Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
6.659 resultater for emneord "følge"
Vil ministeren gøre rede for, hvorledes indtægten ved salget af Scandlines tænkes anvendt, og i hvilket omfang den kollektive trafik som følge af salget vil få tilført øgede bevillinger?
Vil ministeren sikre, at der bliver gennemført en tilbundsgående undersøgelse af den forurening, som tre DTU-studerende i følge Jyske Vestkysten har fundet fra Esbjerg Kemifabrik umiddelbart syd for den kendte forurening i Kærgaarden?
Hvis det er kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune, som har ansvaret for at sikre og kontrollere, at det lokale redningsberedskabs kommunikation fungerer, har Gentoftes Borgmester, Hans Toft dermed ret i følgende udtalelse i Jyllands-Posten den 5. juli 2007 i forbindelse med en uvildig rapport efter den tragiske drukneulykke i Gentofte Sø: »Det er ikke Gentofte Kommunes opgave at lave en undersøgelse af, om det er kommunikationssystemets skyld. Staten har lige lavet en aftale om, at Tetra-systemet skal bruges i hele landet«?
Hvordan vil ministeren sikre sig imod en mulig personaleflugt med dertil hørende serviceforringelse som følge af, at finansieringen af fripladsordningen for døgnbehandlingen af socialt udsatte alkoholmisbrugere fortsat ikke er uvis?
Vil ministeren som en logisk følge af sin holdning til det bayerske afslag på udlevering i Søren Kam-sagen tage skridt til posthum benådning af den i januar 1946 henrettede Knud Flemming Helweg-Larsen?
Vil ministeren redegøre for den seneste »bomberydning« på Bornholm i går i Rønne Lufthavn, og meddele, hvorvidt ministeren finder en sådan håndtering af bombetrusler på Bornholm rimelig, samt hvorvidt ministeren vil følge op på sagen eksempelvis i form af en forbedret aftale med Bornholms Politi eller evt. genetablering af forsvarets minørtjeneste på Bornholm i en eller anden form?
Vil ministeren præcisere besvarelsen af spørgsmål nr. S 4827, herunder redegøre for, hvilket erstatningsansvar bobestyreren har/kan formodes at have som følge af manglende rettidig registrering, hvem der er erstatningsansvarlig for mangelfuld indsats i forbindelse med registrering og værdiansættelse af boets effekter, hvem der er erstatningsansvarlig for de forøgede boomkostninger grundet forøget tidsforbrug ved boforvaltningen, samt redegøre for, hvem der skal afholde sagsomkostningerne, såfremt de ansvarlige ikke frivilligt påtager sig et ubetinget erstatningsansvar over for boet?
Vil ministeren redegøre for skifterettens opgaver såvel som ansvar i forbindelse med forvaltning af solvente dødsboer, i de tilfælde hvor skifteretten egenhændigt engagerer en bobestyrer som medhjælper, herunder redegøre for, i hvilke situationer, under hvilke forudsætninger og i hvilket omfang skifteretten kan blive erstatningsansvarlig over for dødsboet hhv. arvinger, som følge af negative økonomiske konsekvenser, der fremkommer i boforløbet, herunder også advokatomkostninger som arvinger vælger at afholde for at sikre, at medhjælperen løbende præsterer en korrekt opgavevaretagelse?
Er det ministerens mening, at en del af de skader, der skete ved oversvømmelserne som følge af det massive regnvejr, der ramte Danmark den 5. juli 2007 opstod, fordi der ikke har været brugt de nødvendige ressourcer på at sikre kloaksystemet i tide, og er det ministerens vurdering, at der er behov for en national plan for en renovering og udbygning af kloaksystemet, der kan sikre at kloaksystemet kan geares til at klare også større regnskyl, som må forventes i fremtiden?
Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at der hvert år tabes ca. 450 mio. kr. i tabte konsultationer på hudområdet, som følge af at udskrevne recepter ikke indløses, samt vurdere, hvor stort det samlede tab er på hele sundhedsområdet, og endelig oplyse hvilke initiativer ministeren påtænker at iværksætte for at dæmme op for dette spild af ressourcer i sundhedsvæsenet?
Vil ministeren oplyse, om hun reelt vil ophæve råstoflovens paragraf 19 om fartøjsgodkendelse som følge af, at den skal fortolkes i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 49 om tjenesteydelsernes fri bevægelighed, og redegøre for, hvilket konkret indhold der vil være tilbage i paragraf 19, når den skal administreres i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 49?
Vil ministeren redegøre for årsagen til den model til fordeling af elever, som ministeriet har besluttet vedrørende uddannelse af lokomotivførere i Danmark, hvor der er frit optag, men ikke frit skolevalg, men derimod en fordelingsmodel baseret på 2/3 af eleverne på CHP-Vest i Ishøj og 1/3 til EUC-Syd i Tønder – herunder at der som følge af ministeriets beslutning minimum skal uddannes 65 elever årligt i Tønder?
Vil ministeren undersøge, om Fanø Kommunes forslag til lokalplan nr. 88 og kommuneplantillæg nr. 2 strider mod den gældende regionalplan for Ribe Amt for så vidt angår sikring af mindste gulvkote i beboelsesbygninger og i givet fald gribe ind i sagen for at forhindre byggeri i områder, der trues af vandstigninger og flere vejrekstremer som følge af de forventede klimaændringer?
Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer, der vil blive taget for at forbedre passagerunderlaget og økonomien i Cityring-metroen, set i relation til at metroens værdi i følge konsulentfirmaet Tetraplan skal nedskrives fra de nuværende 13 mia. kr. til 5,6 mia. kr.?
Kan ministeren bekræfte i forlængelse af sin besvarelse af S 4929, at dét udbud om etablering af 400 MW havbaseret vindmøllekapacitet, som ministeren henviser til er igangsat som følge af energipolitisk aftale af 29. marts 2004, hér over 3 år efter fortsat ikke har resulteret i faktiske nye opsatte vindmøller?
Kan ministeren forklare, hvordan det kan være, at Lyngby-Taarbæk Kommune har svaret vuggestuen »Garantien« i Lyngby, at kommunen mener, at der er for store omkostninger forbundet med at opkræve forældrebetaling af madordninger samtidig med den almindelige forældrebetaling til pladserne i institutionerne, når henses til, at der er afsat 200 mio. kr. netop til opstart af forældrebetalte madordninger i daginstitutioner – penge som Lyngby-Taarbæk Kommune vel også har fået del i, eftersom de er uddelt efter objektive kriterier, og er ministeren ikke enig i, at netop en samtidig opkrævning af betaling til madordninger og for pladsen i institutionerne vil være så langt at foretrække, og at de eventuelle administrative udgifter, som måtte opstå som følge heraf, kan dækkes gennem en ansøgning om andel i puljemidlerne?
Hvilke sanktioner mener ministeren, at Århus Kommune bør modtage som følge af sit svigt mod adskillige børn, når kommunen har undladt at reagere på, at en mistænkt pædofil har krænket børnene i en daginstitution i kommunen?
Hvad er der i udviklingen med indvandringen fra Sverige til Danmark, som giver ministeren belæg for i Politiken at udtale: »Jeg følger udviklingen tæt, og vi skal være klar til at reagere, hvis der er behov for det«?
Vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det vil have, hvis en forespørger undlader at følge vejledninger fra Arbejdsdirektoratet, herunder om der kan blive tale om erstatningspligt, jf. svaret på spørgsmål nr. S 4561?
Viser 1.741-1.760 af 6.659 resultater