Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
6.659 resultater for emneord "følge"
Hvad er ministerens holdning til, at Danmark bør påbegynde udviklingen af en dansk militærmanual, og hvad kunne en relevant tidsplan, i følge ministeren, for en sådan militærmanual i givet fald være?
Hvordan vurderer regeringen på baggrund af Kommissionens statusrapport herom mulighederne for at få ændret opholdsdirektivet - og hvad har regeringen gjort for at følge op på den politiske aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen om Metockdommen med henblik på at få ændret direktivets tekst, så der indføres et krav om lovligt ophold, før reglerne kan anvendes?
Agter ministeren at tage initiativ til at lovliggøre besiddelse af peberspray hos lovlydige borgere som følge af de mange hjemme- såvel som gaderøverier, hvor sagesløse borgere risikerer livet, når de bliver holdt op med skarpladte våben og i nogle tilfælde tapes for luftvejene samt udsættes for vold med risiko for at miste livet?
Hvad er statsministerens holdning til, at Kommissionen nu opfordrer medlemslandene til at følge USA's eksempel og sætte loft over direktørlønninger i de banker og finansinstitutioner, som får del i en offentlig hjælpepakke, jf. Ritzau den 6. februar 2009?
Vil ministeren tage initiativ til en dialog med fastfood-branchen for at få dem til frivilligt at opgive den såkaldte »free refill-ordning«, hvor kunderne kan drikke ubegrænsede mængder sodavand, med deraf følgende sundhedsmæssige problemstillinge?
Vil ministeren oplyse, om han på baggrund af svar på spørgsmål nr. S 969 vil henstille til regionerne, at de nøje følger de retningslinier, der er gældende i Det Nationale Indikatorprojekt?
Er ministeren enig i, at fremtidens udfordringer med hyppigere ekstrem regn og heraf følgende risiko for oversvømmelser gør det helt oplagt at satse på midler til test- og demonstrationsprojekter, som kan sikre en bæredygtig håndtering af vand i byer og give danske virksomheder en mulighed for at få en konkurrencemæssig fordel på dette marked i Europa og globalt?
Vil ministeren udarbejde en officiel opgørelse over antallet af gylleudslip, med mængdeangivelser og geografiske data, så borgerne kan følge med i, hvor omfattende problemerne med gylleudslip er i Danmark?
Mener ministeren, at det er gavnligt og retfærdigt, at dagpengenes dækningsprocent i den seneste årrække er blevet stadig lavere, med det resultat, at en gennemsnitlig lønmodtager oplever en indkomsttilbagegang på 200.000 kr. som følge af arbejdsløshed, og vil ministeren i modsat fald være med til at hæve dagpengesatsen?
Hvad vil ministeren gøre for at hjælpe de mennesker, der på grund af den lave dagpengedækning havner i økonomisk ruin som følge af den arbejdsløshed, som den økonomiske krise har udløst?
Mener ministeren, at den kommende bankpakke skal følges af krav om etiske retningslinjer for, hvilke lån m.m. banken kan yde?
Hvordan forsvarer ministeren det velfærdstab, der opstår, ved at priserne i landets SFO’er stiger på grund af kommunernes pressede økonomi med mange udmeldelser til følge, når regeringen under valgkampen lovede mere og bedre velfærd?
Hvilke nye initiativer vil regeringen tage for at følge udviklingen i og for at forhindre arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, der aftales eller besluttes inden for Danmarks grænser?
Hvordan vil ministeren sikre, at de faglige, specialiserede tilbud til børn med kommunikative funktionsnedsættelser, som er opbygget på de tidligere amtskommunale kommunikationscentre, ikke forsvinder som følge af kommunalreformen?
Er ministeren villig til at pålægge politiet at indføre alle sager om hundeoverfald, uanset race/type, i en offentlig tilgængelig, oversigts form, så Retsudvalget og andre kan følge med i ; hændelse, dato, sanktion i forhold til gerningshund og opfølgning?
Vil ministeren placere ansvaret for, at 26 sager ikke kom med i rapporten om politisvigt samt redegøre for, hvilke konsekvenser der kan følge af beslutningen?
Er ministeren tilfreds med, at borgerne i seks fynske kommuner tilbydes et serviceniveau, der ligger væsentligt under landsgennemsnittet, og et skatteniveau som ligger væsentligt over, og at dette i følge seks fynske borgmestre skyldes, at de seks fynske kommuner samlet har sociale udgifter på over en halv milliard kroner, som ikke dækkes på grund af den tekniske udformning af det udlingningssystem vedr. den kommunale økonomi, som hører under ministerens område?
Hvad er ministerens holdning til, at Odsherred Kommune har problemer med likviditeten som følge af manglende inddrivelse fra SKAT?
Vil ministeren støtte Kommissionens forslag om, at der satses på buffer strips langs vandløb og bevarelse af læhegn, grupper af træer, vandhuller og andre former for landskabselementer som et led i gennem god landbrugs- og miljøtilstand (GLM) at erstatte den ødelagte natur, som følge af den ophævede braklægningsordning?
Viser 2.081-2.100 af 6.659 resultater