Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

7 resultater for emneord "danske befolkning"

Folketinget konstaterer, at regeringen svigter i oprydningen efter årtiers islamisk indvandring, som har skabt parallelsamfund og øget kriminalitet og har undermineret danske værdier. Det er uacceptabelt, at regeringen nægter at udvise kriminelle udlændinge, selv ved grov kriminalitet, og fortsat tildeler statsborgerskab til personer med kriminel fortid eller sympati for terror og sharia. Udviste kriminelle bør fængsles, indtil de forlader Danmark – de har ingen ret til at færdes frit i vores samfund. Samtidig finder Folketinget det skandaløst, at regeringen fortsat udbetaler generøse sociale ydelser til udenlandske statsborgere, der aldrig har bidraget. Folketinget kræver handling, ikke tomme ord og erkendelser. Danmark skal forblive dansk, og regeringens passivitet er et svigt af befolkningen. Folketinget opfordrer regeringen til at sætte danske interesser først og tilsidesætte internationale konventioner, der hindrer en konsekvent og ansvarlig udlændingepolitik.

Sag · V 34

I en verden præget af geopolitisk ustabilitet og store sikkerhedspolitiske udfordringer er Danmarks sammenhængskraft, velfærd og forsvaret af Danmark afgørende. Det skal afspejles i Folketingets arbejde, både forsvars- og sikkerhedspolitisk, velfærdspolitisk og i forhold til den grønne omstilling og de finanspolitiske prioriteringer. Folketinget noterer sig, at dansk økonomi står stærkt, senest tydeliggjort med Finansministeriets opjustering af de offentlige finanser på 58 mia. Samtidig står Danmark over for en massiv oprustning af vores forsvar og en bunden opgave om at levere på den grønne omstilling, omfordeling og et stærkt velfærdssamfund. Med så store finanspolitiske forskydninger og så vigtige opgaver at finansiere er det en helt afgørende demokratisk forudsætning, at hele Folketinget kender til og inddrages i drøftelserne om det finanspolitiske manøvrerum. Folketinget pålægger derfor regeringen at fremlægge en opdateret økonomisk plan før det forestående valg til kommuner og regioner, så både Folketinget og befolkningen kender grundlaget for de store økonomiske dispositioner.

Sag · V 3