Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
1.258 resultater for emneord "besøge"
Hvad er ministerens holdning til, at antallet af dispensationer til udlændinges køb af sommerhus i Danmark er stigende og er steget fra omkring 10 i 2010 til omkring 90 dispensationer i dag, og vil regeringen efterleve beretningen til B 19, folketingsåret 2018-19, 1. samling, hvor et flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti pålagde den daværende regering »hurtigst muligt at sikre, at der sker et væsentligt fald i antallet af dispensationer, f.eks. ved at indføre retningslinjer og kriterier, der ikke fraviger sommerhusprotokollens krav om reel, fast og varig bopæl i Danmark som forudsætning for at give dispensation til udlændinges køb af danske sommerhuse«?
Mener ministeren, at der er sundhedsfagligt belæg for at indføre seksdagesreglen, når Berlingske kan dokumentere, at sundhedsmyndighederne ikke blev spurgt til råds om seksdagesreglen, i artiklen »»Fuldstændig vanvittigt«: Der findes ikke et eneste sundhedsfagligt dokument om milliarddyr coronaregel« den 20. oktober 2020, og hvorfor har ministeren ikke spurgt sundhedsmyndighederne til råds i denne sag?
Mener ministeren, at det er meningsfuldt og proportionalt, at udendørsaktiviteter, f.eks. turbådsturisme, omfattes af et forsamlingsforbud på 10 personer, når nu aktiviteten netop er defineret ved at foregå udendørs, eller vil ministeren dispensere fra forbuddet, på betingelse af at deltagere i sådanne aktiviteter skal iklæde sig mundbind, f.eks. om bord på turbåde?
Når flere tyske rederier med afrejse fra en tysk havn udelukkende med tyske gæster ombord ønsker at anløbe Danmark, hvilket er vigtigt for en i forvejen presset turismebranche, finder ministeren det så hensigtsmæssigt, at tyske krydstogtgæster i øjeblikket nægtes landgang, når tyske turister i øvrigt kan flyve, køre i tog, køre i bil og sejle til Danmark, men de som eneste transportmiddel ikke kan ankomme med et krydstogtskib?
Hvorfor mener ministeren, at det er rimeligt, at der er forskel på Sverige og Tyskland i opdelingen af regionale rejsevejledninger?
Er det vigtigere for ministeren, at danskerne kan komme til Skåne end Schleswig-Holstein, siden ministeren ikke vil lave en regionalisering af rejsevejledningerne til Tyskland?
Vil udenrigsministeren arbejde for en hurtig implementering af de fælles EU-rejsevejledninger i Danmark, som regeringen den 13. oktober 2020 selv har været med til at vedtage?
Hvornår agter ministeren at informere krydstogtbranchen om de krav, som myndighederne stiller til en genåbning af krydstogt, hvis den information ikke allerede er givet?
Når pendlerne over den dansk-tyske grænse hænger fast i timelange køer, vil ministeren så forholde sig til, om der ikke kan laves et spor og en særlig ordning, f.eks. et klistermærke i bilruden, som kan sikre pendlerne hurtigere passage?
I lyset af at seksdagsreglen ikke længere er gældende, kan ministeren garantere, at pendlere over den dansk-tyske grænse ikke længere skal sidde i kø ved grænsen?
Vil ministeren efter afskaffelsen af seksdagsreglen åbne de øvrige grænseovergange?
Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at bekendtgørelse nr. 1207 af 13. august 2020 aktivt afholder besætningsmedlemmer ombord på oplagte og ikke-aktive krydstogtskibe i dansk farvand fra landgang, når flere besætningsmedlemmer har været ombord i over et år og dermed ikke udgør en smittefare, men derimod risikofrit kan rejse tilbage til deres hjemland og familier?
Har udenrigsministeren intentioner om at lade Danmark indgå i et fælles europæisk rejsevejledningssystem og dermed tilslutte sig Kommissionens forslag, som er fremlagt i Kommissionens pressemeddelelse: »Coronavirus: Kommissionen anbefaler større klarhed og forudsigelighed i tiltag, der begrænser den frie bevægelighed i Den Europæiske Union« fra den 4. september 2020?
Har udenrigsministeren intentioner om at følge i halen på andre EU-lande og snarest muligt ændre rejsevejledningerne, således at de gøres regionsopdelte i stedet for som nu landsdækkende, nu, hvor der er det nødvendige datagrundlag, jf. artikel på Standby.dk den 30. august 2020: ”UM siger nej, men EU har regionale rejsevejledninger”?
Finder udenrigsministeren det rimeligt og i overensstemmelse med tidligere svar, at man endnu ikke gør brug af regionale rejsevejledninger, når Statens Serum Institut har adgang til samme data som andre landes sundhedsmyndigheder, jf. artiklen på Standby.dk den 30. august 2020: ”UM siger nej, men EU har regionale rejsevejledninger”?
Er ministeren indstillet på at justere campingreglementet, så det bliver muligt for et begrænset antal på hver campingplads at have et længerevarende ophold, der således også strækker sig henover vinterperioden fra den 1. november til den 28. februar?
Vil Udenrigsministeren ved udarbejdelsen af regionale rejsevejledninger prioritere de regioner med populære feriedestinationer i lande, der udarbejder troværdige, regionale opgørelser over smittede?
Hvad er ministerens holdning til, at flere rejseselskaber truer med at melde sig ud af rejsegarantiordningen?
Hvorfor har ministeren ikke åbnet samtlige grænseovergange mellem Danmark og Tyskland?
Viser 601-620 af 1.258 resultater