Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
79 resultater for emneord "diskussion"
Er ministeren enig i, at vi bør have en grundig parlamentarisk diskussion af aflivningen af danske mink, herunder en diskussion af de faglige bevæggrunde, samt at vi bør have en politisk drøftelse af kompensationsordningen for minkavlerne?
Idet statsministeren i et interview med Berlingske Tidende (26. februar 2006) siger, »at ytringsfriheden indebærer, at alt kan sættes op til kritisk diskussion«, hvorefter statsministeren ikke længere vil diskutere, hvad statsministeren selv har sagt, og tager på ferie, hvilken lektie skal »får og bukke« så drage af dette forhold til ytringsfrihed og kritisk diskussion?
Om en diskussion af danske velfærdsydelser på europæisk plan.
Om Israel-Palæstina-diskussionen.
Mener statsministeren, at det er god praksis for Statsministeriets departementschef – som politisk neutral embedsmand – aktivt at forsøge at skubbe diskussionen på et koordinationsudvalgsmødet i en bestemt retning ved over sms at diktere andre mødedeltageres udsagn på mødet, sådan som sms’er, der er fremkommet i minkkommissionen, viser, at Statsministeriets departementschef har gjort overfor blandt andre tidligere departementschef i sundhedsministeriet, Per Okkels, på mødet den 3. november 2020?
Er statsministeren villig til at tage en diskussion af sine habilitetsregler, efter at det nu er kommet offentligt frem, at en fremtrædende konservativ minister i regeringen finder dem særdeles problematiske, i lyset af at der har været lagt låg på diskussionen om habilitetsregler siden maj 2005, fordi miljøministeren ulovligt har hemmeligholdt en mail til den Konservative Folketingsgruppe?
Anerkender statsministeren, at Danmark i princippet kan trække sine knap 500 soldater hjem fra Irak uden større problemer, men at der naturligvis kræves en omhyggelig og gennemtænkt exit-strategi fra amerikansk side i forhold til de godt 140.000 amerikanske soldater, og at der altså er både kvantitativ og kvalitativ forskel på diskussionerne om dansk tilbagetrækning og på diskussionen om en samlet koalitions-tilbagetrækning?
Finder statsministeren den offentlige diskussion i pressen af, hvorvidt Kinas premierminister Wen Jiabao var inviteret til de afsluttende forhandlinger på klimatopmødet særlig konstruktiv, og kunne statsministeren afslutte diskussionen i værdighed ved en gang for alle at fremlægge dokumentation for, at premierministeren rent faktisk var inviteret?
Er statsministeren enig i, at diskussionen om grønlandsk selvstændighed skubber Grønland tættere på USA, og at både Grønland og Danmark dermed er bedst tjent ved, at regeringen hurtigst muligt afviser muligheden for grønlandsk selvstændighed?
Hvad er den danske regerings holdning i de igangværende diskussioner i EU om en ny mellemlang- og langsigtet Cubastrategi?
Hvad er udenrigsministerens reaktion på diskussionen om Afghanistanstrategien i USA, Storbritannien og Tyskland?
Folketinget konstaterer, at det vil kræve nye initiativer og hurtig handling, hvis de danske klimamål skal indfries. At klimaforandringerne er den største krise, vi står over for, med betydning for bl.a. energipolitik, sikkerhedspolitik, migration, fødevareproduktion, vejr, byggeri, havvandstand, er hinsides diskussion. Derfor er det påkrævet, at Danmark allerede i år skruer tempoet i den grønne omstilling op samt internationalt presser på for langt mere ambitiøse og grundlæggende klimaomstillinger. Uligheden vokser både i Danmark og globalt. Det vil kræve aktive og målrettede politiske beslutninger både nationalt og internationalt, at fordele fremskridt, fremtidstiltro og reelle muligheder mere ligeligt og aktivt mindske den stadig mere ulige fordeling af rigdomme. Det er påkrævet at Danmark allerede i indeværende år påbegynder arbejdet, nationalt og internationalt, med at mindske uligheden og dermed fremme sammenhængskraft og fredeligere sameksistens. Partierne konstaterer, at en politik, der svarer på de udfordringer, føres bedst med en rød-grøn blok.
Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2023 til efterretning. Folketinget udtrykker sin stærke opbakning til rigsfællesskabet og anerkender de tætte historiske og kulturelle bånd mellem kongerigets tre dele. Folketinget konstaterer, at den grønlandske forfatningskommission i marts har afleveret sin betænkning herunder et forslag til en grønlandsk forfatning til naalakkersuisut. Folketinget understreger, at Grønlands og Færøernes fortsatte tilhørsforhold til Danmark ikke er til diskussion. Folketinget konstaterer, at Færøernes – og særlig Grønlands – geostrategiske placering i lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation som følge af Ruslands angreb på Ukraine understreger behovet for et tæt sikkerhedspolitisk samarbejde mellem alle dele af riget. Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for at styrke rigsfællesskabet og udbrede kendskabet til de tætte historiske, kulturelle og slægtsmæssige bånd mellem rigets tre dele.
Er ministeren enig med Benjamin Boe Rasmussen, der i Politiken den 3. juni 2022, i forbindelse med en diskussion om Create-aftalen og det nyligt indgåede medieforlig, giver udtryk for, at vi skal hegne Danmark inde i forhold til verden?
Vil ministeren forklare, hvorfor han har ændret holdning siden den 15. december 2021, hvor han i spørgetiden på spørgsmål nr. S 297 svarede, at »generelt synes jeg, at det kunne være klogt at få belyst, hvad ulykkesniveauet har været; og så må man jo derfra tage diskussionen og bede Arbejdsmiljørådet om at kigge på det igen«, så ministeren nu mener, at der ikke skal kigges på reglerne for pladeinddækning af smukke, gamle elevatorer igen, til trods for at der ikke foreligger dokumentation for, at der sker ulykker som følge af manglende pladeinddækning?
Vil ministeren indkalde partierne, sundhedsmyndighederne og interessenterne på foreningsområdet, bl.a. DIF, DGI, DUF, Firmaidrætten, Dansk Skoleidræt, udsattesporten og e-sporten, til et fælles møde med henblik på en diskussion af og fastsættelse af retningslinjer for, hvordan Foreningsdanmark kan genåbnes, og hvornår påtænker ministeren i givet fald at indkalde til et sådant møde?
Vil ministeren oplyse om baggrunden for ikke at invitere frie grundskoler og efterskoler til årets Sorømøde om inklusion, når knap 20 pct. af danske børn går i en fri grundskole, mens over halvdelen af eleverne i 10. klasse går på efterskole, herunder om ministeren mener, at inklusionsopgaven løses bedst ved at udelukke de frie grundskoler og efterskolerne fra at bidrage til den samlede diskussion om og løsning på inklusionsområdet?
Er ministeren enig i, at de, der bruger Arbejderbevægelsens Erhvervsråds tal for fattigdom »som en indikator på fattigdom, gør skade på diskussionen«, som statsministeren sagde det under åbningsdebatten i Folketingssalen?
Vil ministeren forklare, hvad hun mener med »mansplaining«, og hvorfor det var et relevant svar til en borger i en diskussion om friskoler?
Viser 1-20 af 79 resultater