Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
372 resultater for emneord "bremse"
Det er godt, at der er væsentlig flere ansøgere til professionsuddannelserne til f.eks. lærer og pædagog og på sundhedsområdet, hvor Danmark vil mangle arbejdskraft om få år. De skal modtages af uddannelser med høj kvalitet, og frafaldet skal bremses. Det er bekymrende, at nedskæringerne på professionshøjskolerne bl.a. fører til ugentlige timetal på 9-10 timer på lærer- og pædagoguddannelserne. Derfor opfordrer Folketinget regeringen til at - annullere de kortsigtede og væksthæmmende nedskæringer på uddannelsesområdet i regeringens såkaldte genopretningspakke, - sikre, at globaliseringsmidlerne fortsætter efter 2012, - gennemføre en taxameterreform, der dels tager sociale og geografiske hensyn, dels giver en mere stabil økonomi trods udsving i søgetal, f.eks. ved afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret, og - bruge ovenstående initiativer som løftestang for en dialog med professionshøjskolerne om, hvordan vi sikrer en høj kvalitet i undervisningen af de studerende.
Hvad mener ministeren om, at Region Midtjylland gennemfører et luksusophold på Kolding Fjord Hotel – det bedste hotel på egnen – lige efter man har meddelt ansættelsesstop i regionen og der bliver udrullet besparelser, som går ud over patienter, pårørende og personale?
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at Rønne Havns udvidelsesplaner bremses af, at Miljøministeriet endnu ikke har udarbejdet en vejledning om kriterierne, der skal anvendes ved vurdering af mulighederne for bl.a. klaptilladelse?
Vurderer ministeren, at det er hensigtsmæssigt, når skoler lægger markedsføringsmateriale fra private firmaer, herunder f.eks. Mejeriforeningen, på AULA, og hvis ikke, hvad påtænker ministeren så at gøre for at bremse denne angiveligt ret udbredte praksis, hvor bestemte produkter markedsføres og anprises som sundhedsfremmende på offentlige institutioners onlineplatforme?
Hvordan forholder ministeren sig til, at pædagogandelen falder i børnehaver og vuggestuer, og vil ministeren gøre noget for at bremse denne udvikling og få pædagogandelen til at stige igen?
Hvad mener ministeren om, at en direktør har kunnet bedrive konkursrytteri ved at snyde det danske CVR-register, så han har kunnet oprette sig to gange i registeret og derved undgå, at den første karantæne fik ham bremset, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at det ikke kan lade sig gøre igen, og at der ikke sker lignende fejl i Erhvervsstyrelsen?
Vil ministeren forholde sig til, om manglende besvarelser i Beskæftigelsesudvalget, hvor den normale svarfrist på 4 uger er overskredet, og som bremser det politiske virke i Folketinget, er et resultat af, at spørgsmålene er vanskelige at besvare, eller om ministeriet er presset med opgaver og mangler ressourcer til at udføre sit arbejde?
Hvad er ministerens planer for at sikre en fortsættelse af initiativerne for at få udsatte børn godt tilbage i skole, som blev iværksat under »Ansøgningspulje til initiativ om at få udsatte børn godt tilbage i skole i 2020 - Tilskud i forbindelse med COVID-19«, og som blev bremset på grund af nedlukningen i efteråret?
Mener ministeren, at DSB lever op til sit ansvar om, at »man har forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve og race«, når et racistisk overgreb af den karakter, der beskrives i artiklen »Tidligere DSB-ansat: Min chef ignorerede racistisk overfald« fra Ekstra Bladet den 6. december 2020, ikke bremses, og hvad vil ministeren gøre, for at lignende episoder ikke gentages hos DSB?
Kan ministeren forestille sig, at de borgere, der for nuværende føler sig trygge med en peberspray i hjemmet, fremover i stedet vil have en kniv, baseballbat, bremserens eller andet som tryghed, hvilket udgør en betydelig større risiko?
Mener ministeren, at det er fornuftigt, at folkekirken tilsyneladende bremser den grønne omstilling og elektrificering ved at have en praksis, hvor man gør indsigelse mod vindmølleprojekter, der begrænser udsigten fra en kirke?
Mener udenrigsministeren, at det er befordrende for skabelsen af en fælles europæisk løsning på flygtningeproblemerne, at den græske regering fører en politik, der delvist har til formål at bremse den humanitære hjælp i områder, hvor ressourcerne til at hjælpe flygtninge i forvejen er alt for knappe?
Hvad mener ministeren om IPCC’s (FN's klimapanel) anbefalinger i SRCCL om nødvendigheden af at foretage radikale ændringer i fødevareproduktionen, og hvad vil regeringen gøre for at sænke forbrug og produktion af de mest klimaskadelige fødevarer i Danmark, så vi tager aktivt del i at bremse klimakrisen og agerer som et grønt foregangsland i den globale omlægning mod en mindre animalsk og dermed mere klimavenlig produktion?
Vil ministeren bekræfte, hvorvidt ministeren er enig i sin ministerkollega økonomi- og indenrigsministerens udtalelse på TV 2 NEWS tirsdag den 4. december 2018 om, at regeringen – i en situation, hvor den er nødsaget til at bremse økonomien op – vil dæmpe væksten i det offentlige forbrug, og at regeringen mener, at det er en mere logisk vej at gå end at udskyde skattelettelser?
Vil ministeren bekræfte, hvorvidt hans udtalelser om vismandsrapporten på TV 2 NEWS tirsdag den 4. december 2018 skal tolkes sådan, at regeringen – i en situation, hvor den er nødsaget til at bremse økonomien op – foretrækker at skære i det offentlige forbrug frem for at udskyde skattelettelser?
Vil ministeren i forlængelse af tidligere samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer og § 20 spørgsmål (f.eks. S 126, 127 og 128) fra indeværende folketingsår oplyse, hvad regeringen helt konkret siden har gjort for at få bremset den sociale eksport af udsatte borgere og borgere på overførselsindkomst i de større byer til nogle af landets fattigste kommuner?
Vil ministeren tage initiativ til at lovliggøre brug af den ufarlige selvforsvarsspray 'X-marker', som bremser en eventuel angriber, blokerer synet og farver personens ansigt blåt uden at være giftig eller skadelig?
Hvilke initiativer vil ministeren tage for at bremse de senere års foruroligende tendenser til øget spredning af hiv blandt homo- og biseksuelle mænd?
På hvilke områder agter ministeren konkret at gribe ind for at sikre, at software ikke anvendes ulovligt i danske virksomheder, og at den negative udvikling bremses?
Viser 21-40 af 372 resultater