Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
3.597 resultater for emneord "følge"
Vil ministeren kommentere, om det giver anledning til bekymring, når borgere med psykiske problemer i højere grad afviser løsningsforslag om at søge hjælp og tage diverse kurser som følge af coronakrisen, jf. JydskeVestkystens artikel »Hjælpelinjer ikke synderligt pressede under coronakrisen« bragt den 15. april 2020?
Vil ministeren i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 250 oplyse, om ministeren virkelig mener, at alvorligt syge sengeliggende patienter med kraftige meningitissymptomer, ældre borgere med høj feber som følge af lungebetændelse og børn med høj feber – der kan have svært ved at bevæge sig – i øjeblikket er de facto afskåret fra at modtage hjemmebesøg fra en vagtlæge og derfor selv skal bevæge sig hen til en akutklinik, selv om der angiveligt ikke er tegn på coronasmitte?
Er ministeren enig i, at myndighedernes tolkning af bekendtgørelsen om forbud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 umuliggør førkampsarrangementer for fodboldkampe, uagtet at de følger alle retningslinjer for restaurationer?
Vil regeringen følge anbefalingen fra over 300 af Europas førende eksperter på it-området og introducere en covid-19-app, der lagrer data decentralt, således at der tages højde for borgernes ret til privatliv?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at udenlandske statsborgere p.t. er totalt afskåret fra at få behandlet en ansøgning om forlængelse af deres turistvisum, medmindre der er tale om rettelse af biometriske fejl, med henvisning til at Udlændingeborgerservice er nedlukket som følge af coronavirus og at forlængelse af et turistvisum ifølge Udlængeborgerservice samtidig er kædet sammen med et personligt fremmøde på kontoret i Næstved, og vil ministeren tage hurtigt initiativ til, at kontoret genåbnes, eller at man muliggør skriftlig eller telefonisk sagsbehandling?
Hvordan vil ministeren sikre, at et friluftsteater som Jels Vikingespil ikke risikerer at måtte lukke som følge af coronakrisen, når de ikke er berettiget til de økonomiske hjælpepakker?
Som ministeren er blevet gjort opmærksom på, har lukningen af flere af grænseovergangene mellem Tyskland og Danmark i forbindelse med coronakrisen skabt udfordringer for landbruget i Sønderjylland – overvejer ministeren i den forbindelse at følge landbrugets ønske og åbne grænseovergangen ved Pebersmark for landbruget, og i så fald hvornår?
Hvordan vil ministeren sikre, at der er helt klare retningslinjer for erhvervslivet, når de genåbner eller fortsat holder åbent under coronakrisen, så de ikke risikerer samme uheldige udskamning fra ministeren, som IKEA oplevede, selv om de følger lovgivningen og de sundhedsfaglige anbefalinger?
Er det tiltænkt at begrænse covid-19-hjælpepakkerne for selskaber, der har haft underskud i sidste regnskabsår, som følge af særlige omstændigheder, ulykke, brand eller særlige udfordringer med salgspriserne i 2019?
Er ministeren enig i, at forældre til børn, som fra den 16. marts ikke har kunnet få deres børn passet i daginstitution grundet nedlukningen som følge af covid-19, retfærdigvis bør blive kompenseret af staten for den pasningsydelse, som de ikke har haft gavn af?
Hvad er ministerens holdning til, at bankerne i stadig stigende omfang afskærer ældre og udsatte borgere fra at hæve kontanter som følge af enten nedlæggelse af bankfilialer eller fjernelse af mulighed for kontanthævning, og hvad vil regeringen helt konkret gøre for at sikre disse borgeres muligheder for at kunne hæve kontanter uden brug af hævekort?
Mener ministeren ikke, at der bør oprettes en særlig hotline for sundhedspersonale og andre, der bl.a. trues eller chikaneres online af vaccineskeptikere m.fl. som en følge af, at de udfører deres arbejder under covid-19 og fortæller om det?
