Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

26 resultater for emneord "dansk bidrag"

Folketinget understreger vigtigheden af den frie bevægelighed som en grundpille i EU-samarbejdet. Det er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark. EU-borgere, der bidrager til dansk velfærd, skal også kunne nye godt af dansk velfærd. Folketinget understreger samtidig, at formålet med den frie bevægelighed er, at man skal kunne søge arbejde – ikke sociale ydelser – på tværs af grænserne. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde aktivt i relevante europæiske sammenhænge for at fremme forudsætningerne for at opretholde det danske velfærdssystem og modvirke social dumping. I forbindelse med revisionen af forordning 883/04 om sociale sikringsordninger opfordres regeringen til at gå i dialog med Kommissionen og andre EU-lande med henblik på at sikre medlemslandenes velfærdssamfund og opstille værnsregler om økonomisk nødvendigt. Folketinget opfordrer regeringen til at følge udviklingen og fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager danske velfærdsydelser og dertil relaterede udgifter og indtægter.

Sag · V 26

Folketinget understreger vigtigheden af den frie bevægelighed som en grundpille i EU's indre marked. Folketinget understreger, at udlændige skal komme til Danmark, fordi de ønsker at bidrage til det danske samfund, og ikke for at få adgang til sociale ydelser. Folketinget konstaterer, at indretningen af de danske velfærdsydelser er national kompetence. Folketinger finder det afgørende, at EU-samarbejdet respekterer mangfoldigheden i medlemsstaternes sociale profiler, herunder, at en dansk velfærdsmodel, der sikrer, rimelighed i forhold til, hvornår vandrende arbejdstagere kan modtage sociale ydelser som børnecheck, SU og dagpenge, kan opretholdes. Folketinget deler den tyske kanslers opfattelse af, at EU ikke er en social union, og kritiserer, at regeringen ikke hidtil har været villig til at søge alliancepartnere i EU, der deler dette synspunkt, med henblik på at sikre, at arbejdskraftens frie bevægelighed ikke er ensbetydende med uhindret adgang til sociale ydelser efter kort tids ophold i Danmark.

Sag · V 25

Folketinget er fast besluttet på at give et bedre Danmark og et fredeligt Europa videre til vores unge generationer. Det starter herhjemme. Med en fuld grøn omstilling af Danmark på 5 år, så vi i 2030 har marginal CO2-udledning, mere natur og rent drikkevand. Mere uddannet personale i vores daginstitutioner og skoler, så de kan sikre trivsel og tidlige forebyggende indsatser med mere leg og mindre skærm samt gratis skolemad. Færre adgangskrav og flere ressourcer til erhvervsskoler, gymnasier og videregående uddannelser, så de kan åbne unges drømme og fremtid. Frihed til at være den, man er, og bekæmpelse af diskrimination og negativ social kontrol. Et fuldt engagement i verden omkring os. Folketinget erkender, at alle disse tiltag kræver investeringer og ansvarlig økonomisk politik. Det kalder på en ny generationskontrakt, hvor ressourcestærke voksne kan bidrage mere, rammevilkårene for dansk erhvervsliv forbedres og det økonomiske råderum prioriteres til vores fælles fremtid.

Sag · V 85

Folketinget udtrykker dyb bekymring over den letsindighed, hvormed dansk statsborgerskab er blevet tildelt i de senere år. Det er Folketingets overbevisning, at statsborgerskab er en ærefuld anerkendelse, der bør forbeholdes individer, som aktivt bidrager til og integrerer sig i det danske samfund, ikke blot som borgere, men som bærere af danske værdier, traditioner og sprog. Derfor forpligter Folketinget sig til at reformere processen for tildeling af statsborgerskab, så den afspejler en grundig vurdering af ansøgerens fortjenester, loyalitet og kærlighed til Danmark.

