Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
423 resultater for emneord "dansker"
Folketinget ser med bekymring på de demografiske og kulturelle forskydninger, som Danmark har oplevet over de sidste 4 årtier siden udlændingelovens implementering i 1983. Folketinget erkender, at kultur er fundamentet for ethvert samfunds identitet og sammenhængskraft, og at den danske kultur med sin rigdom af traditioner, fortællinger, sprog og historiske bedrifter udgør kernen i, hvad det vil sige at være dansk. Folketinget kan ikke acceptere områder af Danmark, hvor det ikke er dansk kultur, der er den understrømmende enhedskultur, og Folketinget forpligter sig til at iværksætte tiltag, der sikrer, at Danmarks kulturelle kerne, hovedkultur og identitet også i fremtiden vil være forankret i danske værdier, danske traditioner, dansk sprog og dansk historie.
Finder ministeren det rimeligt, at sagsbehandlingstiden i sager vedrørende bevarelse af dansk statsborgerskab er 13-15 måneder, hvilket kan resultere i konsekvenser som ulovligt ophold i udlandet, ikke at kunne dokumentere sit statsborgerskab og sin identitet, mistet studieplads på uddannelsen osv. for den unge danske statsborger, som det vurderes at være tilfældet for op imod 500 danske statsborgere hvert år, jf. side 9 i »De Globale Danskeres Parlament – Problemstillinger og policy forslag« fra den 24. august 2024?
Idet Folketinget konstaterer, at de danske EU-forbehold ikke har kunnet forhindre, at de fri og uregulerede markedskræfters dominans i EU har: - medvirket til at skabe en omfattende økonomisk krise, - medført, at danske lønmodtagere oplever at blive udsat for social dumping, og - medført, at Danmark har måttet acceptere dårlig forbruger- og miljøbeskyttelse samt dyrevelfærd, end der har været flertal for i det danske Folketing, konstaterer Folketinget: - at en ophævelse af euroforbeholdet yderligere vil svække Danmarks mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik, der fokuserer på velfærd, miljø og beskæftigelse, - at en ophævelse af forsvarsforbeholdet vil øge risikoen for oprustning, og for at Danmark bliver involveret militært i forsvaret for de store europæiske landes økonomiske og politiske magtpositioner over hele verden, - at en ophævelse af retsforbeholdet vil svække danske borgeres retssikkerhed, opfordrer Folketinget regeringen til at opgive alle forsøg på at få ophævet de danske forbehold.
Dansk turisme har opbygget en stærk position i Nordeuropa, og turismen har en væsentlig økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning for samfundet og erhvervslivet. Regeringen har bidraget hertil gennem iværksættelsen af konkrete initiativer og investeringer. Dansk turisme er imidlertid i stigende internation konkurrence og bliver påvirket af den aktuelle økonomiske situation. De seneste år har dansk turisme oplevet en beskeden vækst i overnatningstal og værditilvækst. For at adressere disse udfordringer har VisitDenmark i dialog med aktørerne i danske turisme udarbejdet en fælles strategi for dansk turisme frem mod 2015, som skal skabe øget værditilvækst gennem et forbedret samarbejde om udvikling og markedsføring. Der ligger også nye muligheder i forbindelse med klimatopmødet og grøn vækst. Regeringen vil aktivt støtte op bag den nye strategi og vurdere organiseringen af den danske turismeindsats med henblik på at sikre en sammenhængende og effektiv indsats. Regeringen vil nøje overvåge gennemførelsen af den nye strategi både på nationalt og regionalt niveau og give Folketinget en redegørelse herom.
Folketinget konstaterer, at de danske EU-forbehold har været en succes. Retsforbeholdet har blandt andet sikret den sunde danske udlændingepolitik. Forbeholdet mod euroen har sikret den sunde udvikling for dansk økonomi, ligesom forsvarsforbeholdet har sikret, at Danmark ikke involveres i EU's stadig mere fastlåste forsvars- og udenrigspolitik. På den baggrund opfordrer Folketinget regeringen til at droppe enhver tanke om at afskaffe eller ændre i de danske EU-forbehold.
Folketinget understreger, at et rigt kunst- og kulturliv er en væsentlig forudsætning for såvel den menneskelige som samfundsmæssige udvikling i Danmark. Dette kræver, at det danske samfund sikrer de bedst mulige rammer for kulturel og kunstnerisk udvikling i hele landet. Det er vigtigt at sikre, at vækstlagene i dansk kulturliv har gode arbejdsvilkår, ligesom armslængdeprincippet skal respekteres ved tildeling af midler til kunstnere. Folketinget konstaterer, at op mod en tredjedel af danskerne enten slet ikke eller kun i begrænset omfang deltager i samfundets kulturtilbud. Alle i Danmark skal have mulighed for at få adgang til relevante og vedkommende kulturtilbud. Folketinget pålægger derfor regeringen at indlede forhandlinger med Folketingets partier om en fælles kulturpolitisk handlingsplan, der sikrer de nødvendige ressourcer til kulturel og kunstnerisk udvikling, styrker vækstlagene i dansk kunst- og kulturliv og sikrer, at flere danskere får mulighed for at få adgang til kunst- og kulturtilbuddene i samfundet.
Finder ministeren det rimeligt, at myndighederne i dag ikke gør aktivt opmærksom på, at danske statsborgere, der er født i udlandet, skal søge om at bevare deres danske statsborgerskab?