Vil ministeren kommentere hvert af følgende uddrag fra kommunens indledning til Rambøll-rapporten »Lynetteholm – trafikale scenarier. Hel eller delvis bil-fri bydel«, idet det ønskes oplyst, om regeringen er enig i at forfølge disse pointer ved præmisserne for udviklingen af Lynetteholmen og derfor også vil modvirke etableringen af Lynetteholmen som bilfrit område: »En hel bilfri bydel udfordrer den samlede business case for Lynetteholmen, da det reducerer byggeretspriserne.«, »Rådgiver vurderer, at det kan være sværere at sikre en mangfoldig og bredt sammensat bydel i det helt bilfri scenarie, da man muligvis vil afskære en del af de potentielle tilflyttere, som ejer bil, fra at flytte til Lynetteholm. Efterspørgslen vil her i højere grad komme fra ikke-bilejere, som gennemsnitligt har et lavere rådighedsbeløb.«, »I det bilfrie scenarie påvirkes særligt markedsværdien på erhvervs- og ejerboliger negativt. Det smitter af på byggeretspriserne, hvilket trækker hele billedet i en negativ retning økonomisk.«, »Da markedsværdien er udslagsgivende for byggeretsprisen, er en vigtig forudsætning, at efterspørgslen er tilpas stor.« og »Analysen viser, at der er størst negativ konsekvens for finansieringen af Østlig Ringvej ved at etablere Lynetteholmen som bilfri.«?
Vil ministeren forklare, hvorfor freelancere med B-indkomst uden cvr-nr. fortsat er afskåret fra at søge på Virksomhedsguiden, hvis de er ramt af »det lille« forsamlingsforbud på 50 deltagere eller er leverandører til virksomheder, der har fået forbud mod at holde åbent efter kl. 22, når aftalen om forlængelse af hjælpepakker fra den 27. oktober slog fast: »Følgende kompensations- og garantiordninger forlænges til og med den 31. januar 2021: Kompensationsordningen for selvstændige, freelancere og kombinatører mv., herunder kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomst og sæsonafhængige (inkl. kompensation for leverandører til virksomheder ramt af forbud mod at holde åbent og begrænsning i åbningstid samt for leverandører til private fester og sociale begivenheder med mindst 50 deltagere afholdt uden for private hjem). Herunder er aftalepartierne enige om, at freelancere, kombinatører og kunstnere uden CVR-nr., fx professionelle musikere, lys- og lydudstyrsleverandører mv., omfattes også af de i dette punkt nævnte kompensationsordninger«?
Hvordan mener ministeren, at vi skal sikre, at frivillige idrætsforeninger, der modtager en negativ børneattest på en frivillig i foreningen, reagerer og ekskluderer frivillige med en negativ børneattest, og vil ministeren tage initiativ til, at DIF i anonymiseret form får adgang til viden om, hvorvidt en forening har modtaget en negativ børneattest, så de har mulighed for at følge op og i værste fald ekskludere foreninger, der ikke håndterer sager om frivillige med negative børneattester?
Hvordan har ministeren tænkt sig at rette op på de godt 6.000 mistede arbejdspladser i landdistrikterne som følge af regeringens ødelæggelse af minkbranchen?
Vil regeringen tage særlige initiativer for at skabe vækst i Nordjylland som følge af nedlukningen?
I forlængelse af de eksempler, der har været fremlagt i bl.a. Dagbladet Børsen, om den finansielle branches forskelligartede beregning af markedsværdier for swaps og de deraf følgende konsekvenser i form af konkurser og betydelige merudgifter for virksomhederne, er det på denne baggrund ministerens holdning, at der i dag eksisterer ensartede og fair beregninger for markedsværdierne for swaps, og såfremt det ikke er ministeren holdning, vil regeringen så fremlægge konkrete initiativer til at ændre disse beregninger?
Vil ministeren tage initiativ til at indføre strafrenter for flyselskaber, som ikke overholder fristen for refundering af flybilletter til deres kunder fastsat af Trafikstyrelsen som følge af covid-19, eller på anden vis sanktionere for manglende tilbagebetalinger?
Viser 781-800 af 3.597 resultater