Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
6.659 resultater for emneord "følge"
Er ministeren enig i, at det problematisk, at flyselskaberne ikke følger en dom fra forbrugerombudsmanden fra oktober sidste år, hvorefter priser på flyrejser skal være gennemskuelige og inkludere skatter og afgifter, og hvad vil ministeren gøre for at indskærpe, at flyselskaberne skal overholde reglerne for god markedsføring?
Vil ministeren bekræfte, at den ekstrabevilling til at forske i besættelsestidens økonomiske historie, som Frank Aaen i følge Berlingske Tidende den 17. januar 2007 fik udvirket, efterfølgende blev overført til de relevante forskningsråd, som derefter fordelte de ekstra midler uden politisk indblanding?
Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at ulovlige boliger f.eks. kælderlejligheder og -værelser ikke lejes ud, hvilke sanktioner der følger ved overtrædelse, samt i hvilket omfang overtrædelse medregnes, når det skal afgøres om en udlejer kan frakendes retten til at leje boliger ud?
Har temaet om de stigende renteudgifter været et tema i økonomiforhandlingerne, således at regionerne kunne blive kompenseret for rentetabet, og hvis ikke, vil ministeren tage initiativ til, at regionerne bliver kompenseret for rentetabet som følge af de ændrede låntagningsregler?
Når ministeren i sin besvarelse af spørgsmål nr. S 2472 (10. februar 2006) erklærer sig »enig i, at det virker urimeligt, at lejen for grunde til helårsbeboelse reguleres på samme måde som lejen for attraktivt beliggende sommerhusgrunde. Især set i lyset af de seneste års store stigninger i sommerhusprisindekset«, vil ministeren da forklare, hvorfor hun bakker op bag Skov- og Naturstyrelsens afvisning af at tilbagebetale en urimelig høj grundleje, som er opkrævet på et forkert grundlag, som følge af at lejen er indekseringen efter udviklingen i priserne på sommerhuse?
Vil ministeren kommentere artiklen i Nordjyske Stiftstidende 8. januar 2007, »Beklagelse til i alt 131, der søgte job forgæves« og redegøre for, hvordan det kan gå til, at forsvaret opslår stillinger ledige, som det ikke har råd til at besætte, samt hvilken betydning det får for det antal stillinger, der er blevet lovet Nordjylland som følge af det senest indgåede forsvarsforlig?
Er Danmark forpligtet til at betale livsvarig invaliderente til en islamistisk soldat med dansk statsborgerskab, der er blevet alvorlig såret med efterfølgende invaliditet til følge efter krigshandlinger i sit hjemland?
Vil ministeren sørge for at indskærpe over for Københavns Kommune, at kommunen naturligvis er forpligtet til at følge loven og dermed drage omsorg for, at underretninger om omsorgssvigt naturligvis tages alvorligt og undersøges, og vil ministeren i forlængelse heraf indhente en forklaring fra Københavns Kommune på, hvordan det kan være, at kommunen har set bort fra 35 anmeldelser om tilfælde af omsorgssvigt, og giver denne slendrian ikke ministeren anledning til at overveje, hvorvidt der er behov for en nøjere klarlægning af kommunens ansvar i disse sager?
Vil ministeren tage initiativ til at ændre målemetoden ved målingen af administrative byrder, så den følger virksomhedernes subjektive oplevelse af administrative byrder og ikke tager udgangspunkt i, hvilken tid det tager at opfylde en betingelse eller en regel i lovgivningen?
Vil ministeren forklare, hvordan virksomhederne oplever en administrativ lettelse, hvis den pågældende regel gøres frivillig at følge/udføre, og virksomhederne alligevel fortsætter med at udføre den pågældende handling?
