Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
480 resultater for emneord "dansker"
I forhold til grænsehindringer, så er der specielt en grænsehindring, der er til stor skade for børn, og da statsministeren har udtalt, at hun er børnenes statsminister, er spørgsmålet til ministeren for nordisk samarbejde, om han vil arbejde for, at man kan rejse hjem til sit fædreland med sit barn, under en ankesag om forældremyndighed, så man ikke ser sager som den i begrundelsen nævnte, hvor en dansker i øjeblikket sidder på andet år i Norge og ikke kan rejse hjem, selvom han har politi og dommers ord for, at moderen skader sit barn?
Er ministeren enig med ministerens partifælle, Mogens Jensen, i, at der skal indføres en skat på 5 pct. på streamingtjenester som Netflix og HBO, jf. »S-udspil: Netflix og HBO skal bidrage til finansieringen af dansk indhold« på dr.dk den 21. februar 2018?
Er ministeren enig med ministerens partifælle, Mogens Jensen, i, at der skal indføres en afgift på biografbilletter, jf. »Socialdemokratiet: Biografer skal betale for nye danske blockbustere« i Politiken den 2. oktober 2018?
Hvordan vil ministeren sikre, at lande, der modtager dansk udviklingsbistand, tager imod afviste asylansøgere fra Danmark?
Er ministeren enig i, at det er en utilsigtet konsekvens, at 24-årsreglen forhindrer unge danskere i at rejse ud i en international verden og vende hjem med deres livs kærlighed, og er ministeren i den forbindelse enig i, at det vil være hensigtsmæssigt, at indføre en mulighed for individuel samtale, således utilsigtede konsekvenser af 24-årsreglen kan undgås?
Hvad er ministerens holdning til, at over halvdelen af sagerne ved Ungdomskriminalitetsnævnet vedrører børn under 15 år, som det fremgår af artiklen fra avisen.dk den 28. juli 2019 »Kriminalitetsnævn afgør flest sager om børn under 15 år«, samt kritikken i selvsamme artikel fra Dansk Socialrådgiverforening, når aftalepartierne i »Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser« påpeger, at »den kriminelle lavalder er 15 år«?
Finder ministeren, at Københavns Universitet lever op til de forsikringer, som universitetet og ministerens forgænger har afgivet vedrørende opretholdelsen af forskningen og undervisningen i oldislandsk og den enestående håndskriftsamling, som er verdensarv, jf. den dansk-islandske protokol fra 1986 tiltrådt af daværende undervisnings- og forskningsminister Bertel Haarder under arbejdet med den endelige deling af håndskriftsamlingen?
Vil ministeren igangsætte en redegørelse over de 80.000 tons af det miljøfarlige kemikalie »Scavtreat 7103«, der ifølge presseforlydender er skyllet ud i den danske del af Nordsøen?
Er det ministerens opfattelse, at det er gavnligt for integrationen og i tråd med regeringens integrationspolitik, at kommunerne er pålagt at sende breve med et »tilbud« om op til 140.000 kr. som betaling for at forlade Danmark til bl.a. danske statsborgere og mennesker født i Danmark?
Mener ministeren, at der er sammenhæng mellem, at Socialdemokratiets daværende transportordfører og nuværende minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, den 3. juni 2019 i indlægget »Rasmus Prehn: Limfjordsforbindelse nu!« i Jammerbugtposten.dk talte varmt for en tredje limfjordsforbindelse, og at ministeren nu siger, at »mit udgangspunkt er et blankt kanvas – et blankt stykke papir« (Jyllands-Posten den 8. juli 2019) med henvisning til, at ministeren vil starte forfra med at forhandle en infrastrukturaftale, og at ministeren derfor har sået tvivl om tredje limfjordsforbindelse, som ellers var aftalt gennemført af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti?
Mener ministeren, at der er sammenhæng mellem, at Socialdemokratiets daværende politiske ordfører og nuværende finansminister, Nicolai Wammen, i sin besvarelse af TV2s kandidattest til folketingsvalget i 2019 skrev, at »på den korte bane har E45 topprioritet«, og at ministeren nu siger, at »mit udgangspunkt er et blankt kanvas – et blankt stykke papir« (Jyllands-Posten den 8. juli 2019) med henvisning til, at ministeren vil starte forfra med at forhandle en infrastrukturaftale, og at ministeren derfor har sået tvivl om udvidelse af E45, som ellers var aftalt gennemført af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti?
Mener ministeren, at der er sammenhæng mellem, at formanden for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, den 24. oktober 2017 i artiklen »Næstved-krav: Motorvej nu« i Sjællandske talte varmt for en motorvej mellem Næstved og Rønnede, og at ministeren nu siger, at »mit udgangspunkt er et blankt kanvas – et blankt stykke papir« (Jyllands-Posten den 8. juli 2019) med henvisning til, at ministeren vil starte forfra med at forhandle en infrastrukturaftale, og at ministeren derfor har sået tvivl om den vigtige motorvej mellem Næstved og Rønnede, som ellers var aftalt gennemført af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti?
Mener ministeren, at der er nogle af de vejprojekter, som indgik i den tidligere regerings og Dansk Folkepartis »Aftale om et sammenhængende Danmark – investeringsplan 2030«, som er så vigtige, at det er ministerens holdning, at de skal indgå i en kommende infrastrukturaftale?
Hvordan forholder ministeren sig til den bekymring, som flere borgmestre rejser i Berlingske den 12. juli 2019 i artiklen »Borgmestre til ny minister: Giv os de lovede motorveje«, efter at ministeren i Jyllands-Posten den 8. juli 2019 udtalte, at »mit udgangspunkt er et blankt kanvas – et blankt stykke papir« med henvisning til, at ministeren vil starte forfra med at forhandle en infrastrukturaftale, og at ministeren derfor har sået tvivl om de vejprojekter, som var aftalt gennemført af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti?
Vil ministeren – da sådanne forbindelser kan have åbenlyst positive synergier for Danmark – tilkendegive sin holdning til, at den svenske regering har afsat 50 mio. svenske kroner til blandt andet at analysere omkostninger for en togforbindelse på tværs af landegrænserne, og hvor lang tid det tager at få togene i brug, samt oplyse mulighederne for, at Danmark kan komme med i den svenske undersøgelse af at genindføre nattog på tværs af Europa?
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at danskernes sikkerhed ikke forringes og truslen fra radikaliserede muslimer ikke stiger, set i lyset af at en embedsmandsgruppe har hentet en dreng ud af interneringslejren for IS-folk i Syrien og ifølge oplysninger i pressen faciliteret, at drengens pårørende kan bringe drengen til Danmark?
Hvilke tanker gør udenrigsministeren sig for at sikre de danske internetbrugeres adgang til fri og upåvirket information via Google?
Vil ministeren tage initiativ til at ændre eller tilbagekalde det danske svar til Kommissionens fitnesstjek af vandrammedirektivet?
Vil ministeren under henvisning til seneste landeanbefaling fra EU (ECOFIN) oplyse, om han kan garantere, at Danmark ikke tilsluttes EU’s bankunion uden at have spurgt den danske befolkning?
Viser 161-180 af 480 resultater