Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

8 resultater for emneord "demokratisk reform"

Hvordan, med hvilke mål og i hvor mange forhandlingsrunder har ministeren forhandlet med den færøske regering om en omstrukturering og reform af politiet i Færøerne, hvilken demokratisk legitimitet og høringer af involverede myndigheder og -parter har han sikret, og vil ministeren garantere, at der ikke iværksættes en vidtgående omstrukturering og reform af politiet i Færøerne, uden at det færøske parlament har haft mulighed for at behandle sagen og tage stilling?

Sag · S 441

Danmark overtager EU-formandskabet i en tid, hvor EU befinder sig i en ny geopolitisk situation præget af krig på kontinentet og global strategisk konkurrence. Danmark vil som formandskab arbejde for et stærkt Europa i en regelbaseret verdensorden, der tager ansvar for egen sikkerhed og styrker EU's konkurrenceevne, samtidig med at de grønne ambitioner fastholdes og der fortsat udvises europæisk globalt lederskab på miljø- og klimaområdet, bl.a. gennem et ambitiøst 2040-mål. Folketinget opfordrer regeringen til især at fremme målsætningerne om - opskalering af europæisk forsvarssamarbejde og -industri, - EU's fortsatte støtte til Ukraine, - styrkelse af EU's geopolitiske rolle, inklusive via via udvidelse og handelspolitikken, - nye EU-løsninger med hensyn til irregulær migration, - fokus på retsstatsprincippet, demokratisk robusthed og det europæiske værdifællesskab, - mærkbare byrdelettelser for virksomheder, borgere og myndigheder, - betalelige energipriser og forsyningssikkerhed, - udvikling af opsparings- og investeringsunionen og - ambitiøse reformer i forbindelse med forhandlingerne af EU's næste flerårige finansielle ramme.

Sag · V 72

Folketinget konstaterer, at Danmark står over for betydelige økonomiske udfordringer, bl.a. fordi befolkningsudviklingen presser arbejdsudbuddet, fordi væksten er for lav, og fordi vores konkurrenceevne ikke er god nok. Løsningen på Danmarks økonomiske udfordringer er reformer og mådehold, ikke skatte- og afgiftsstigninger. Derfor skal den aftalte tilbagetrækningsreform gennemføres uændret. Nye skatte- og afgiftsstigninger vil presse erhvervslivet, udflytte arbejdspladser, forringe konkurrenceevnen og skabe utryghed for danske familier. Ødelæggende gældskriser som dem, der har ramt andre lande, skal undgås i Danmark. Det sikrer vi kun ved at føre en ansvarlig økonomisk politik samt sikre tillid til den demokratiske beslutningsproces. Hvis politikerne lover ufinansierede tiltag for siden at løbe fra dem, så skabes der en tillidskløft mellem befolkningen og lovgiverne. Sådanne tillidskriser har været ødelæggende for den politiske beslutningskraft i mange lande og vil føre til politikerlede og handlingslammelse. Det skal vi undgå i Danmark.

Sag · V 1