Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
51 resultater for emneord "ensartethed"
Hvorledes kan en »ensartet praksis i skatteankenævnene først og fremmest søges opnået ved anvendelse af ToldSkats øvrige tilbysnbeføjelser« ske i praksis, jf. ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2698, herunder specielt i sager, hvor der ikke kun er tale om at få en ensartet praksis, men hvor der er tale om afgørelse af nøjagtigt det samme retsforhold, hvor der er flere deltagere i et interessentskab eller kommanditselskab, der har del i samme transaktion, men som følge af deltagerbeskatningen afgøres deltagernes klage over skattemyndighedernes afgørelse af forskellige skatteankenævn?
Agter ministeren at tage initiativer, der kan sikre en mere ensartet behandling af kontanthjælpsmodtagere, starthjælpsmodtagere og pensionister kommunerne imellem, og hvad er ministerens holdning til den forskelsbehandling, der ligger i, at kontanthjælpsmodtagere tilsyneladende forventes at kunne klare sig for mindre end pensionisten?
Vil ministeren sørge for, at den nyligt nedsatte infrastrukturkommission også vil beskæftige sig med hele jernbanens hovedstrækning København-Fredeikshavn, og samtidig fremme, at togbetjeningen af Vendsyssel ikke bliver ringere end i andre landsdele, og vil ministeren i samme forbindelse garantere, at det også er regeringens politik at skaffe en stabil, ensartet togtrafik samt en omfattende renovering af skinnenettet, signaler m.v. i Vendsyssel?
Når man i både Canada og England har erfaring med at tilpasse de væbnede styrkers uniformeringskodeks, med henblik på at personer med religiøst/etnisk betonet hovedbeklædning kan deltage aktivt i de væbnede styrker - i Canada bl.a. med udarbejdelsen af en special uniform til muslimske kvinder - vil ministeren da undersøge, hvilke erfaringer man har gjort sig i disse lande i forhold til at åbne op for at ansatte i forsvaret bærer religiøst/etnisk betonet hovedbeklædning, herunder hvordan man har håndteret problemet omkring »sikkerhed« og »ensartethed«, og mener ministeren i forlængelse heraf, at Danmark vil kunne lære af disse erfaringer med henblik på at eliminere de bekymringer, ministeren har omkring sikkerhed og ensartethed?
Hvordan vil ministeren sikre en ensartet behandling af mennesker med apopleksi, da man kan se, at Region Sjælland halter langt bagefter de andre?
Hvad er ministerens holdning til, at der er store forskelle kommunerne imellem i det serviceniveau, som kommunerne tilbyder handicappede, og hvad vil ministeren konkret foretage sig med henblik på at sikre en mere ensartet service til handicappede i landets kommuner?
Mener ministeren, at det er «lighed i sundhed», og at det sikrer borgerne en ensartet behandling, når transkønnede kun kan få behandling i hovedstaden?
Vil ministeren oplyse, hvordan embedslægernes tilsyn på ældreområdet foregår, og om det foregår på en ensartet måde over hele landet?
Er ministeren korrekt citeret i Aarhus Stiftstidende mandag d. 6. december 2004, om at tegnsprogstolke er ensartet uddannet og derfor kan løse alle tolkeopgaver, og hvis det er korrekt citeret, vil ministeren da oplyse, hvordan dette hænger sammen med, at Jysk Tolkeservice samtidig har måttet erkende, at der var opgaver, som de ikke var i stand til at løse på grund af tolkeopgavens sværhedsgrad?
Hvordan vil regeringen sikre et ensartet sikkerhedsniveau på en regional vej, der går igennem flere kommuner?
Kan ministeren bekræfte, at retssikkerheden for personer, der søger om arbejds- og/eller opholdstilladelse (herunder familiesammenføring) i Færøerne er intakt og ensartet, og kan ministeren bekræfte, at behandlingen af sagerne følger forvaltningsloven og god forvaltningsskik?
Vil ministeren i samarbejde med amterne/regionerne tage initiativ til at udarbejde en national handlingsplan, der kan sikre en ensartet afdækning af problemerne med giftgrunde, og at oprensningen af disse sker på en måde, hvor grundvandet, menneskers sundhed og vandmiljøet sikres?
Vil ministeren i samarbejde med amterne/regionerne tage initiativ til at udarbejde en national handlingsplan, der kan sikre en ensartet afdækning af problemerne med giftgrunde, og at oprensningen af disse sker på en måde, hvor grundvandet, menneskers sundhed og vandmiljøet sikres?
Skal ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2701, at »Jeg finder derfor ikke, at der i praksis vil være større forskel på den nuværende retstilstand på området og retstilstanden efter den 1. november 2005« forstås således, at ministeren ikke har kritik af den hidtidige praksis, og hvis det er tilfældet, hvad er så baggrunden for, at der er foretaget ændring i bestemmelsen ved vedtagelse af den nye skatteforvaltningslov, der træder i kraft 1. november 2005, således at det rent faktisk ikke kan sikres, at deltagere i samme interessentskab bliver behandlet ensartet skattemæssigt af skatteankenævnene?
Har regeringens handleplan om diabetes, november 2003, bevirket, at diabetesbehandlingen er blevet ensartet i hele landet, og har planen resulteret i den ønskede reduktion af senkomplikationer hos diabetikere, herunder reduceret forekomst af blindhed, fodsår, amputationer og dialysekrævende nyresygdom, og i benægtende fald hvilke foranstaltninger agter ministeren da at iværksætte for bl.a. at opnå de i planen omtalte samfundsøkonomiske besparelser?
Hvis markedsføring af usunde føde- og drikkevarer over for børn skal begrænses ved industriens selvregulering, hvad vil ministeren så gøre for at sikre et ensartet niveau af regulering og en troværdig håndhævelse?
Hvad agter ministeren at gøre aktivt for at sikre, at Vandrammedirektivets miljømål fastlægges på et tilstrækkeligt og ensartet grundlag ved at forpligte medlemsstaterne til at udfylde de nuværende datahuller og ved at gentage den igangværende interkalibrering i 2007, når bedre data er tilvejebragt?
Er ministeren enig med EU-Kommissionen i, at det er i overensstemmelse med ”et højt og ensartet niveau for personkontrol”, når borgere i EU uhindret kan rejse mellem Paris og København under navnene ”Anders And” og ” Fætter Højben”, samt at det er muligt for de nationale regeringer at forudse, hvornår terrorister passerer den danske grænse?
Hvad vil ministeren gøre, så unge med psykosociale problemer kan tilbydes et professionelt ensartet behandlingstilbud, der sikrer at de unge menneskers bopæl ikke er en bestemmende faktor for kvaliteten af et evt. behandlingsforløb, idet rapporten har vist at tilbudene er meget forskellige, præget af tilfældighed og i visse tilfælde direkte uhensigtsmæssige?
Viser 1-20 af 51 resultater