Er det ikke korrekt, når formanden for boligselskabet AAB's afdeling 43 i Rødovre, Lars Kongshammer, til AAB Avisen i 2006 sagde, at man ønskede højhusene nedrevet af hensyn til en truende sammenstyrtningsfare under orkan, og at man derfor havde søgt Socialministeriet om tilladelse til dette, og hvad har i givet fald afholdt ministeriet fra at følge denne anbefaling?
Vil ministeren oplyse, om der er kommuner, der giver tilskud til musikskoleundervisning til børn, der følger musikskoleundervisning i den pågældende kommunes musikskole, men som bor i en anden kommune, samt om det er tilfældet efter juli 2007?
Vil ministeren oplyse, om der er kommuner, der har mellemkommunale udligningsaftaler vedrørende tilskudsudgifter for børn, der følger musikskoleundervisning i en musikskole, der ikke ligger i den kommune, de bor i, samt om det er tilfældet efter juli 2007?
Hvad er statsministerens reaktion på, at det amerikanske forsvarsministerium (som oplyst i DRs orientering den 20. december 2006) brugte Bush-memoet fra den 7. februar, herunder memoets beslutning om at talibansoldaterne ikke fik krigsfangestatus, og at Genevekonventionens regler kun skulle følges i den udstrækning, det var passende og i overenstemmelse med militær nødvendighed, som argument for at anvendelsen af udvidede forhørsteknikker, som Danmark anser som tortur, ikke var i strid med USA's internationale forpligtelser?
Finder ministeren ikke behov for, at patienter, der har modtaget strålebehandling mod kræft og som følge heraf har fået omfattende tandskader, skal have en bedre adgang til at få tilskud end efter sundhedslovens § 166, og at patienterne i det mindste skal have en klageinstans, som de kan henvende sig til, hvis de får afslag om tilskud til tandbehandling?
Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for hurtigt at afhjælpe pladsmanglen i togene mellem København og Malmø i myldretiden, hvor der i dag er akut mangel på både sidde- og ståpladser med det utilfredsstillende resultat til følge, at passagerne står som sild i en tønde, og som har betydet, at flere pendlere allerede har sagt toget fra og er begyndt at køre i bil over sundet?
Eftersom ministeren i sit svar på spørgsmål nr. S 915 skriver, at »I folkeskolen bør alle elever få kendskab til kristendommen som en del af den danske kulturarv. Det er da også en følge af folkeskolelovens formålsbestemmelse, hvor det bestemmes, at undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie.«, mener ministeren så ikke at vi på sigt bør gøre kristendomskundskab til et obligatorisk fag i folkeskolen af principielle grunde og på den måde understøtte folkeskolens formålsparagraf og ligestille faget kristendomskundskab med de øvrige fag i folkeskolen?
Hvorfor nægter ministeren i sit svar på spørgsmål nr. S 939 at tage klar stilling til et konkret citat fra en dansk skolebog, når ministeren i Berlingske Tidende har udtalt følgende »Jeg tror, at lærebøgerne afspejler de fremherskende holdninger blandt de intellektuelle, og de er sommetider meget ensidige og sommetider meget flove at se på tryk«, og er ministerens manglende stillingtagen i sit svar på spørgsmål nr. S 939 udtryk for, at ministeren enten har skiftet holdning eller ikke tør give udtryk for de samme holdninger i et officielt dokument i Folketinget?
Hvordan forholder ministeren sig til, at Bülent Dikens og Carsten Bagges bog »I terrorens skygge« sætter lighedstegn mellem Osama Bin Ladens internationale jihad og den folkevalgte amerikanske præsident George W. Bush kamp for udbredelsen af demokratiske principper, og anser ministeren følgende citat for at være stærkt manipulerende, »Bushs krig minder om en jihad. Det er en krig, der legitimeres med henvisning til absolutte værdier. Og som hos Bin Laden skubber denne diskurs den kritiske refleksion ud i marginen. Liberalisme og særlig liberal frihed er Bushs doxa, hans tawhid«?
Viser 1.861-1.880 af 6.659 resultater