Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
232 resultater for emneord "dræbte"
Er der nogle underbetalte ansatte, som det danske forsvar har benyttet sig af i Irak, der er blevet såret eller dræbt i forbindelse med deres arbejde for de danske styrker?
Finder udenrigsministeren, at det er et udtryk for en positiv stemning overfor EU-medlemskab, når tyrkiske medier fredag den 2. februar 2007 kunne offentliggøre fotos og videooptagelser af politifolk og militærpolitiofficerer, som poserede for kameraet sammen med en nationalist, der formodes at have dræbt en etnisk armensk journalist?
Kan ministeren bekræfte, at 1000 civile er blevet dræbt i kampene i Afghanistan i det seneste år og i så fald oplyse, hvilke konkrete initiativer ministeren vil tage for at stoppe drab på civile, som ISAF-styrken har ansvar for?
Overvejer regeringen i lyset af den forværrede situation i Afghanistan og det stigende antal dræbte, herunder drab på civile, om koalitionens strategi i Afghanistan er den rigtige?
Vil ministeren oplyse, hvilke retningslinjer som ISAF-styrken har for optegnelser over dræbte fjender og civile, herunder om disse retningslinjer er i overensstemmelse med Genevekoventionen?
Vil ministeren opfordre NATO til at gennemføre en undersøgelse af antallet af civile ofre for kamphandlingerne i Sydafghanistan, herunder hvor mange som er dræbt af ISAF-styrkerne?
Overvejer statsministeren i lyset af den seneste udvikling i Irak og det stigende antal dræbte, om koalitionens strategi i Irak er den rigtige?
Vil Danmark kræve af Kina, at de skal redegøre for alle dræbte og tilbageholdte under urolighederne i Tibet i marts - herunder særligt de 116 personer, som officielt er fængslet inden afholdelsen af OL, som ønsket af Amnesty Internationals generalsekretær i brev til Kinas præsident?
Vil ministeren sikre, at der gennemføres en uvildig undersøgelse af, hvordan det kunne gå til, at der tilsyneladende var flere telefoniske kontakter med politiet, fra den lejlighed hvor en 17-årig pige i Hjørring blev dræbt, i timerne inden drabet, uden at politiet reagerede?
Hvad vil regeringen, bilateralt og gennem EU, gøre for at stoppe overgreb på fagforeningsmedlemmer i Guatemala, efter at fem medlemmer af bananarbejdernes fagforeninger er blevet dræbt siden årsskiftet, og vil den manglende respekt for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder få konsekvenser for de igangværende forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og Centralamerika?
Agter regeringen at tage skridt over for Røde Kors og andre organisationer for at få disse til at reagere i henhold til deres pligt til at hjælpe en befolkning, der er blevet angrebet, dræbt og såret?
Vil ministeren tage initiativ til at skabe lovhjemmel for at bilister, om hvem der er bestyrket mistanke om, at de har dræbt andre i færdselsulykker, med det samme efter ulykken fratages deres kørekort, således at de ikke kan køre bil frem til retssagen, hvor der skal træffes beslutning om deres skyld og eventuelt fældes dom?
Fastholder udenrigsministeren, at det armenske folkemord er »et historisk spørgsmål, som det bør overlades til historikere at besvare«, jf. Udenrigsudvalget alm. del (2007-2008, 2. samling) svar på spørgsmål 13, efter det på ny er kommet frem, at op mod 1 mio. armenere blev dræbt i perioden 1915-16?
Er ministeren enig med BAT-kartellet i, at en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse til både danskere og udlændinge, der skal arbejde på en byggeplads, er en vigtig vej til at undgå dødsulykker på byggepladserne i Danmark, hvor der allerede nu er blevet dræbt 13 arbejdere i år, eller lige så mange som hele sidste år?
Har regeringen protesteret over det amerikanske angreb på syrisk territorium i oktober 2008, hvor flere børn angiveligt blev dræbt?
Vil ministeren sende det klare signal til de somaliske pirater, der har truet med at slå den danske familie fra Kalundborg – herunder tre børn – og deres gaster ihjel, at såfremt det sker, vil de pågældende pirater også blive dræbt?
Mener ministeren, at det er i orden, at et dyrehospital, der har fået indleveret en bortløben kat, nøjes med at kontakte en person via Facebook, og hvis ejeren ikke reagere der, om det så er i orden, at dyrehospitalet afliver katten, hvilket er beskrevet i artiklen »Facebook dræbte min kat« på eb.dk den 19. januar 2012, og har dyrehospitalet efter ministerens opfattelse overholdt lovgivningen for så vidt angår orientering af ejeren inden aflivning?
Hvad er baggrunden for, at udenrigsministeren under sit ophold i Israel ikke har følt anledning til at kritisere Hamas' terrorangreb ved Simeons Grav, hvor en terrorist brugte sin bil til at torpedere en menneskemængde, hvor en blev dræbt og flere sårede, og er ministeren ikke enig i, at forudsætningen for en fredelig udvikling i Israel, er at Hamas omgående afstår fra disse angreb?
Finder ministeren det problematisk, at en organisation som Hizb ut-Tahrir, der tidligere har tilkendegivet ønsket om at danske soldater måtte blive dræbt og opfordret til drab på danske jøder, tilsyneladende bruger en dansk sportsklub som affyringsrampe for sin egen politiske agenda, og hvordan forestiller ministeren sig i bekræftende fald, at dette vil kunne undgås?
Viser 81-100 af 232 resultater