Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
3.597 resultater for emneord "følge"
Vil ministeren oplyse fremgangen i rådighedsbeløbet i årene 2002-2005 for en gennemsnitlig boligejer i henholdsvis hus og ejerlejlighed i hver af landets kommuner som følge af stoppet for stigninger i ejendomsværdiskatten, som blev indført med skattestoppet i 2002?
Vil udenrigsministeren redegøre for hvorvidt parkeringsafgift er omfattet af udenlandske diplomaters immunitet som følge af Wienerkonventionen, og hvis dette er tilfældet, hvorledes vil udenrigsministeren så sikre sig, at udenlandske diplomater fremover betaler skyldige parkeringsafgifter?
Vil ministeren kommentere det - af Patientforeningen Danmark oplyste - faktum, at hviletidsregler for ansatte i det offentlige sundhedsvæsen følger afdelingen og ikke sundhedspersonen og dermed den foreliggende kendsgerning, at f.eks. læger vil være for trætte til at varetage hvervet ved akutte sygdomstilfælde på betryggende og forsvarlig vis, hvilket skønnes at kunne have en invaliderende effekt på patienterne, og agter ministeren at træffe foranstaltninger til, at der fastsættes en øvre grænse for den tilladte længde af lægevagterne og i givet fald, da inden for hvilken tidshorisont?
Kan ministeren bekræfte, at Velfærdskommissionens formand Torben M. Andersens udsagn i Politiken den 9. oktober 2005 om, at »modtagere af overførselsindkomster – som følge af satsreguleringsloven – får del i velstandsstigningen på lige fod med alle andre«, ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, da der netop sker et fradrag i reguleringen af overførselsindkomsterne til satsreguleringspuljen?
Vil udenrigsministeren i forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 3531 (folketingsåret 2004-05, 2. samling) fremlægge dokumentation for, at der findes "et handelsliberalt og udviklingsvenligt resultat af Doharundeforhandlingerne", som er i alle WTO-medlemmers interesse, forestået således, at ethvert udviklingsland opnår en økonomisk gevinst som følge af forhandlingerne, uden at det indebærer kontant kompensation?
Kan ministeren oplyse, hvor mange samværsforældre der har oplevet væsentlige indskrænkelser i eller ophør af samvær med deres børn som følge af bopælsforælderens flytning til udlandet?
Når ministeren nu har konstateret, at der i Danmark er øget ulighed, og siden hævder, at ministeren ønsker at bekæmpe sociale skel, hvilke af regeringens initiativer må så følgelig revideres, så de ikke længere uddyber den sociale ulighed, men tværtimod i overensstemmelse med regeringens angivelige ønske om at bekæmpe sociale skel må justeres for at indfri de nye ambitioner?
Vil ministeren redegøre for, hvorfor de øvrige EU-lande først 9 dage efter den første forgiftningssag som følge af de polske hindbær bliver orienteret om sagen?
Hvordan kan ministeren sikre sig, at udlændingelovens § 31, stk. 1 og 2, i praksis overholdes, når ingen dansk myndighed følger op på det videre forløb, efter at en udvist asylansøger er blevet sendt hjem?
Betyder ministerens svar på spørgsmål nr. S 3709, at ministeren ikke vil garantere, at alle de opioidafhængige, som pt. er i medicinsk substitutionsbehandling, vil kunne fortsætte med denne behandling på minimum samme vilkår som nu, når kommunerne overtager myndighedsansvaret som følge af strukturreformen?
Kan ministeren bekræfte, at der i FN-konventionen om forbud mod tortur i artikel 15 står, at enhver deltagende stat skal sikre, at enhver udtalelse, om hvilken det er fastslået, at den er afgivet som følge af tortur, ikke kan påberåbes som bevis i nogen proces?
Finder ministeren det acceptabelt, at Telegrafregimentets blad, Telegrafen, bringer et foto af tre unge kvinder med numsen bar, når det samtidig er kendt, at forsvarets arbejdsmiljø er forpestet af sexchikane og kønskrænkende adfærd samt ikke mindst, at rekruttering og fastholdelse af kvindelige soldater som følge af disse forhold er vanskelig?
Hvad er ministerens kommentar til, at UNWRA har oplyst, at Israel blokerer for nødvendige forsyninger, såsom bygnings- og sanitetsmaterialer, og at organisationen som følge heraf har måttet bremse en række humanitære projekter?
Vil udenrigsministeren kommentere journalist Bent Blüdnikows interview med professor Anne Bayefsky i Berlingske Tidende mandag den 17. september 2007, og vil ministeren i denne forbindelse specielt hæfte sig dels ved professorens påstand om, at Danmark sammen med andre EU-lande naivt er med til at finansiere islamismens dagsorden, dels at Danmark gik glip af pladsen i FN´s Menneskerettighedsråd som følge af islamiske landes hævn over Muhammedtegningerne?
Vil ministeren redegøre for den fremtidige økonomi for VUC Samsø som følge af ændret undervisningstaxameter og grundtilskudsmodel til VUC – herunder oplyse størrelsen på det forventede grundtilskud til VUC Samsø – sammenholdt med den økonomi, VUC Samsø havde under Århus Amt?
Kan en enlig førtidspensionist forvente, at der bliver rettet op på den ulighed/forskelsbehandling, som er fremkommet som følge af den pensionslov, der trådte i kraft den 1. januar 2003?
Vil ministeren oplyse ekstraudgifterne henholdsvis de samlede udgifter, der er en konsekvens af beslutningsforslag nr. B 162 og den deraf følgende fortsatte deltagelse i Irakkrigen i perioden 1. juli til 31. december 2007.?
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af S 2434 oversende så meget som muligt af følgende oplysninger uden at bringe de implicerede personers sikkerhed i fare: En komplet oversigt over alle fanger som Danmark har udleveret til andre myndigheder/tredjelande i Irak siden 23. marts 2002, opgjort månedsvis og indeholdende 1) dato for tilfangetagelse, 2) sted for tilfangetagelse, 3) dato for udlevering, 4) navn på myndighed som fangen er blevet udleveret til, 5) sted hvortil fangen er blevet udleveret samt 6) tidspunkt for fangens løsladelse/fangens status?
Kan ministeren medgive, at den stigende sociale ulighed i sundhed, som er blevet påvist af Institut for Folkesundhed, bl.a. hænger sammen med, at en del mennesker lever i relativ fattigdom som følge af lave sociale ydelser – f.eks. starthjælp og nedsat kontanthjælp?
Viser 1.421-1.440 af 3.597 resultater