Finder ministeren det rimeligt, at danske statsborgere, som er født i udlandet, skal søge om at bevare deres danske statsborgerskab før det fyldte 22. år, selv om den pågældende efterfølgende er flyttet til Danmark og dermed opfylder den administrative praksis for fortolkningen af indfødsretslovens § 8?
Forslag til lov om visse medietjenesteudbyderes bidrag til fremme af dansk kultur (kulturbidragsloven).
…lovforslaget ønsker regeringen at implementere dele af Medieaftale 2023-2026: Samling om frie medier og stærkt dansk indhold af 14. juni 2023 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre…
Idet Energinets generelle eldeklaration 2022 beskriver, at »der udstedes oprindelsesgarantier for 93,0 pct. (23,2 TWh) af den danske VE-produktion (vedvarende energi, der omfatter vindkraft, solceller, vandkraft og elproduktion baseret på biomasse), og denne del af den danske produktion er sat til salg igennem markedet for certifikater og kan indgå i individuelle deklarationer. Danske elhandlere har opkøbt 11,8 TWh, som er solgt til de danske elkunder i form af grøn strøm. Samlet set »mister« Danmark således 11,8 TWh grøn strøm igennem handelen med certifikater«, vil ministeren tage initiativ til, at der udarbejdes tilsvarende deklaration for gas?
Hvad mener ministeren om, at op mod 140.000 danskeres genmateriale indgår i forskningsprojektet iPsych, uden at disse danskere på noget tidspunkt er blevet informeret herom eller har sagt ja til at medvirke?
Hvad mener ministeren om, at Lolland Kommune er den kommune, der siden 2019 har oplever den største procentuelle vækst i elever, der ikke består dansk og matematik, samtidig med at det i forvejen er den kommune i landet, hvor flest ikke består dansk og matematik, jf. Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse »Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele« udgivet den 6. maj 2024?
Er ministeren enig i, at det er vigtigt for lokalsamfund og turisme, at danske sommerhuse forbliver på danske hænder?
Folketinget understreger vigtigheden af den frie bevægelighed som en grundpille i EU-samarbejdet. Det er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark. EU-borgere, der bidrager til dansk velfærd, skal også kunne nye godt af dansk velfærd. Folketinget understreger samtidig, at formålet med den frie bevægelighed er, at man skal kunne søge arbejde – ikke sociale ydelser – på tværs af grænserne. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde aktivt i relevante europæiske sammenhænge for at fremme forudsætningerne for at opretholde det danske velfærdssystem og modvirke social dumping. I forbindelse med revisionen af forordning 883/04 om sociale sikringsordninger opfordres regeringen til at gå i dialog med Kommissionen og andre EU-lande med henblik på at sikre medlemslandenes velfærdssamfund og opstille værnsregler om økonomisk nødvendigt. Folketinget opfordrer regeringen til at følge udviklingen og fremlægge en årlig status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager danske velfærdsydelser og dertil relaterede udgifter og indtægter.
Folketinget konstaterer, at der i forbindelse med den nuværende praksis for sagsbehandling af tildeling af dansk statsborgerskab er sket helt uacceptable fejl og forsømmelser. Hele forudsætningen for, at Folketinget kan lovgive om tildeling af dansk statsborgerskab, er, at de personer, der søger om dansk indfødsret, lever op til de kriterier og regler, som Folketingets partier har vedtaget. Men i lyset af de gentagne forsømmelser i sagsbehandlingen har Folketinget ikke tillid til, at dette er tilfældet. Derfor pålægger Folketinget udlændinge- og integrationsministeren at foretage en omfattende revision af de nuværende procedurer i forbindelse med sagsbehandling af tildeling af danske statsborgerskaber, således at Folketingets partier igen kan have tillid til, at tildelingen af statsborgerskab sker efter de kriterier og regler, som Folketingets partier er blevet enige om.
Kan ministeren redegøre for regeringens syn på den alarmerende udvikling, hvor ikkevestlige indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere ifølge Danmarks Statistik har udgjort næsten 70 pct. af befolkningsvæksten i perioden fra 1980 til 2020, mens personer med dansk oprindelse kun har udgjort 3 pct. af befolkningsvæksten i samme periode, og hvordan agter regeringen at adressere denne tendens for at sikre, at Danmarks kulturelle kerne, hovedkultur og identitet også i fremtiden vil være forankret i danske værdier, danske traditioner og dansk sprog og historie?
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at danske jøder er trygge i det danske samfund, i lyset af, at sikkerhedsorganisationen i Det Jødiske Samfund kan berette om en stigning i antallet af antisemitiske hændelser og samtidig også beretter om et stort formodet mørketal?
Vil ministeren i forlængelse af svaret på REU Alm. del spørgsmål 530, 2023-24, tilkendegive, om han mener, at reglerne bør skærpes for indsatte i danske fængsler og arresthuse, således at samtaler altid skal foregå på dansk eller engelsk, så det ikke beror på den enkelte fængselsbetjents vurdering, hvorved den indsatte får mulighed for – gennem sin samarbejdsvillighed eller mangel derpå – at sanktionere den pågældende fængselsbetjent for at stille kravet?
Mener ministeren, at man respekterer danskernes skattekroner, når ATP – en institution, der ikke sælger nogen ydelser, fordi den har monopol – bruger danskernes penge på at lave reklamer for sig selv?
Viser 1-20 af 423 resultater