mod en retfærdig og varig løsning gennem en tostatsløsning.

Sag · V 41

Folketinget ønsker et EU, der i højere grad respekterer nærhedsprincippet og fokuserer på grænseoverskridende problemer. Folketinget glæder sig over stigningen i det økonomiske råderum, som bør komme danskerne til gode i form af bedre velfærdsydelser og lavere skatter og afgifter, som kan styrke samfundets sammenhængskraft og skabe mere vækst og fremgang. Folketinget opfordrer regeringen til at reducere offentligt bureaukrati og tilbagerulle den store stigning i antallet af akademikere i staten siden 2019. Folketinget understreger vigtigheden af igen at føre en stram udlændingepolitik med flere hjemsendelser, hvor man ikke bukker under for mellemøstlig herskermentalitet, som vi så det med koranloven. Folketinget ser med bekymring på det værdimæssige skred i abortloven og organdonation, hvor der brydes med sunde borgerlige principper. Folketinget opfordrer regeringen til et øget fokus på et Danmark i balance, bedre forhold for danske familier og en styrket indsats for et grønnere Danmark, både til lands og til vands.

Sag · V 83

Folketinget udtrykker dyb bekymring for sultkatastrofen i Gaza og appellerer til, at der øjeblikkeligt indgås en humanitær våbenhvile med omgående og fuld adgang for tilstrækkelig humanitær hjælp til hele Gazas befolkning. Folketinget opfordrer regeringen til at gøre alt, hvad der ligger i dens magt, nationalt og internationalt, gennem EU og FN, for at lægge pres på Israel for at stoppe blokaden af den internationale samfunds fødevareforsyninger til den palæstinensiske civilbefolkning. Folketinget anerkender regeringens vedholdende humanitære bistand til den palæstinensiske befolkning og opfordrer regeringen til fortsat og vedholdende at støtte UNRWA og andre nødvendige nødhjælpsorganisationers indsatser for at bremse sultkatastrofen og sikre tilstrækkelig nødhjælp. Processerne ved ICJ samt ICC understreger alvoren i situationen. Folketinget udtrykker opbakning til de internationale institutioner og den globale retsorden.

Sag · V 89

Danmarks energiforbrug skal i stigende grad elektrificeres. Folketinget ønsker, at elektrificeringen og den grønne omstilling accelereres. Det nuværende tempo er alt for langsomt og hindres af fordyrende og forhalende regler. Regeringen opfordres til at sikre teknologineutralitet i elektrificeringen og at gøre omstillingen hurtigere, billigere og nemmere. Folketinget ser med bekymring på de mange ekspertrapporter, som alle peger på stigende problemer med elforsyningssikkerheden i de kommende år som konsekvens af et ensidigt fokus på ustabile vejrafhængige energikilder. Ligeledes bør elektrificeringen ikke gå ud over naturen. At private virksomheder tager defensive foranstaltninger af frygt for brownouts, skal modvirkes med stigende elforsyningssikkerhed. Regeringen opfordres til at sætte et samfundsøkonomisk optimeret mål for elforsyningssikkerheden. Regeringen opfordres til at tage yderligere tiltag, som fremmer, at ejendomsopvarmning sker med varmepumper. Energiafhængighed af andre lande har vist sig sikkerhedspolitisk uhensigtsmæssig. Folketinget ønsker, at regeringen øger Danmarks selvforsyningsevne.

Sag · V 76

Folketinget fordømmer Hamas’ terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 og opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle gidsler samt understreger forpligtelsen for konfliktens parter til at overholde folkeretten, herunder den humanitære folkeret. Folketinget udtrykker dyb bekymring over den humanitære situation i Gaza, herunder den ekstreme fødevaremangel og risikoen for hungersnød. Folketinget bakker op om Danmarks humanitære støtte til Gaza. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at støtte op om en humanitær våbenhvile samt arbejde for, herunder gennem EU og i FN, at forbedre den humanitære situation med fokus på at øge den humanitære adgang til og i Gaza samt forbedre sikkerhedssituationen for nødhjælpsarbejdere for derved at sikre tilstrækkelig nødhjælp til civilbefolkningen. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde for, særligt gennem EU, at få genstartet en fredsproces frem mod en to-statsløsning.

Sag · V 90

Folketinget ser med dyb bekymring på de nylige beretninger om vold, trusler og overgreb i danske folkeskoler. Den tiltagende tendens til uro i klasserne, mobning, mangel på respekt for både lærere og klassekammerater samt mere alvorlige forseelser såsom trusler og fysisk vold er aldeles uacceptabel. Folketinget mener ikke, at den aktuelle ordensbekendtgørelse giver lærere og skoleledere tilstrækkelige værktøjer til at adressere disse alvorlige problemer. Det er afgørende, at lærere og ledere får selvstændige beføjelser til at sanktionere grænseoverskridende og utryghedsskabende adfærd. Derfor opfordrer Folketinget til en revision af ordensbekendtgørelsen med henblik på at fremme en atmosfære, hvor undervisning, trivsel, dannelse og respekt atter er i centrum i de danske folkeskoler.

Sag · V 57

Viser 1-20 af 28 resultater