Udforsk Folketinget

Søgeresultater

Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.

3.597 resultater for emneord "følge"

Med henvisning til ministerens udtalelser i det fælles debatindlæg i Altinget den 18. september 2025, »Fremtrædende Venstre-kvinder: LA taler igen og igen kvinder ned. Det hører hjemme i 1950'erne«, samt i sit opslag herom på Facebook, kan ministeren så selv se det ironiske i, at hun i sit debatindlæg kalder Liberal Alliances barselspolitik for »u-liberal« og »et tilbageskridt for ligestillingen«, når Struer Kommunes Venstre-borgmester i en kommentar til ministeren skriver, at i Struer »[…] arbejder vi efter principperne »pengene bør følge barnet« og »størst mulig frihed til den enkelte familie« i fuld tillid til at den enkelte familie er de bedste til at vurdere hvad der passer bedst til dem og deres børn - og den livsstil man nu hver især ønsker at leve« og fortsætter: »Det kalder jeg liberalt - og det troede jeg ærlig talt også var det generelle synspunkt i Venstre!«, hvorefter Struers Venstre-borgmester skriver, at hun bliver »ærligt talt lidt provokeret over retorikken om at presse »kvinderne tilbage til kødgryderne««?

Sag · S 49

Vil ministeren tage initiativ til at følge anbefalingerne fra Dyreetisk Råd angående den konventionelle griseproduktion i Danmark, hvor det udtales: »Samlet set sætter Det Dyreetiske Råd spørgsmålstegn ved, om den nuværende avl af svin lever op til intentionerne i § 38 i bekendtgørelsen om hold af grise om, at man ud fra avlen af grisene med rimelighed skal kunne forvente, at de kan holdes uden at skade deres sundhed eller velfærd. Rådet har svært ved at se, at avlen hidtil har prioriteret denne forventning ud over de aspekter, der samtidig er knyttet til produktionsmæssige interesser.«?

Sag · S 1397

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af de relevante aftaler i henhold til artikel XXI i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) med Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Kina, Columbia, Cuba, Ecuador, Filippinerne, Hongkong (Kina), Indien, Japan, Korea, New Zealand, Schweiz, Det Særskilte Toldområde Taiwan, Penghu, Kinmen og Matsu (Kinesisk Taipei) og USA om de nødvendige kompensationsjusteringer som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Østrigs, Polens, Sloveniens, Slovakiets, Finlands og Sveriges tiltrædelse af EU

Sag · KOM 733

Giver omtalen af sagen i medierne, hvor Psykiatrisk Skadestue i Aalborg tilsyneladende undlader at indlægge en skizofren borger på trods af gentagne ønsker om dette, og på trods af at den pågældende borger chikanerer, truer og er voldelig overfor sine naboer, ministeren anledning til at følge op på den konkrete sag og tage initiativer, så svært psykisk syge, som ham, får den rette hjælp, og de berørte hadsundborgere igen kan føle sig trygge i deres eget kvarter og hjem?

Sag · S 1357

Forslag til lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og forskellige andre love. (Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.).

Sag · L 214

Folketinget tager statsministerens redegørelse om rigsfællesskabet 2025 til efterretning. Folketinget konstaterer, at den alvorlige internationale sikkerhedspolitiske situation i stigende omfang også berører rigsfællesskabet med det uacceptable pres fra USA om at overtage Grønland. Folketinget noterer sig, at der er et tæt samarbejde mellem de tre lande om relevante udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål. Folketinget bakker op om rigsfællesskabet og opfordrer til, at samarbejdet udvikles og moderniseres baseret på gensidig respekt, ligeværdighed og fælles værdier. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at følge Færøernes og Grønlands økonomi. Folketinget opfordrer endvidere til, at Danmark bidrager til samarbejde om erhvervsudvikling og investeringer i f.eks. kritisk infrastruktur, herunder også i forhold til EU, hvis der er ønske om dette. Folketinget konstaterer, at Danmark, Færøerne og Grønland har et godt samarbejde på en lang række områder, og opfordrer regeringen til, at udeståender på danske ansvarsområder på Færøerne og i Grønland prioriteres og løses.

Sag · V 87

Den voksende ulvebestand i Danmark medfører problemer med utryghed og angreb på husdyr i de områder, hvor ulven færdes, det kræver nye værktøjer. Forvaltningen af ulven skal ske inden for EU-retten. At ulven igen er en del af den danske natur betragtes af bl.a. naturentusiaster som positivt, fordi det bidrager til biodiversiteten. Folketinget anerkender, at handlingsplanen om ulve giver nye værktøjer til udfordringerne med ulve, ikke mindst nye muligheder for at regulere problemulve, der angriber husdyr bag sikrede hegn eller mister skyheden og færdes i byer, mere information til borgere og en minitrepart til at styrke beskyttelsen af husdyr. Folketinget lægger vægt på, at disse tiltag følges til dørs, og at det løbende vurderes, om der er behov for yderligere tiltag, i dialog med Vildtforvaltningsrådet, husdyrholdere samt lokalbefolkningen. Det skal ligeledes sikres, at borgere, der ser ulven forkerte steder, kan ringe til myndigheder og få professionel hjælp til håndteringen.

Sag · V 80

Viser 441-460 af 3.597 resultater