Sag · V 49

Dansk turisme har opbygget en stærk position i Nordeuropa, og turismen har en væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for samfundet og erhvervslivet. Regeringen har bidraget hertil gennem iværksættelsen af konkrete initiativer og investeringer. Dansk turisme er imidlertid i stigende internation konkurrence og bliver påvirket af den aktuelle økonomiske situation. De seneste år har dansk turisme oplevet en beskeden vækst i overnatningstal og værditilvækst. For at adressere disse udfordringer har VisitDenmark i dialog med aktørerne i danske turisme udarbejdet en fælles strategi for dansk turisme frem mod 2015, som skal skabe øget værditilvækst gennem et forbedret samarbejde om udvikling og markedsføring. Der ligger også nye muligheder i forbindelse med klimatopmødet og grøn vækst. Regeringen vil aktivt støtte op bag den nye strategi og vurdere organiseringen af den danske turismeindsats med henblik på at sikre en sammenhængende og effektiv indsats. Regeringen vil nøje overvåge gennemførelsen af den nye strategi både på nationalt og regionalt niveau og give Folketinget en redegørelse herom.

Sag · V 29

Folketinget anerkender, at elproduktionen fra vedvarende energi forventes at overstige elforbruget i Danmark inden 2030, og at det skønnes, at vi når 100 pct. grøn gas i 2029. Samtidig er der behov for, at vi arbejder videre med at fjerne barriererne for den grønne omstilling. Folketinget peger på, at opstillingen af vedvarende energi ikke kun handler om Danmarks eget forbrug, men også bidrager til den grønne omstilling og forsyningssikkerhed af Europa. Med åbningen af danmarkshistoriens største havvindsudbud, aftale om energiparker og aftaler om rammevilkår for en brintinfrastruktur har regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier taget vigtige skridt i denne retning. Den danske forsyningssikkerhed er tæt forbundet til forsyningssikkerheden i EU. Folketinget opfordrer regeringen til at understøtte den fortsatte omstilling af den danske energi- og forsyningssektor og muligheden for at bidrage med grøn energi til Europa og uafhængighed af Rusland. Folketinget ønsker at blive orienteret, såfremt forsyningssituationen ændrer sig.

Sag · V 75

Danmarks historiske klimalov og ambitiøse klimamål har understøttet den grønne omstilling, der er nødvendig for at imødegå klimakrisen. Vi skal samles om en positiv grøn fremtid for alle. Klimaindsatsen skal fortsætte. Folketinget anerkender, at vejen til 2030-målet er vist med grønne resultater og politiske aftaler. Vi er langt med omstillingen af energisektoren, har vedtaget CO2-afgift på industrien, set store fremskridt i transportsektoren, og med den politiske aftale om den grønne trepart og en CO2-afgift er landbruget også med. Alle sektorer bidrager, og aftalerne skal realiseres, så vi når 2030-målet. Ambitiøs klimahandling i EU er en prioritet for regeringen, også under dansk EU-formandskab i 2025. Regeringen arbejder for et ambitiøst 2040-mål i EU på mindst 90 pct. og presser på for ambitiøs klimahandling globalt. Den danske klimaindsats skal pege frem mod de langsigtede mål i 2045 og 2050. Som næste skridt vil regeringen fremsætte et ambitiøst mål for 2035 i 2025.

Sag · V 12

Folketinget konstaterer, at en stram, ansvarlig og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge og indvandrere, som kommer til Danmark, er nøglen til at værne om sammenhængskraften i Danmark. I den forbindelse noterer Folketinget sig med tilfredshed, at regeringen tager udfordringerne alvorligt og følger udviklingen i befolkningstilvæksten tæt og generelt arbejder for at sikre, at de danske værdier og frihedsrettigheder, som det danske samfund bygger på, fortsat udgør kernen i dansk kultur. Folketinget deler ønsket om et samfund med frihed til at være den, man er, hvor man bidrager til fællesskabet, og hvor frihed, demokrati og ligestilling mellem kønnene er kerneværdier, og understreger, at de grundlæggende værdier skal respekteres af alle i Danmark.

Sag · V 46

Folketinget konstaterer, at regeringen vil igangsætte en grundig udredning af Danmarks forpligtelser og muligheder i forbindelse med den europæiske menneskerettighedskonvention og afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Folketinget konstaterer videre, at regeringen vil udnævne en konventionsambassadør, som skal bidrage til opretholdelsen af det regelbaserede internationale samfund, men som også skal udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op.

Sag · V 26

Viser 1-20 af 26 resultater