Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
31 resultater for emneord "civilbefolkning"
Er statsministeren enig i, at Danmark bør følge en strategi, hvor civilbefolkningen i Irak skånes i den af USA ledede koalitionskamp mod oprørere, så eksempelvis nødhjælpsorganisationer får uhindret adgang til at hjælpe civile ofre, og hvilke konkrete initiativer har den danske regering taget for at sikre dette?
Hvad kan udenrigsministeren oplyse om situationen i den kurdiske del af Tyrkiet, og agter regeringen at tage initiativer for at stoppe den tyrkiske regerings overgreb mod den kurdiske civilbefolkning?
Er det statsministerens vurdering, at det irakiske folks opbakning til koalitionstroppernes tilstedeværelse er en forudsætning for succes i Irak, og vil statsministeren redegøre for sine succeskriterier, herunder om statsministeren har revideret disse undervejs?
Hvordan vurderer statsministeren den nye meningsmåling omtalt i The Sunday Telegraph og citeret på Ritzau, der viser "hvor mislykket genopbygningen af Irak har været i de seneste to år. 71 procent siger, at de sjældent eller aldrig har adgang til rent drikkevand. 70 procent siger, at kloaksystemet sjældent fungerer, og 47 procent siger, at de aldrig har nok elektricitet", og hvordan forestiller statsministeren sig at de udeblevne genopbygningsresultater skal vinde irakernes gunst, mens sikkerhedssituationen dagligt forværres?
Er det statsministerens vurdering, at konkrete og synlige fremskridt med genopbygningen af Irak er afgørende for den irakiske civilbefolknings tillid til koalitionstroppernes tilstedeværelse, og hvordan vil den danske regering og de danske styrker i Irak bidrage til at forstærke genopbygningen og tilliden?
Vil statsministeren tage skarpt afstand fra, at USA benytter sig af lejesoldater, som begår tortur, drab og tilfældige overgreb mod den irakiske civilbefolkning?
Vil ministeren fremlægge relevant information om sundhedstilstanden for Iraks civilebefolkning før og efter den amerikanskledede invasion af landet?
Hvad kan udenrigsministeren oplyse om den seneste storoffensiv fra koalitionsstyrkerne i og omkring Samarra og om offensivens konsekvenser for den irakiske civilbefolkning?
Er det ministerens vurdering, at konkrete og synlige fremskridt med genopbygningen af Irak er afgørende for den irakiske civilbefolknings tillid til koalitionstroppernes tilstedeværelse, og hvordan vil den danske regering og de danske styrker i Irak bidrage til at forstærke genopbygningen og tilliden?
Agter ministeren i sit arbejde med Kommissionens nye støtteprogram på det kulturelle område »Kultur 2007« at inddrage de synspunkter, som Kulturelle Samråd i Danmark i brev (KOM (2004) 0469 – bilag 1) af 30. september 2005 giver udtryk for, idet der henvises til, at der i forslagets målsætning mangler fokus på udbredelse og udvikling af den folkelige kultur, der både omfatter civilbefolkningens demokratiske deltagelse i frivillige kulturelle grupperinger og aktiviteter?
I svaret af 5. februar 2009 på spørgsmål nr. 105 fra Udenrigsudvalget udtaler udenrigsministeren, at Israel er underlagt en general humanitær forpligtelse til bl.a. at tillade passage af fødevarer, medicin og andre fundamentale fornødenheder til civilbefolkningen i Gaza, er ministeren enig i, at en sådan forpligtelse også er af folkeretlig karakter?
Er udenrigsministeren imod militær støtte eller indgriben i Syrien med det sigte at beskytte civilbefolkningen, uanset hvilke overgreb regimet gør sig skyldige i?
Mener udenrigsministeren, at de vestlige lande har et medansvar, såfremt konsekvenserne af sanktioner er, at civilbefolkningen lider?
Mener udenrigsministeren, at sanktioner tager civilbefolkningen som gidsler, og at vi også gør det i Vesten med de handlinger, vi foretager?
Kan ministeren bekræfte forlydender om, at 13 civile afghanere, herunder ni børn, skulle være blevet dræbt efter et flyangreb fra koalitionsstyrker den 31. juli 2006, da de forsøgte at flygte fra Musa Qala, og kan ministeren bekræfte, at det var de danske tropper, der havde tilkaldt flystøtten?
Hvad har udenrigsministeren gjort for at stoppe de vedvarende krænkelser af menneskerettighederne fra koalitionsstyrkerne og den irakiske regering?
Når sikkerhedssituationen i Irak er, som den er, og når de irakiske strukturer omkring retssystem, politi, sikkerhed og retssikkerhed lader meget tilbage at ønske, finder statsministeren så ikke, at det må påhvile koalitionslandene, evt. FN, at stå for systematisk retsforfølgelse af civile sikkerhedsfolk i Irak, som har begået overgreb mod civile irakere m.v.?
Hvad vil den danske regering gøre for at sikre civile irakere mod overgreb fra civile sikkerhedsstyrker?
Når statsministeren afviser en tilbagetrækning af de danske styrker trods oplysningerne om massiv civil irakisk modstand mod koalitionens fortsatte tilstedeværelse, og når det sker med henvisning til, at det ville være at gå terroristernes ærinde, vil statsministeren da redegøre for, om han mener, at 65 pct. af irakerne er terrorister eller terrorsympatisører, eller om de blot tillader sig at ytre sig om en situation, de ikke (længere) kan fæste håb til?
Viser 1-20 af 31 resultater