Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
189 resultater for emneord "belæg"
Har udenrigsministeren i sinde over for Tyrkiet at italesætte det demokratiske problem i, at demokratiske partier og deres medlemmer i Tyrkiet bliver kriminaliseret, retsforfulgt og lukningstruet uden andet belæg, end at selve ordet »Kurdistan« indgår i deres partinavn?
Vil ministeren oplyse, hvorledes han forholder sig til, at Finanstilsynet siden sommeren har indskærpet over for pengeinstitutterne, at man skal være mere forsigtig med udlån til købere af andelsboliger og udlån til lejere, der ønsker finansiering til køb af en ejendom på andelsbasis, og hvorvidt ministeren mener, at der har været belæg for dette?
Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang der er belæg for, at de skattelettelser, der blev gennemført i forbindelse med Forårspakken i 2004, har givet udslag i øget aktivitet i økonomien, samt oplyse størrelsen af denne aktivitet målt i BNP-vækst og antal arbejdspladser, og såfremt skattelettelserne har bidraget positivt til væksten, vurdere, om disse skattelettelser har haft indflydelse på borgernes adfærd, for så vidt angår ønsket om at yde en ekstra indsats?
Vil ministeren bekræfte, at der ikke er belæg for at momsfritage praktisk hjælp under fritvalgsordningen jf. momslovens §13, stk. 1, nr. 2, når den danske lovgivning skal fortolkes i overensstemmelse med EU’s 6. momsdirektiv og EF-domstolens efterfølgende præcisering af dette?
Kan ministeren oplyse, hvor mange gange Dansk Islamisk Begravelsesfond har anmeldt hærværk, herunder hvor mange gange politiet har fundet belæg for disse anmeldelser, og oplyse, hvor mange ressourcer/kroner politiet bruger og har brugt på anmeldelser og andet fra Dansk Islamisk Begravelsesfond?
Kan ministeren oplyse, om han finder belæg for en revurdering af skønnet for realvæksten i det offentlige forbrug for 2005, og om ministeren i givet fald vil sørge for udarbejdelsen af en sådan?
Hvad er der i udviklingen med indvandringen fra Sverige til Danmark, som giver ministeren belæg for i Politiken at udtale: »Jeg følger udviklingen tæt, og vi skal være klar til at reagere, hvis der er behov for det«?
Vil ministeren svare på, om der er videnskabeligt belæg for, at Sundhedsstyrelsens »Nationale Kriterier for Spædbarnsvenlige Sygehuse« ikke omtaler narresutten som et hjælpemiddel til det danske sundhedspersonale i tilfælde, hvor det kunne have en aflastende effekt, eller moderen blot ønsker den udleveret?
Mener ministeren ikke med spørgerens begrundelse in mente, at der faktisk er belæg for, at både det tyske og belgiske politi har positive erfaringer med at benytte vandkanoner mod meget voldsomme demonstranter/ballademagere?
Vil ministeren redegøre for, om der er sundhedsfagligt belæg for, at den øgede mængde af pesticidrester i dansk frugt kan føre til en øget forekomst af misdannelser hos fostre?
Fastholder statsministeren, at han havde belæg for at hævde, at Irak var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben på trods af, at han fik rapporter fra FN i marts 2003, der slog fast, at Irak ikke havde udsigt til at blive en atommagt, og ingen kemiske og biologiske våben havde?
Er ministeren enig i, at det ikke er lykkedes at afkoble den økonomiske vækst i Danmark fra en vækst i CO2-udslippet, eftersom vi fra 1990-2007 kun har haft en vækst i BNP på 40 pct., mens udledningen af CO2 er steget med mere end 62 pct. og at der derfor ikke findes noget belæg for at tro, at CO2-udledningen fremover kan begrænses ved hjælp af en sådan afkobling?
Finder ministeren, at der er belæg for en påstand om, at der vil ske en fordobling af det samlede antal nyopførte almene boliger, i og med at ældre- og plejeboliger udgør 79 pct. af det samlede antal nyopførte, almene boliger i 2008, og hvor mange almene familieboliger forventer ministeren, der vil blive opført i 2010 som følge af de foreslåede nye finansieringsregler?
Finder ministeren, at der er økonomisk eller fagligt belæg for at etablere en fjerde lægeskole i Danmark?
Mener statsministeren, at der var fuldt belæg for statsministerens udtalelse i 2003 om, at »vi er fuldt overbeviste om, at amerikanerne opfylder alle de internationale konventioner«?
Hvilket belæg, ud over sin egen intuition, har ministeren for at påstå, at overgangen til et enstrenget system, hvor kommunerne alene har ansvar for jobcentrene, vil være bedre og mere effektivt end det nuværende, hvor staten og kommunerne i fællesskab styrer jobcentrene?
Hvilket belæg har ministeren for at hævde, at leveomkostningerne er mindre i Greve Kommune, der ifølge Politiken opererer med vejledende rådighedsbeløb på 2.300 kr., end i Aalborg Kommune, der har et vejledende rådighedsbeløb på 4.073 kr., idet leveomkostningerne typisk er højest i hovedstadsområdet?
Hvilket fagligt belæg, f.eks evalueringer, PISA, OECD-reviews eller andet, har ministeren for, at offentliggørelse af nationale testresultater vil øge fagligheden frem for den model, der er vedtaget i folkeskoleforliget?
Mener ministeren at have blot en smule forskningsmæssigt belæg for, at en udvidelse af virksomhedspraktikken til 13 uger vil forøge sandsynligheden for, at de arbejdsløse kommer hurtigere i arbejde efter at have gennemført virksomhedspraktikken, eller har ministeren valgt at fremsætte forslaget alene på baggrund af, hvad ministeren tror virker?
Viser 21-40 af 189 resultater