Udforsk Folketinget
Søgeresultater
Find sager, spørgsmål, svar, bilag, debatter, personer og udvalg.
3.597 resultater for emneord "følge"
Hvad er ministerens holdning til, at University College Nordjylland nu må opgive at investere i opførelsen af et tiltrængt nybyggeri, som følge af at finansloven for 2011 har ændret de økonomiske forudsætninger for uddannelsesinstitutionerne?
Mener ministeren, at ministerens bud på en ny medicintilskudsordning, hvor tilskuddet følger patienten frem for præparatet, reelt vil sikre patienten muligheden for at fortsætte med den medicin, som patienten er tryg ved?
I forlængelse af svar på spørgsmål nr. S 4, hvordan mener ministeren da, at efterskolernes nedbringelse af omkostningerne som følge af besparelser på elevstøtten vil påvirke undervisningstilbuddet på de enkelt efterskoler samt elevernes mulighed for at leve op til det faglige niveau i ungdomsuddannelsessystemet?
Mener ministeren ikke, at det vil kræve en folkeafstemning i Danmark, hvis EU-traktaten ændres, sådan at lande, der ikke følger EU's opfordringer »til at få styr på finanserne«, kan fratages stemmeretten i EU?
Har regeringen planer om tiltag for at følge op på udtalelsen, »Jeg vil gerne gøre det klart endnu engang, at det er noget, vi finder beklageligt og ikke ønsker gentaget«, og hvad mener ministeren med, at regeringen ikke ønsker det gentaget?
Taget i betragtning at mange af efterskolerne ligger i Danmarks yderområder, hvordan passer de kommende nedskæringer på disse skoler så ind i regeringens visioner, herunder regeringens seneste udspil for det såkaldte Udkantsdanmark, for at skabe vækst og fremgang i førnævnte dele af Danmark, og vil ministeren udelukke, at nedskæringerne på de frie skoler kan føre til lukninger af skoler med stigende ledighed i yderområderne til følge?
Vil ministeren straks sikre, at indsatte i fængsler, arresthuse og lignende er låst inde i deres celler, når der ikke er komplet bemanding på afdelingerne, således at de indsatte ikke kan rende rundt og overfalde hinanden, når bemandingen er reduceret som følge af tidspunktet på døgnet eller sygdom blandt personalet eller lignende omstændigheder, der bevirker, at det af hensyn til de indsattes og de ansattes sikkerhed er bedst, at de indsatte sidder i hver sin celle?
Hvad vil ministeren gøre for at følge op på sine udtalelser den 30. august i P1 Debatten, om at pengeinstitutter ikke behøver at efterleve afgørelser fra Pengeinstitutankenævnet?
Agter ministeren at følge folketingsbeslutning nr. B 48 fra folketingsåret 2002-03 om afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø?
Mener ministeren, at Sundhedsstyrelsens ide om at revidere vejledningerne vil gøre, at botilbudsstederne og plejehjemmene vil følge dem, da de jo allerede kender de nuværende vejledninger?
Vil ministeren følge DI’s anbefalinger på visumormåder om at flytte afslagskompetencerne ud på ambassaderne for at sikre en hurtigere og smidigere sagsbehandling, om at Danmark bør få genetableret repræsentationsaftalerne med Tyskland og Frankrig, så det også bliver muligt at søge om visum til Danmark i lande, hvor Danmark ikke selv er repræsenteret, og om derudover at se på mulighederne for at fremskynde behandlingen af visumansøgninger ved gradvist at reducere omfanget af dokumentation, muliggøre elektronisk visumansøgning via e-mail eller online, undlade krav om personligt fremmøde på konsulatet og sænke visumgebyrerne?
Vil ministeren sikre, at boligejere (udlejere) får mulighed for på forhånd at sikre, at huslejen i et boliglejemål, der påtænkes indgået, er lovlig og således ikke kan underkendes af huslejenævnet med deraf følgende alvorlige konsekvenser for udlejeren?
Mener ministeren, at det er acceptabelt, at staten i foråret melder ud, at en kommune, f.eks. Hjørring Kommune, står til at få en nettogevinst som følge af justeringen af udligningsreformen, og få måneder efter viser nye beregninger, at gevinsten er ændret til et tab?
Vil ministeren fremrykke revisionen af hundeloven til efteråret 2012, efter at det er blevet dokumenteret, at indførelsen af forbuddet mod 13 hunderacer ikke har reduceret antallet af sager som følge af hundebid?
Finder pressens minister det acceptabelt i et demokrati, at den danske arbejdsmarkedsmodel indebærer, at frie medier kan forhindres udgivelse som følge af lovlige blokader?
Er det statsministerens holdning, at vi i Rigsfællesskabet, herunder Danmark, skal følge Kommissionens anbefaling om at øge forsyningssikkerheden for sjældne jordarter, også kendt som Rare Earth Elements (REE), ved eksempelvis at investere i de rige grønlandske forekomster af dette råstof?
Når det i finanslovsaftalen mellem regeringen og Enhedslisten hedder, at der er enighed om »at prioritere 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud fra 2013 og frem«, og det af aftalen om kommunernes økonomi for 2013 fremgår, at »regeringen og KL er enige om at følge udviklingen i normeringerne i dagtilbud fra 2012 til 2013«, hvordan tolker ministeren så denne aftale?
Mener ministeren, at det vil være en god idé at følge Norges eksempel og skrive »retten til at kommunikere« ind i den danske lovgivning, så bl.a. spastiske børn med talehandikap sikres en systematisk udredning og derefter de nødvendige hjælpemidler til at kommunikere bedst muligt?
Agter ministeren at følge Dansk Folkepartis opfordring til inden det kommende skoleårs start at sætte sig sammen med undervisningsministeren og repræsentanter for kommunerne og sammen præcisere, hvilke tiltag der skal foretages, og præcisere en acceptabel tidshorisont for kommunerne til at handle i, for at beskytte omsorgssvigtede børn?
Viser 1.961-1.980 af 3.597 resultater