Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
1.738 resultater for emneord "følge"
Vil ministeren oplyse, hvor mange der dør om året i Danmark som følge af henholdsvis livmoderhalskræft og pneumokokrelateret sygdom, herunder meningitis?
Når der med offentliggørelsen af MTV-rapporten om HPV-vaccination nu foreligger dokumentation for, at vi i Danmark har en af de højeste forekomster af livmoderhalskræft i EU, og at der hvert år dør ca. 175 kvinder i Danmark som følge af sygdommen, mener ministeren så, at det er forsvarligt ikke hurtigst muligt at træffe beslutning om at indføre HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet?
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen agter at videreføre kampagnen »6 om dagen«, som jo har vist sig at give danskerne kendskab til rådet om at spise 600 g frugt og grønt om dagen, men endnu ikke i væsentligt grad har fået danskerne til at følge det?
Vil ministeren tage stilling til den konkrete sag om udbygning med 19 boliger i et lavbundsområde i Vadehavet på baggrund af den viden, vi i dag har om forventede vandstigninger og vejrekstremer som følge af klimaforandringerne og vil ministeren foretage en vurdering af, om denne sag er et enkeltstående tilfælde på dårlig planlægning?
Kan ministeren bekræfte, at Novo Nordisk Fondens tildeling af 600 millioner kroner til proteinforskningen på Københavns Universitet fører til, at der automatisk følger 80 millioner offentlige kroner med, som omtalt i Information den 14. maj 2007?
Hvad tror ministeren er formålet, når kommunerne vedtager standarder på det sociale område, for hvad handicappede kan få af hjælp, som det eksempelvis er sket i Aalborg Kommune, der har besluttet, at der som udgangspunkt kun kan bevilges dækning af merudgifter til mere end to fritidsaktiviteter, hvis det skønnes nødvendigt som en følge af handicappet, at et barn går til mere end to aktiviteter, eller at det kan sandsynliggøres, at fritidsaktiviteten er dyrere end normalt?
Vil ministeren, da virksomheder, der har pligt til at indbetale lønsumafgift, skal medregne refusion til fleksjob i grundlaget for lønsumafgiften og dermed ikke modtager nogen arbejdsydelse, gøre rede for, hvilke initiativer han agter at tage for at ændre de eksisterende regler på området og de eventuelle økonomiske følger heraf?
Vil ministeren oplyse, om kvinder med den hormonforstyrrende sygdom PCO (Polycystisk Ovarie Syndrom) også indgår i gruppen af kvinder, der diagnosticeres som uforklarlig barnløse, og herunder oplyse om man har en opgørelse over, hvor mange kvinder der lider af PCO og dermed er blevet henvist til behandling for barnløshed?
Vil ministeren redegøre for, hvorfor NFA valgte ikke at følge op på mødet med 3F Kastrup, hvor der var enighed om, at den sundhedsmæssige risiko ved arbejdet i lufthavnen skulle undersøges?
Vil ministeren oplyse, hvad ministeren mener om, at nogle forældre ser sig nødsaget til selv at betale for testning i forhold til deres ordblinde barn, fordi kommunen afviser testningen, og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om han finder det rimeligt, at kommunerne på denne måde kan begrænse udgifterne til udredning, når følgen er, at barnet får forkert eller utilstrækkelig specialundervisning?
Hvordan stemmer ministerens opfattelse af prostitution som et socialt problem, der skal bekæmpes med statslige midler, overens med det syn på prostitution, der ligger i vejledningen "Seksualitet - uanset handicap", hvor der bl.a. står: »Det er tilladt for en hjælpeperson at instruere i onani, tage kontakt til en prostitueret samt hjælpe den pågældende til samleje. Hjælpepersonen må i nogle tilfælde følge personen til den prostituerede.«?
Vil ministeren oplyse, om bortfald af merudgiftsydelse som følge af 65-års-grænsen kan kompenseres ved, at en mindre del end hidtil af et eventuelt plejetillæg modregnes i en eventuel hjælpeordning?
Vil ministeren udtømmende og gennem konkrete eksempler redegøre for betingelserne for, at udgifter til ekstra varme som følge af en funktionsnedsættelse kan medregnes i merudgiftsydelsen efter § 100?
Vil ministeren oplyse de samlede direkte og indirekte tilskud som Landbrugsrådet modtager fra staten, herunder fra Fødevareministeriet, som følge af seneste finanslov?
Vil ministeren oplyse de samlede direkte og indirekte tilskud som Landbo Ungdom modtager fra Fødevareministeriet som følge af seneste finanslov?
Skal ministerens svar af 12. jan. 2007 på spørgsmål nr. S 1555 forstås således, at det er ministerens opfattelse, at det kun er undervisningsforløb, der følger efter en foretaget test, der kan gøre en væsentlig forskel for elevernes faglige niveau, mens undervisningsforløb, der går forud for, ikke kan, selvom de er af mellem to eller tre måneders varighed?
Hvordan vil ministeren sikre, at TV2 ikke giver TV2 Sport en konkurrenceforvridende fortrinsstilling ved udnyttelsen af de rettigheder, som TV2 ikke vil vise på hovedkanalen, og hvordan vil ministeren mere generelt sikre, at TV2 overholder reglerne om sublicensiering af EBU-rettighederne og de heraf følgende ligebehandlingsforpligtelser?
Vil ministeren oplyse, hvilke kommuner der har omlagt fritidshjems ordninger til skolefritidsordninger i forbindelse med budgetlægningen 2007, samt i hvilke kommuner omlægningen har medført øget brugerbetaling for forældrene, og i hvilke kommuner omlægningen har medført lavere brugerbetaling for forældrene opgjort procentvis og i kr, og vil ministeren opgøre provenu over de samlede stigninger som følge af omlægningen opgjort i procent og kr. samt de samlede fald i betalingen?
Vil ministeren opgøre effekterne af hhv. AF's indsats i 2006 og effekterne af andre aktørers indsats i 2006, idet begge opgørelser bedes følge de kategorier, som andre aktører aflønnes efter, og idet redegørelsen bedes være opdelt på alle AF-regioner?
Viser 621-640 af 1.738 resultater